Livet er et eko

Uanset hvad du ønsker at bringe ind i dit liv, skal du give det. Vil du have kærlighed? Så giv det. Vil du have påskønnelse? Så giv det. Vil du have forståelse? Så giv det. Ønsker du glæde og lykke? Så giv det til andre.
Du har evnen til at give så meget kærlighed, påskønnelse, forståelse og lykke til så mange mennesker hver eneste dag!

Glem alt om, hvad de andre tænker - det er dig, og det du føler, det handler om.

Dit liv er dit eget ansvar!

For mange kan det være nærmest invaliderende at slæbe rundt på det åg, det er, at tænke på alle andre - i stedet for at tænke på sig selv.

- Man er nødt til at tage ejerskab til sine egne frustrationer og lade være med at tage de andres måde at være på personligt, forklarer erhvervspsykologer.

Vi kender det ganske sikkert alle sammen: Frustrationen over, at man ikke bliver mødt af en forælder, at andre ikke deler glæden over dine valg i livet eller familiemedlemmer, der agerer på en måde, som du absolut ikke sympatiserer med.

- Du må tage ansvar for dig selv - det er dig, der styrer dit eget indre følelsesliv. Du kan faktisk arbejde på at blive så rummelig, at du kan rumme alle de ting ved eksempelvis din familie, som irriterer dig. Når du holder op med at reagere på disse ting og accepterer dine familiemedlemmer præcist som de er, så holder de gerne op med at trykke på dine knapper. For så har de fundet ud af, at du ikke lader dig påvirke - at du eksempelvis ikke bliver såret over noget de har sagt eller gjort - noget som jo ellers kan have enorm magt over en person:

- Så man kan sige, at rejsen og kunsten ligger i at komme hjem til sig selv, tage ansvar for alt dét, der foregår inde i dig og vælge hvad du vil, men lade være at tage ansvar for de andre - det er nemlig deres ansvar!

Tag det ikke personligtKunsten er ifølge erhvervspsykologer at træne sig selv i ikke at tage tingene personligt, og det er faktisk noget, man kan sætte sig for at lære.

- Du kan arbejde på at huske, at alt hvad der kommer fra andres side -  handlinger eller ord - som du bliver ked af, kun tilhører den person, der siger eller gør det. Og at du ikke nødvendigvis har tolket vedkommendes handling rigtigt. Og samtidig at dine følelser og reaktioner tilhører dig selv - og dermed har du valget i forhold til hvordan du vil reagere. Når vi agerer bevidst - fremfor at reagere ubevidst og per automatik, mestrer vi kunsten at hvile i os selv.

Man kan til gengæld ikke lære andre, at deres måde at være på eller reagere på, er forkert ifølge ens egen overbevisning.

-Det er ikke dit ansvar at ændre på andre mennesker, det kan godt være, at du synes, de burde ændre sig - men det er stadig ikke dit ansvar.

- Dermed siger du jo til den anden, at jeg vil have, at du skal opføre dig på en anden måde, for ellers bliver jeg ked af det eller irriteret. Og så kan du være helt sikker på fiasko. For nu har du jo givet ansvaret for dine følelser til det andet menneske, og så er du selv magtesløs. Og det er der jo iøvrigt ikke nogen, der gider slæbe rundt på - hvem gider bære rundt på andre menneskers følelser?

Lysten driver værketMan kan i det hele taget ikke forvente af andre, at de vil ændre på deres livsindstilling. Der skal være både lyst og interesse til stede, :

- Der skal være en lyst til at ændre på noget, andre skal være nysgerrige og række hånden ud ellers duer det ikke. Nogle gange skal der faktisk en livskrise til, før folk får øjnene op.

- Man kan og skal heller ikke forsøge at lave andre om. Du vil jo alligevel bare møde modstand, idet enhver ønsker frihed til være dem selv. Og, når du bliver irriteret på dem - er det dig, der skal arbejde med noget i dig. Lige så snart du begynder at lave om på andre, fordi du selv vil have det bedre inden i, så har du et problem. For alle dine følelser tilhører som bekendt dig selv.

 -Men det er en menneskelig rejse, og det tager tid at lære - men der er en enorm frihed i det, når man lærer at tage ansvar for eget følelsesliv samt at smide ansvaret for andres handlinger fra sig. Glem alt om, at de andre har ansvaret for hvordan du har det - opgiv at have projekter på andres vegne, så bliver du fri.

