Solen gør os klog

Ikke nok med at mange af os får vinterdepressioner i de mørke måneder fordi vi får for lidt sollys - ny forskning viser, at mangel på sollys også kan sænke vores kognitive funiktion. 

 
Vi ved det godt. Når solen skinner, er det lidt lettere at være glad. Nu har amerikanske forskere bevist, at ikke kun er det nemmere at være glad. Mangel på sollys kan sænke den kognitive funktion hos deprimerede. Så solen gør det også lettere at være klog.

14.474 mennesker var allerede en del af en igangværende undersøgelse om risikoen for blodpropper. Ved at kigge på dem, og specielt på de individer som havde vist tegn på depression, og ved at sammenligne dem med antallet af solskinstimer har et hold forskere fra University of Alabama i Birmingham fundet frem til, at der hos de mennesker, som led af depression, var en meget højere sandsynlighed for kognitiv svækkelse, når det var overskyet.

Når solen var væk, scorede den deprimerede langt dårligere, når det gjaldt korttidshukommelse og evne til at orientere sig, end ellers. Ikke kun har solen en effekt på vores produktion af hormonerne serotonin og melatonin, hormoner som har effekt på vores humør. Med øget lys er der også øget blodgennemstrømning i hjernen, hvilket øger de kognitive evner.



Kilde: ScienceDaily.

De livsglade lever længere

At man er glad for at leve, er vigtig for livskvaliteten. Men nu viser en undersøgelse, at det også har betydning for, hvor længe man lever.

Hvis du ikke synes, livet er værd at leve, har du større risiko for at dø inden for de næste få år. Det viser et japansk studie. Forskerne undersøgte 43.391 mænd og kvinder mellem 40 og 79 år. De blev fulgt i syv år, og i den periode døde lidt flere end 3000 personer.

De japanske forskere undersøgte, hvordan »glæde ved livet« påvirker risikoen for at dø. Og selv efter at de havde justeret for andre faktorer, viste det sig, at de, der følte mindre glæde ved livet, havde 50 pct. større risiko for at dø. Mest af selvmord og hjerte-kar-sygdomme.

Sådan forstår du din drøm

Hvis du bruger tid på dine drømme, vil du blive klogere på, hvem du selv er. Et aktivt drømmearbejde giver dig samtidig mulighed for at udvikle nye sider af dig selv, så du kan opnå større ro og glæde i tilværelsen

Personerne i din drøm er som hovedregel sider af dig selv. Sider, du har svært ved at genkende som dine, eller som du er helt ubevidst om. Det gælder både personer, du kender i virkeligheden, kendte personer og ukendte personer. Hvis du kigger på din opfattelse af de pågældende personer, vil du blive klogere på dig selv.

Følelserne i din drøm er dine følelser. ved at genkende dem fra situationer og omstændigheder i dit liv vil det blive klarere for dig, hvad du kan ændre for at få et liv med højere livskvalitet.

Under arbejdet med drømmen kommer du også ofte i kontakt med de følelser, som ligger skjult bag drømmens symboler og handlingsforløb. Oplevelsen af de følelser er forløsende i sig selv og kan give adgang til hidtil fortrængte følelser og erindringer, og dermed ny forståelse, der atter kan forløse og sætte bunden energi fri.

Dagsresten er det, der knytter nattens drøm til den foregående dags oplevelser. Noget du har set, følt eller tænkt, eller en oplevelse eller en samtale, du har deltaget i. Ved at kigge nærmere på dagsresten kan du gennem drømmen blive bevidst om noget ubevidst, som er knyttet til den pågældende situation.


Arketypiske symboler
Ofte dukker der arketypiske symboler op i vores drømme. De kan ses som udtryk for noget almenmenneskeligt, men skal stadig sammenholdes med vores private opfattelse af det enkelte symbol.

Kvinde: Følelser, intuition, omsorg, det moderlige og accepterende.

Mand: Handlekraft, retning, mål, det faderlige og konkurrerende.

Barn: Udviklingsmuligheder på godt og ondt - at man er klar, eller at man trækker det i langdrag.

Dyr: Instinktive sider, som ofte er blevet fortrængt i større eller mindre grad.

Nøgen: Man er klar til at vise sig, som man er for andre. Positivt.

Fjende: Skyggesider, som er svære at anerkende ved én selv.

Døden: Transformation og forvandling. Positivt.

Ild: Forvandling i større målestok.

Vand: Følelser og deres tilstande - alt afhængig af vandets forekomst.

Hus: Symbol for drømmeren selv - f.eks. kælderen som det ubevidste og entreen som selvopfattelsen.



