onsdag den 21. maj 2014

Farvel mavefedt!!!

Vil du gerne af med fedtet på maven? Se listen over de fødevarer, der sætter gang i din forbrænding...


Sommeren og strandturene nærmer sig med hastige skridt. Men føler du, at du lige skal tabe dig lidt, så er det en god idé at fylde disse sunde fødevarer med høj forbrændingsevne i indkøbskurven, skriver MSN.com.

Ifølge ernæringsekspert Adele McGrath er der nemlig nogle fødevarer, som fremmer fedtforbrændingen, selvom motion stadig er en vigtig ingrediens for at opnå vægttab.

”Protein fremmer en termisk effekten med op til 30 procent, hvilket er langt højere end satserne for de to andre makronæringsstoffer, fedt og kulhydrater. Det betyder, at du forbrænder flere kalorier ved at fordøje proteiner, end hvis du fordøjer enten fedt eller kulhydrater. Med andre ord skal du spise mere protein for naturligt at øge dit stofskifte frem for fedt eller kulhydrater,” siger Adele McGrath (MSN.com)

Ernæringseksperten anbefaler derfor, at man spiser mere protein og begrænser indtaget af kulhydrater til ca. 25 gram eller mindre om dagen.

Men det er også afgørende, at man spiser maden i den rigtige rækkefølge, for kroppen foretrækker først kulhydrater, dernæst fedt og til sidst proteiner, og det gælder om at snyde kroppen ved netop at spise færre kulhydrater, så fedt og proteiner ikke ender med at blive lagret som kropsfedt. (MSN.com)

Og man skal ikke være bange for at spise fedt, forklarer Adele McGrath, så længe fedtet kommer fra naturlige kilder som fx avocado, mandler og olivenolie.

Endelig har nogle typer fødevarer egenskaber, der får kroppen til at føle sig mæt i længere tid, og derfor vil virke fedtforbrændende, idet man afstår fra at spise mere og dermed får færre kalorier i det samlede regnskab.

Disse fødevarer skal du spise
Ifølge MSN.com skal man derfor spise følgende fødevarer:

I grøntafdelingen skal du gå efter søde kartofler. De indeholder antioxidanten beta-karoten, som også findes i grønkål og gulerødder. Beta-caroten bekæmper oxidativt stress i kroppen (kemisk eller biofysisk eller biofysisk stress) og inflammation, der er forbundet med øget fedtoplagring.

Gå også ombord i grønne grøntsager som spinat, broccoli, romainesalat, rucola, sennepssalat, julesalat og brøndkarse indeholder ikke særlig mange kalorier men mange fibre, vitaminer og mineraler. Også kåltyper som rosenkål, broccoli, broccolispirer, blomkål, grønkål, savoykål og rødkål indeholder phytonutrient sulforaphane, som er et stof, der stimulerer fedtbrændende enzymer.

Avocado indeholder enkeltumættet fedt, som øger stofskiftet ved at beskytte de energiproducerende celler fra frie radikaler. Avocadoer kan også medvirke til at mindske blodsukkerstigninger, som ellers kan få din krop til at ”lagre” overskydende kalorier som fedt.

Læg hvidløg i kurven. Denne antioxidant kan være med til at sænke niveauet af stresshormonet cortisol, der forårsager, at kroppen lagrer kalorier i form af mavefedt.

I frugtafdelingen kan du gå efter æbler, abrikoser, ferskner og pærer, der udmærket sig ved, ligesom grøntsager, at kræve mange kalorier at forbrænde. Derudover kan du med fordel gå efter grapefrugt. Denne syrlige frugt er kendt for at fremme vægttab. En undersøgelse indikerer, at grapefrugtens molekyler forhøjer stofskiftet og sænker appetitten. Desuden mindsker den syrlige frugt insulin-niveauer, som i sidste ende vil føre til vægttab. Du kan også spise vandmelon, der pga. det høje vandindhold, vi bidrage til en følelse af mæthed, som vil afholde dig fra at spise mere.

Hindbær og andre bær indeholder fibre og pektiner, som gør, at du føler dig mæt i længere tid og derved spiser mindre. Men da bær indeholder naturligt sukker, må du maksimum spise en håndfuld om dagen.

På køledisken
På køledisken skal du gå efter æg, som indeholder meget protein, der bidrager til at opbygge muskler, som kan hjælpe med at forbrænde fedtet. Desuden indeholder æg også næringsstoffet B12-vitamin, der er afgørende for at nedbryde fedt i kroppen. Man uden problemer spise 1-2 æg om dagen uden at få forhøjet kolesteroltal.