Ud med penge – ind med glæde!

Indbyggerne i det lille kongedømme Bhutan i Himalaya er de første borgere i verden hvis samfundsindsats bliver målt og vejet i glæde og ikke i penge!

Nyt forskningsområde i fremgangStorbritanniens premierminister David Cameron taler om det, Frankrigs Nicolas Sarkozy har grebet idéen - og i USA har præsident Obama nedsat et panel af psykologer og økonomer til at undersøge hvordan amerikanerne kan få mere af det.

Danskerne har det ifølge meningsmålinger i rige mængder - og i det lille kongedømme Bhutan i Himalaya har man udskiftet BruttoNationalProduktet med en samlet udregning af hvor meget bhutanerne har af det, som FN også har udgivet en stor rapport om.
Det er noget som ifølge det britiske tidsskrift The Economist får større og større opmærksomhed i forskerkredse verden over. Og så er det emnet for Orienterings Weekendudsendelse: GLÆDE og LYKKE.

Danskerne de lykkeligste?I årtier har målestokken for velfærd været opgjort i penge og fritid. Jo mere vi havde af begge dele jo gladere. Lykkeundersøgelser placerer da også de skandinaviske lande, der har mest af begge dele øverst på verdensranglisten.

Men samtidig har OECD opgjort at den danske arbejdsstyrke er den mest udslidte blandt medlemslandene. Vores forbrug af antidepressiv medicin står også i stærk kontrast til udsagnet, der da også anfægtes af bl.a. programmets gæst, Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby.

Lykken er kortIfølge filosoffen Immanuel Kant er menneskets grundtilstand er smerte. Derfor er vi ikke gearet til nogen permanent lykke eller lyst. Lykken er derfor noget vi kun evner at opleve i kortere perioder eller øjeblikke.

Lykken - på latin: Fortuna - er fremkaldt af en udefrakommende begivenhed. Af skæbnen. Lottosedlen, lønforhøjelsen, forelskelsen. Men lykkefølelsen over at vinde en million eller flere, eller score den lækreste fyr på caféen er kortvarig. Alle eksperimenter og almindelig erfaring viser, at normaltilstanden i de fleste tilfælde indtræffer forholdsvis hurtigt igen.

Glæden kommer indefraHvis politikere, økonomer, regeringer, samfund eller nationer skal forsøge at øge menneskers velfærd r der ingen nemme løsninger. At opsætte et glædesindeks i stedet for et bruttonationalprodukt, som mål for glæde er en tom gestus. Medmindre det drejer sig om at iværksætte en løbende samfundsdebat om hvad der gør os glade - og så lytte til hinanden.
For glæden kommer indefra og er subjektiv.

Fra penge til glæde til pengeDerfor har programmets gæst da også en mistanke om, at den nye politiske fokusering på borgernes glæde i virkeligheden er et udtryk for, at der kan være penge at hente i foretagendet.
Glæde giver sundhed og sundhed er tidens store mantra for politisk styring. I en tid hvor vi bliver ældre og derfor koster mere på livsregningen lyder det tillokkende at gøre os gladere og dermed sundere og derfor billigere. Men det regnestykke er ikke simpelt. Nogle udregninger viser, at depressive, stillesiddende misbrugere i virkeligheden koster mindst for de dør hurtigst.

Sådan bliver du 60% lykkeligere

De fleste af os bruger det meste af vores tid på at undgå problemer og opnå glæde. Sagt på en anden måde, så vil vi jo alle sammen gerne være lykkelige og have et godt liv. Men gør vi nu også de ting i vores hverdag, der gør os glade på den lange bane?

Hvis vi ser på vores lykkeniveau, så viser det sig, at ca. 50 % af vores lykke er medfødt, 40 % er ting, vi selv kan gøre noget ved, som f.eks. at være taknemmelige, rose andre mennesker, bruge vores styrker noget mere, tænke positivt og optimistisk og have gode sociale relationer.

De sidste 10 % er materielle goder. Så 10 % procent af vores lykkeniveau er altså det, vi kan købe med penge. Studier viser, at lottemillionærer er på det samme niveau af lykke efter ca. 8 måneder, som før de vandt pengene. Selvfølgelig er vi vel alle enige om, at penge kan give følelsen af frihed, men der er ikke noget, der tyder på, at lykke kan købes med penge.

