Bliv bedre til at hjælpe andre kvinder

Faldt nærmest over denne artikel omkring kvinder, for nu er jeg jo selv en kvinde, og derfor vil jeg også kunne lære noget af den. Så god læse fornøjelse!

Om Kvindenetværk

Nogle gange er kvinde virkelig kvinde værst. Vi spænder ben for os selv og hinanden og skal lære, at jo mere vi giver – jo mere får vi igen


Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright er kendt for at have sagt, at der findes en særlig plads i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden. I så fald må der ifølge arbejdsmarkeds- og netværksekspert Soulaima Gourani være trangt. For faktisk er kvinder rigtig dårlige til at hjælpe hinanden til succes:

– Hvis en kvinde får hjælp til et projekt, en opgave eller til at få et job, så er det i 9 ud af 10 tilfælde af en mand. Kvinder kan næsten ikke holde det ud, hvis en kvinde, de kender, får succes, ser for godt ud eller tjener for mange penge – for de føler, at det sætter dem i et dårligere lys, siger Soulaima Gourani.
 
Vil selv være dronningOgså psykolog Mette Holm mener, at kvinde ofte er kvinde værst:

– Vores måde at konkurrere på er mere subtil og egentlig mere ubehagelig. Vi har svært ved at hjælpe hinanden af et ærligt hjerte, fordi vi vil have noget tilbage. Og fordi vi ikke ønsker at blive overhalet af andre kvinder.

Vi kan altså godt hjælpe nogen, der er svagere, men ikke nogen, der er på samme niveau eller højere. Vi vil selv være dronning. Det er et meget ikke-fl atterende træk, og det handler i bund og grund om vores eget selvværd, siger hun.
 
Netværk er en adfærdMen hvorfor er det så, der findes så mange kvindenetværk i Danmark?

– Fordi kvinder godt kan lide at være sammen. Men de vil helst være sammen med nogle, der ligner dem, så de laver netværk for samme faggrupper som dem selv i stedet for nogle, der komplementerer dem. De udveksler måske lidt erfaringer, men de hjælper ikke hinanden til at få en stor opgave eller et nyt job.

Netværk er en adfærd, ikke noget, man får via medlemskab. Det hjælper heller ikke noget at have 800 connections på LinkedIn. Det er meget bedre at finde 18-20 virkelig gode personer, som man kan netværke med. Ikke dine veninder, men mennesker, der har noget og kan noget, du har brug for, forklarer Soulaima Gourani.

Lær af andre– Hvis du vil rykke dig, gælder det om at være sammen med mennesker, du kan se op til og lære af, siger Mette Holm. At sige: ”Hende der, hun er godt nok sej! Hende kan jeg virkelig lære noget af!”

 

 

Kilde: Femina

Stoffer, der får smilet frem

Signalstoffer og hormoner som fx dopamin, serotonin og melatonin sættes i forbindelse med godt humør og en sund psykisk balance.

Motion, en naturlig døgnrytme med masser af dagslys og et sundt søvnmønster er nogle af de aktiviteter, der har dokumenteret effekt på signalstoffer og hormoner. Her får du et overblik over, hvad man indtil nu ellers ved om de forskellige stoffer, og hvad de gør ved dig.

Lykkehormon

Serotonin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Er essentielt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem.
Sådan påvirker det dig: Serotonin har stor betydning for humør, døgnrytme, søvn og sexlyst.

Dopamin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Styrer til dels kommunikationen i centralnervesystemet.
Sådan påvirker det dig: Dopamin spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik samt for vores opmærksomhed, læring og motivation.

Melatonin: et hormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen. Styres blandt andet af lyset.
Sådan påvirker det dig: Melatonin udskilles ved aftenstid og har derfor essentiel betydning for vores døgnrytme. Faktisk kan man få melatonin på recept mod netop søvnforstyrrelser.

Noradrenalin: et signalstof, der produceres i binyrerne. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.
Sådan påvirker det dig: Noradrenalin er vigtigt for vores reaktionsevne og spiller også en stor rolle i forhold til opmærksomhed og koncentration. Ubalance i mængden af noradrenalin kan give depression.