Kilde: Kirsten Borum

Meditation ændrer hjernen

Stille og afslappende ser det ud, når nogen mediterer, men det er træning - bare ikke af muskler -  men af hjernen. Og ligesom musklerne, ændrer vores hjerne sig, alt efter hvilke områder vi bruger særlig meget. For eksempel ved at lære sprog, spille musik eller spille computerspil - eller gå til meditation.

Et voksende antal kurser i mindfulness, meditation og beslægtede teknikker lover både mindre stress, bedre præstationer, mere ro samt større selvtillid og overskud. Amerikanske forskere har undersøgt, hvad en af teknikkerne gør ved hjernen. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Psychiatry Research: Neuroimaging.

Forskerne fra Massachusetts General Hospital i Boston havde tidligere fundet en anderledes hjernestruktur blandt andet i områder, der vedrører opmærksomhed og forarbejdning af følelser, hos forsøgspersoner, der dyrkede meditation. Formålet med den nye undersøgelse var at dokumentere, at disse forskelle faktisk skyldes selve meditationen. 

Forskerne rekrutterede 16 førstegangs-deltagere på et otte-ugers kursus i 'Mindfulness-baseret stressreduktion'. På kurset arbejdes med nogle af de mest anvendte træningsprincipper indenfor mindfulness-meditation, som handler om at fornemme og registrere sine følelser, indtryk og sindstilstande neutralt, uden at dømme, og ad den vej blive bedre til at styre sine reaktioner.

Ud over ugentlige timer med forskellige øvelser, øvede deltagerne på egen hånd gennemsnitligt 27 minutter dagligt på metoden, blandt andet ved brug af lydmateriale.

MR-scannet
Ved hjælp af MR-scanninger inden og igen efter at de havde gennemført kurset, blev deltagernes hjerner målt i detaljer. 17 personer fra ventelisten til kommende kurser blev brugt som kontrolgruppe, det vil sige, at de blev scannet med tilsvarende mellemrum, men uden at have været på kursus.

Forskerne fandt ændringer i kursusdeltagernes hjernestruktur efter kurset, men ingen hos kontrolgruppen. Ændringerne var tydeligst i den grå hjernemasse i et område kaldet hippocampus, som har betydning for blandt andet hukommelse og indlæring. Der var også ændringer i områder, som ifølge forskerne kædes sammen med indlevelse og empati, selverkendelse og bearbejdningen af angst og stress.

Samtidigt rapporterede deltagerne også selv om færre stresssymptomer.

Flere ændringer
Ikke alle de ændringer, som forskerne i de tidligere forsøg havde fundet hos meditationsudøvere, kunne genfindes hos kursusdeltagerne, men forskerne foreslår, at nogle typer ændringer måske først viser sig efter længere tids træning.

Forskerne mener, at deres resultater anskueliggør det, som tilhængerne af mindfulness-meditationstræning længe har hævdet, nemlig at teknikken ikke blot giver en følelse af fredfyldthed og afspænding i øjeblikket, men at den også på længere sigt har en gavnlig virkning på psyken, for eksempel indlæring og hukommelse.

Forskerne håber, at teknikkens muligheder til at modvirke stress, også i for eksempel post-traumatisk stress syndrom, vil blive udforsket yderligere. De peger på, at vi her har en mulighed for selv aktivt at påvirke vores hjerne og ad den vej vores velbefindende og livskvalitet.

Slip af med dine traumer - og lev længere

Vi har dem alle sammen – store bekymringer eller epokegørende stressfyldte oplevelser – kan mine børn klar sig selv, hvorfor blev jeg kørt ned eller hvad skal der ske, når jeg er kræftsyg?
For noget tid siden kom det frem, at store bekymringer og krav fra ens nære – partneren, børnene, familien er dårlige for vores hjerte.

Vær i sync
Sandsynligheden for at få hjerteproblemer er simpelthen større, når man ikke er i sync med ens nære relationer.  Og det har stor betydning, siger Rikke Lund, lektor på institut for sundhedvidenskab og leder af undersøgelsen:
- Store bekymringer er lige så slemt for ens hjerte, som hvis man ryger eller drikker for meget, siger Rikke Lund.

Kom af med traumer og stress – og bliv sundere
- En af de metoder man kan bruge til at forlige sig med store stressfyldte oplevelser, og muligvis også mindske sin bekymring, er ved hjælp af expressive writing, siger Professor ved psykoonkologisks forskningsenhed ved Århus Universitet, Bobby Zachariae.
Expressive writing bliver brugt i forskellige forsøg, der netop nu kører på Århus universitet. Det går ud på, at man i flere sessioner af 20 minutter skriver om en oplevelse, der har stresset  i særlig grad.