Med dette in mente kan det give stof til eftertanke, at mange mennesker bruger 90 % af deres tid på det, der kun giver dem 10 % af deres lykkeniveau.

Stop op og værdsæt dit livHvis lykken ikke findes i de materielle ting, hvor skal vi så lede? En af de ting, der gør mennesker mest glade og får dem til at føle sig godt tilpas, er sociale relationer. Faktisk viser det sig, at hvis vi bare har fem gode venner eller familiemedlemmer, vi kan betro os til og have det sjovt med, så er vi allerede 60% mere lykkelige, end hvis vi ikke har nogle.

Taknemmelighed er en anden ting, der gør mennesker glade. Ofte har vi så travlt med at tænke og planlægge fremad, at vi glemmer hvad vi har, og hvad vi allerede har opnået.

Nogen gange er det være sundt at stoppe op og tænke over, hvor godt vi egentligt har det lige nu, i stedet for hele tiden at stræbe efter noget større og bedre, end det vi allerede har. Ofte går det først op for os, hvor glade vi var for nogen eller noget, når vi har mistet det.

Slip din krop fri - helbred dig selv

Har du også ondt i ryggen - med jævne mellemrum. Dumt spørgsmål, for det har vi jo alle sammen. Men behøver det at være sådan - eller kan vi selv gøre noget for at komme skaden til livs, eller forhindre at problemet overhovedet opstår, som en naturlig del af vores liv.

Krop og sjælCarsten Møller er indehaver af Center for Alexanderteknik, hvor han nye lærere i teknikken, men også underviser klienter, der har brug for hjælp til at slippe af med fysiske smerter, typisk i form af ryglidelser, muskelsmerter og stemmeproblemer.

Alexandermetoden er ikke en behandlingsform, men en læreproces, hvor man ændrer 'elevernes' opfattelse af deres krop og via teknikker finder frem til en ny bevidsthed hos den enkelte.

Undervisning ikke behandlingMan taler ikke om behandling inden for Alexanderskolen, men om undervisning. Det er en international anerkendt teknik, som ikke er så udbredt herhjemme, som mange andre steder.

Og en teknik, som har vist sig ikke bare at have en positiv indvirkning på vores krop, men også på vores psyke for de to ting hænger nøje sammen og en del af de kropslidelser, som vi oplever som kroniske har en dyb sammenhæng med den måde vi opfatter og bruger vores krop på.

- Vi opfatter vores krop, som et hylster vi aktivt skal anstrenge os for at holde oprejst. men egentlig sker det helt af sig selv: Tyngdekraften sørger for at vi har benene på jorden og hovedet oppe og de intuitive mekanismer vi alle er udstyret med i forhold til vores krop sørger for resten. Når vi altså lige har fundet frem til dem igen.

Se på den to-årigeFor som regel mister vi den intuitive tilgang til kroppens funktion, som vi er født med og har som små. Se på en toårig, som kan gå og sidde helt ved egen hjælp: kroppen og ryggen er rank og hovedet sidder helt rigtigt!

Hvis du i udsendelsen lytter til de beskrivelser, som Carsten Møller giver af uhensigtsmæssige kropsholdninger, så kan du danne dig et billede af studieværtens fremtoning undervejs i samtalen!



Kilde: DR.dk

Hemmeligheden bag lykkelige forhold

Det handler ikke om at vinde, men om at være med

Hvis du er rede til at se bort fra de snævre egeninteresser og istedet gøre noget for din partner, bliver dit forhold længere.

 

Vi bruger det i flæng, når vi taler om kærlighed og parforhold: Commitment. Eller på dansk: At forpligte sig.

Men hvad indebærer det egentlig? Det satte en hold amerikanske psykologer sig for at finde ud af i et studie, der er publiceret i 'Journal of Personality and Social Psychology'.

173 par deltog i undersøgelsen, der strakte sig over 10 år. 21,5 procent af parrene blev skilt i løbet af den periode.

Og forskerne fandt ud af, at parforhold, hvor begge parter var villige til at ofre sig for hinanden og forholdets skyld, havde en betydeligt større sandsynlighed for at blive lange og lykkelige.

Deltagerne i studiet skulle for eksempel angive, om de var enige i udtalelser som: 'Jeg ønsker, at mit ægteskab forbliver stærkt, lige meget hvilke problemer der opstår', 'Mit ægteskab er vigtigere end noget andet i mit liv', 'At ofre noget for min partners skyld er ofte ikke besværet værd.'