Adrenalin: et signalstof, der produceres i binyremarven. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.
Sådan påvirker det dig: Adrenalin optimerer funktionen af kredsløb, stofskifte og centralnervesystem i situationer, hvor hjernen melder om fare. Høje adrenalinniveauer gør dig vågen, men for meget kan give depression.

Oxytocin: et hormon, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Produceres i meget større mængder hos kvinder end mænd.
Sådan påvirker det dig: Oxytocin er det såkaldte kærlighedshormon, der udløses under orgasme og nærhed. Har positiv effekt på fødsel, amning, blodtryk, pulsen, din smertetærskel og stress.

Endorfin: et hormon, der udskilles fra hypofysen og rygmarven. Endorfin er sammensat af ordet endogen, der betyder indre, og ordet morfin.
Sådan påvirker det dig: Endorfin er smertestillende og giver en følelse aflyst og energi. Udskilles ved hård træning og arbejde, succes, forelskelse, sex og latter.

Stress gør dig til misbruger

Det var supersmart, at endorfinerne kunne holde stenalderkvinden frisk og godt tilpas efter en fødsel, så hun kunne beskytte sit barn mod kulde og vilde dyr. Men det er mindre smart, når vi som nutidsmennesker misbruger vores endorfinproduktion.

Det er det, der sker, når vi ikke mærker kroppens faresignaler i fx en meget stresset arbejdsperiode, hvor vi har overskredet vores grænser for mange gange og ignoreret udmattelsen. Vi bliver så at sige bedøvet af endorfinerne, så vi ikke mærker, at kroppen og hjernen er på vej mod sammenbrud. Kroppen tror, vi er i en farlig situation, og derfor tvinger den os til at fortsætte.

At ignorere udmattelsen vil på kort sigt give søvnproblemer og generelle problemer med at falde til ro. Mens effekten på lang sigt fx kan være kroniske skader i hjernen.




Kilde : iform.dk

Meditation gør dig glad

Hvis du efter en lang vinter føler dig lidt nede, kan meditation bruges til at komme i bedre humør igen

En ny undersøgelse viser, at du rent faktisk bliver gladere af at tømme hovedet, mens du sidder i lotusstilling. Bliv klogere på meditation her.

Meditation påvirker vores krop. Det tyder mange undersøgelser på. Studier under meditation har fundet ændret aktivitet i hjernen, øget grad af afslapning, øget koncentration og nedsat aktivitet i det sympatiske nervesystem - som ofte sættes i relation til stress. Og så er der desuden fundet reduceret muskelspænding, puls og blodtryk under meditationen.

Henning Daverne, hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet og Speakers Clubfor satte sig for at dokumentere virkningen af meditation.

72 dages meditationEn gruppe forsøgspersonerne blev delt i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. De gennemgik alle en række forskellige opgaver blandt andet i forhold til deres hjernekapacitet, stressniveau og lykke.

Herefter påbegyndte forsøgsgruppen et forløb på 72 dage, hvor de skulle meditere hver dag. Og efterfølgende skulle de alle gentage opgaverne for at sammenligne forskellen.

Undersøgelsen viste at deltagerne, som mediterede, oplevede en større glæde vurderet ved en spørgeskemaundersøgelse end kontrolgruppen, der ikke havde mediteret hver dag.

Fundet af subjektiv velbefindende er ikke uventet, idet mange spontant rapporterer om at have det bedre efter, at de er begyndt at meditere.

Altså bliver du gladere af at meditere! Så på med vanten og ned i lotusstilling, hvis vinteren har taget hårdt på humøret!

5 lette trin til mere energi

Når du skal meditere, skal du finde dig et sted, hvor du kan slappe helt af og ikke bliver forstyrret

Har du nogen sinde siddet og kigget ud ad vinduet efter en lang dag på arbejdet med mange møder og nydt at tænke på absolut ingen ting? I så fald har du faktisk allerede prøvet at meditere.

Nogle mener, at meditation er noget newage-pjank, som kun dyrkes af hengemte syrehoveder og buddhistiske munke svævende en meter over jorden.

Overhovedet ikke. Meditation er simpelt hen en teknik til at slappe af og samle ny energi. Det er en effektiv måde at deponere bøvlet fra arbejdspladsen i bevidsthedens fjernlager på.