Få tankerne ned på papiret
Hvad man skriver om, hvordan man fremstår og om der er grammatiske fejl, er uden betydning – blot skal man skrive alle 20 minutter. Ideen er, at man ved at skrive om oplevelsen, skaber en samlet fortælling, og så kan man rent videnskabeligt måle at folk får det bedre – mindre stress og dermed færre hjerteproblemer.
- En anden grund til, vi ser det virker, er muligvis også, at det giver folk ordene til at fortælle omgivelserne om deres situation, og når vi bliver bedre til at fortælle om traumatiske eller stressfyldte oplevelser mindsker det vores stress – og dermed forbedres vores helbred, tilføjer Professor Bobby Zachariae.

Coaching kan være en hjælp til denne proces.

Taknemmelighed – et lykkeredskab

En af de beviste metoder til at blive lykkeligere er at udvise taknemmelighed i hverdagen. At være taknemmelig for de gode ting, som man sætter pris på. Det er bevist, at personer som bruger tid på at være taknemmelige føler sig lykkeligere. At være taknemmelig vil sige at udvise en enten indre eller ydre glæde eller begejstring over hændelser, som både kan være sket i eget eller andres liv.

Der er mange måder at udvise taknemmelig på, og det vigtigste er at finde en metode, som passer ind i ens hverdag og derfor nemmere kan blive en god vane. Taknemmelighed kan både vises udadtil og vendes indad. Ydre taknemmelighed indebære ofte at glæden over en hændelse vises

Her er nogle bud på forskellige måder at gøre det på:

• Sige tak – At sige tak hver gang nogen gør noget for en som at holde døren, hente kaffe eller andre tjenester. Det kan medvirke til at man bliver mere opmærksom på alle de mennesker som hjælper en i løbet af dagen,
• Taknemmelighedsbrev – Skrive et brev til en man holder af og fortælle hvorfor man er taknemmelig for at netop denne person er i dit liv.
• Taknemmelighedsbøn – Uanset om man er religiøs eller ej, så kan man anvende bøn, som et lykkeredskab. Man bruger en stille stund til at tænke over alle de ting, som man er taknemmelig for og sige tak for at de er i ens liv. Det kan man eksempelvis gøre på vej til og fra arbejde, når man skal til at sove eller imens man spiser.

Det lyder nemt og ligetil og det er det også. Men ligesom med at spise sundt og dyrke motion, så er det nemt at komme i gang, men svært at holde ved lige. Derfor er det vigtigt at indarbejde taknemmelighed som en god vane i hverdagen. For at kunne gøre det, er det vigtigt at bruge et redskab som man kan lide og passer til ens individuelle stil. Derfor er første skridt at finde en metode til at udvise taknemmelighed, som man kan lide, og derefter oparbejde en vane, så det bliver en naturlig del af hverdagen.

Meditation påvirker generne

Luk øjnene og træk vejret dybt. Luk tankerne ude for en stund og meditér!
Det råd får mange, der er ramt af stress og sygdomme – og forskning viser, at de meditative pusterum virker.

Generne aktiveres
Når mennesker mediterer, kan man måle tydelige fysiske forandringer. Blodtrykket falder, pulsen falder, åndedrættet falder og stofskiftet falder.
Men den meditative afspændingstilstand påvirker også vores gener.
En amerikansk undersøgelse har vist, at mennesker, der har mediteret i mange år, viser forandringer i 2200 gener. Og selv hos folk i en gruppe, der har mediteret i blot otte uger, kan man se en forandring i 1561 gener.

Modvirker stress og ældning
Det er de gener, der reducerer stress og modvirker betændelse og ældning, som bliver påvirket og aktiveret under meditation.
Hos gruppen i forsøget, som aldrig havde mediteret, var der ingen forskel at spore i generne.
Herbert Benson er hjertespecialist ved Havard Medical School. Han tog initiativet til forsøget i 2008, og hans hold undersøgte alle kroppens 50.000 gener på personerne i de tre grupper.
- Vi har kapaciteten til at bruge vores sind til at holde tjek med de fundamentale byggesten i vores krop, nemlig RNA og DNA, siger Herbert Benson i programmet 'Sjæl og videnskab' på DR2.

Hjernen forandres
Også hjernen bliver påvirket af meditation.
Det er i den frontale del af hjernen og hjernestammen, der sker en forandring. Altså stedet som styrer opmærksomheden, og hjernestammen som blandt andet styrer åndedrættet og hjerterytmen.

Info om Meditations Reiki Healing