Samtidig blev parrene optaget på video, så psykologer kunne bedømme deres indbyrdes adfærd.

Det handler ifølge forskerne om, man er villig til at give sig i konflikter, klar til ofre sig for det fælles bedste og for sin partners skyld.

Forpligtelse betyder at gøre, hvad der nu kræver for at få et godt forhold. Også selv om det altså indebærer kompromisser og ikke mindst masser af kommunikation, hvor det ikke handler om at vinde en diskussion, men om at lytte til hinanden.

Forsker: Alle deler en fælles bevidsthed

Ifølge den engelske biolog Rupert Sheldrake er bevidsthed og hukommelse ikke bare noget der foregår i menneskers egen hjerne. Hans teori siger at individer af samme art, har en fælles bevidsthed og hukommelse.

Sheldrakes teori om vores bevidsthed og hukommelse er anderledes og mere alternativ end den nuværende opfattelse i resten af den videnskabelige verden. Sheldrake mener at vores hukommelse og bevidsthed ikke er noget der foregår i vores egen hjerne, men via en fælles bevidsthed.



Bevidstheden kan ses som en sky af viden, der deles mellem individer af samme form eller art. Teorien hedder morfisk resonans og morfisk betyder form. Det vil sige at dem man minder mest om, og i øvrigt har et socialt forhold til, også er dem man deler bevidsthed med.



- Alle organismer tuner ind på kollektiv hukommelse og morfisk resonans er opbygget gennem lighed. Det mest chokerende og overraskende ved teorien er, at vores egen hukommelse ikke bliver opbevaret i vores hjerne, men via resonans med sig selv i fortiden, siger Rupert Sheldrake.



Han mener at hjernen ikke er et selvstændigt hukommelsescenter, men en slags radio der sender og modtager oplevelser fra vores selv i fortiden. Grunden til at dette sker, er at teorien er bygget på lighed og fælles form. Jo mere man ligner hinanden, jo mere har man en fælles bevidsthed og hukommelse. Idet os selv fra fortiden er den vi ligner mest, kan vores egne oplevelser fra fortiden hentes frem og dette er derfor vores hukommelse.



Telepati

For at kunne lave videnskabelige undersøgelser der støtter hans teori, forsker Sheldrake i telepati. Han siger at den mest almindelige form for telepati er telefontelepati. I et af hans forsøg viser han at folk har tendens til at kunne gætte hvem der ringer, med signifikant forskel i forhold til at det kan tilskrives tilfældigheder.



Et af hans andre eksempler på den fælles bevidsthed er IQ-tests. Efter at de havde været opfundet en årrække, blev folk bedre til at svare på dem. Denne tendens forklarer Sheldrake med, at idet der var mange der havde taget testen før, kom deres erfaringer i den fælles bevidsthed. De mennesker der efterfølgende tog testen havde derved nemmere ved at svare på opgaverne.



Hukommelse og bevidsthed er noget der har optaget mennesker i mange århundreder. Den nuværende teori der figurerer i den konventionelle videnskabelige verden er i en anden boldgade end Sheldrakes.



- Hukommelse er en fysisk ændring af nerveceller i hjernens udseende. De spor hjernecellerne danner er grundlaget for vores hukommelse, beskriver neurobiolog og institutleder for neurobiologi og farma, Albert Gjedde. Når han taler om fælles bevidsthed, mener han, at mange af de oplevelser mennesker har, er sammen med andre mennesker. Gennem de fælles oplevelser kan personer have en fælles bevidsthed.



Et anderledes verdensbillede

Når man har en så radikalt anderledes teori, mener den videnskabelige verden, at man kan kræve meget sikre beviser før man konkluderer noget. Forskerne der tror på den almindelige opfattelse af hukommelse mener derfor, at Sheldrakes resultater ikke er overbevisende nok.

Sheldrake mener at den videnskabelige verden er for etableret.



- Den videnskabelige verden er bygget på et materialistisk verdensbillede, hvor min teori hæver sig over dette, siger han.



Hvorvidt der er noget om Sheldrakes teorier, eller forskningsverdenen har ret i at være påpasselige overfor hans teorier kan være svært at vurdere.



Du kan teste Sheldrakes teorier, og se om du har telepatiske evner via hans hjemmeside.