Samtidig handler meditation om at være 100 procent til stede i øjeblikket. Uanset om du snitter grønsager eller leger med dine børn, kan du engagere dig fuldstændig i det, du foretager dig, frem for at spekulere over selvangivelsen.

Og så er det let at meditere. Start med disse fem enkle trin:

Find et godt stedFørste skridt er at finde nogle omgivelser, hvor du ikke bliver forstyrret. Det kan være et afsides rum i dit hjem eller på dit arbejde tidligt om morgenen. Du skal helst have løstsiddende tøj på. Joggingbukser og en T-shirt er bedst, men bare du løsner tøjet, er det bedre end ingenting.

Sæt dig på en pude på gulvet eller i en stol med lige ryglæn. Du behøver ikke at indtage lotusstilling, men du skal sidde opret uden at lude. Fokusér på et objekt i nærheden, eller luk øjnene let - hvad du nu synes, der føles bedst. Det vigtigste er at slappe så meget som muligt af.

Vi ved, hvad du tænker: "Hvis nogen beder mig om at sidde stille på det tidspunkt af morgenen med lukkede øjne, sover jeg fastere end Arne Melchior i Folketinget." Det er okay, hvis det sker en gang imellem. Det viser bare, at du er helt afslappet. Men ikke hver gang. Det kaldes ikke at meditere, men at tage sig en lur.

Tænk på dit åndedrætNår du sidder godt, så prøv at lukke alt andet end dit åndedræt ude. Der findes flere måder at gøre det på. Mens du langsomt ånder ind og ud, kan du for eksempel tænke ved dig selv: "Jeg ånder ind, jeg ånder ud, jeg ånder ind, jeg ånder ud."

Nogle foretrækker kun at lægge mærke til udåndingerne, andre at fokusere på et ord eller en sætning, der giver særlig mening for dem. Det kan være din kærestes navn, et par linier fra en populær sang eller for den sags skyld temaet fra din yndlingsreklame på tv.

Det er lige meget, hvilken metode du anvender, så længe du holder opmærksomheden på dit åndedræt og undgår at blive bekymret over de opgaver, der venter bagefter. Du skal have en følelse af, at intet haster. Hvert åndedrag skal være som en miniferie.

En lille advarsel: At fokusere 100 procent på dit åndedræt er ikke så nemt, som det lyder. Første gang du mediterer, vil du blive chokeret over, hvor meget "støj" der er i din hjerne. Mange er kun i stand til at koncentrere sig totalt to eller tre åndedrag ad gangen i begyndelsen, før tankerne glider over på bordplanen til aftenens fest, eller hvor de har lagt deres bilnøgler.

Hvis du har det sådan, er der ingen grund til bekymring. Det sker for alle, men det bliver bedre efterhånden.

Afvis tankerneNår en tanke trænger sig på - som den uundgåeligt vil - skal du ikke blive frustreret, men bevidst anerkende, at den er der. Omdiriger derefter venligt, men bestemt opmærksomheden til dit åndedræt. Gentag dit mantra for dig selv, for eksempel: "Jeg ånder ind, jeg ånder ud."

Når du anerkender en tanke, er det vigtigt, at du undgår at blive stresset eller frustreret over den. Du kan for eksempel sige: "Nå, ja," til dig selv og trække mentalt på skuldrene. Bemærk tanken, og vend derefter tilbage til åndedrættet. Du skal ikke forcere noget, det vil distrahere dig yderligere.

Bare vær til stedeDu bør koncentrere dig om dit åndedræt i et kvarter. Hvis det er vanskeligt i starten, så begynd med fem minutter ad gangen, og øg perioden hen ad vejen.

Når tiden er gået, så skynd dig ikke tilbage til dit arbejde, eller hvad du nu er i gang med. En for hurtig returrejse til hverdagen giver også stress. Bliv i stedet siddende et par minutter, og tillad efterhånden forskellige tanker at dukke op i dit hoved. Hvis der er plads nok, der hvor du er, kan du rejse dig og lave et par minutters gående meditation, hvor du både fokuserer på åndedrættet og på dine fødder, der rører jorden.

Forvent ikke frelseDaglig meditation vil ikke tænde forklarelsens lys i hovedet på dig. Du skal altså ikke forvente at nå til nye erkendelser eller finde skjulte sandheder.

Hvad du til gengæld godt kan regne med, er, at efterhånden som du bliver rutineret i meditationens kunst, vil den koncentration og sjælefred, du oplever, sprede sig til resten af din tilværelse.

Som tiden går, vil du gradvist få mere energi og mod på livet, ligesom du vil blive bedre til at håndtere stress.

Kilde: iform.dk

Otte veje til et bedre selvværd

Det kan være svært at lære at elske sig selv, men ikke desto mindre er det essentielt, mener forfatter og psykolog Jørn Beckmann. Her får du otte selvstyrkende råd fra hans seneste bog ”Kunsten at elske sig selv”. 

 
1. Undgå at handle for at behage andre, så bliver du uafhængig og opnår følelsen af at hvile i dig selv. Dine omgivelser vil dermed oplever dig velafbalanceret, hvilket igen får dem til at føle sig bedre til mode og få mere lyst til at kontakte dig.

2. Undgå at dømme andre eller hævde dig. Når du viser kærlighed over for dine medmennesker, har det den positive sidegevinst, at du samtidig opbygger dit selvbillede.

3. Vis mod, det kræver mod at få verden til at bevæge sig. Og det styrker din selvopfattelse.

4. Giv dig selv gode oplevelser, overskrid de gængse rammer og leg formålsløst. Det øger din livskvalitet – og styrker dermed din tro på dig selv.

5. Lær at nyde dit eget selskab. At være sammen med sig selv betyder, at du for en stund giver afkald på alle ydre påvirkninger, f.eks. fjernsyn, radio, venner eller familie.

6. Sæt dig mål, små såvel som store, det vigtigste er, at du aktivt tager stilling til dit liv – og handler derefter. Indgå evt. en kontrakt med dig selv. Tilgiv, når du fejler og beløn dig selv, når du gør ting, der er gode for dig.

7. Erkend at du er sårbar, men øv dig i at opfatte dine medmennesker positivt, så bliver du ikke blive såret over noget, der ikke er.

8. Det kan være svært at lære at elske sig selv, men lad det ikke forhindre dig ikke i at begynde. Gør det langsomt, gør det i små skridt, gør det glædesfyldt, gør det!

Solen gør os klog

Ikke nok med at mange af os får vinterdepressioner i de mørke måneder fordi vi får for lidt sollys - ny forskning viser, at mangel på sollys også kan sænke vores kognitive funiktion. 

 
Vi ved det godt. Når solen skinner, er det lidt lettere at være glad. Nu har amerikanske forskere bevist, at ikke kun er det nemmere at være glad. Mangel på sollys kan sænke den kognitive funktion hos deprimerede. Så solen gør det også lettere at være klog.

14.474 mennesker var allerede en del af en igangværende undersøgelse om risikoen for blodpropper. Ved at kigge på dem, og specielt på de individer som havde vist tegn på depression, og ved at sammenligne dem med antallet af solskinstimer har et hold forskere fra University of Alabama i Birmingham fundet frem til, at der hos de mennesker, som led af depression, var en meget højere sandsynlighed for kognitiv svækkelse, når det var overskyet.

Når solen var væk, scorede den deprimerede langt dårligere, når det gjaldt korttidshukommelse og evne til at orientere sig, end ellers. Ikke kun har solen en effekt på vores produktion af hormonerne serotonin og melatonin, hormoner som har effekt på vores humør. Med øget lys er der også øget blodgennemstrømning i hjernen, hvilket øger de kognitive evner.



Kilde: ScienceDaily.

De livsglade lever længere

At man er glad for at leve, er vigtig for livskvaliteten. Men nu viser en undersøgelse, at det også har betydning for, hvor længe man lever.

Hvis du ikke synes, livet er værd at leve, har du større risiko for at dø inden for de næste få år. Det viser et japansk studie. Forskerne undersøgte 43.391 mænd og kvinder mellem 40 og 79 år. De blev fulgt i syv år, og i den periode døde lidt flere end 3000 personer.

De japanske forskere undersøgte, hvordan »glæde ved livet« påvirker risikoen for at dø. Og selv efter at de havde justeret for andre faktorer, viste det sig, at de, der følte mindre glæde ved livet, havde 50 pct. større risiko for at dø. Mest af selvmord og hjerte-kar-sygdomme.