I mejeridisken skal du vælge de fedtfattige mælkeprodukter, yoghurt og ost. Mejeriprodukterne indeholder calcium, som er en kraftfuld nedbryder af kropsfedt og kan også være med til at forhindre fedtdannelse.

Køb også gerne fede fisk som laks, makrel, tun og sild. De er rige på omega-3-fedtsyrer, som er naturlige fedtforbrændere. Nu du er ved fisken, kan du tage nogle østers med hjem. Østers indeholder nemlig mineralet zink, der kan formindske appetitten.

Kød indeholder mange proteiner, og det kræver meget energi at forbrænde. Gå efter magert kød som blandt andet kalkun, kylling og vælg magre varianter af oksekød og skinke.

Konserves
På hylderne med konserves kan du med fordel finde havregryn, der indeholder mange fibre og er godt for mæthedsfølelsen. Grynene hjælper med at forbrænde fedt og fjerne kolesterol.

Køb olivenolie og brug det stegning eller som dressing. Olien hjælper med at forbrænde fedt, fordi de høje niveauer af monoumættet fedt i olien afhjælper madfråds. Du kan også med fordel en gang i mellem vælge kokosnøddeolie, som indeholder mellemkædede triglycerider (MCT). Det er det fedt, kroppen helst vil bruge og derfor ikke lagre. En undersøgelse har vist, at man tabte mere fedt over en periode på 16 uger, når man havde indtaget MCT frem for olivenolie.

Put mandler og nødder i indkøbskurven. To håndfulde eller ca. 24 usaltede nødder eller mandler om dagen kan mindske din appetit.

Bønner og bælgfrugter er også en god spise. De har et lavt indhold af kalorier, men højt indhold af protein og jern. De er rig på fibre, der gør, at du hurtigere føler dig mæt og derfor spiser mindre. Gode bønner er blandt andet sojabønner, pintobønner, kidneybønner, limabønner, kikærter, hvide og sorte bønner. Spis også linser. Frøene har et højt indhold af jern, som mange ofte er i underskud af. Og mangler kroppen et næringsstof, så kan det føre til ekstra kilo på sidebenene.

Vælg generelt fuldkornsprodukter, når du køber brød og morgenmadsprodukter. Indholdet af fibre hjælper med at holde kroppens insulinniveau i bund og derved undgår man, at kroppen lagrer fedt. Samtidig batter det ift. forbrændingen, fordi det kræver mange kalorier at nedbryde.

Det flydende
4-6 kopper grøn te om dagen sætter skub i forbrændingen. Det skyldes indholdet af kemikalier kaldet catechiner, som hjælper med at forbrænde fedt ved at hæve stofskiftet. Samtidig øges også den frekvensen, din lever forbrænder fedt. Drik også gerne kaffe uden mælk og sukker, for koffeinen er med til at booste dit stofskifte.

Rødvin indeholder antioxidanten resveratrol men også calcium pyruvat, der hjælper fedtcellerne med at forbrænde mere energi.

Endelig skal du drikke vand. Hvis du drikker for lidt og er ved at dehydrere, kan du faktisk føle sult, og dermed komme til at spise unødvendige kalorier. Desuden kan du ved at drikke et stort glas vand øge kroppens stofskifte med 30 procent – så husk vandet, lyder det fra MSN.com.



Kilde: denkorteavis

torsdag den 10. april 2014

En Milliardærens tips: Sådan får du succes

Den britiske rigmand og entreprenør, Richard Branson, får ofte spørgsmål om, hvordan han har skabt sig sin succes.

Derfor har Branson overfor New York Times leveret fem bud på, hvad der skal til, hvis man vil skabe en succesvirksomhed.
Uden omsvøbFoto: Børsens Forlag
Karismatiske Richard Branson er manden bag kæmpekoncernen Virgin Group, der både er et flyselskab, et pladeselskab og et telefonselskab, ligesom Virgin driver flere toglinjer i Storbritannien.
Desuden satser Richard Branson benhårdt på at blive den første, der sender turister ud i rummet.
Evigt ekspanderende Virgin har sikret Branson en formue, der ifølge Forbes gør ham til den 261. rigeste person i verden med en personlig formue på omkring 12 mia. kroner.
Her er hans fem hemmeligheder ifølge det svenske magasin Chef:

1. Du skal kunne lide, hvad du laver
Det er hårdt arbejde at stable sit eget firma på benene. Derfor kan man lide så godt nyde det, lyder Richard Bransons første pointe.
"Da jag startede Virgin i en kælderetage i det vestlige London, var det ikke mit mål at bygge et forretningsimperium. Mit mål var at skabe noget, jag kunne lide, og som kunne betale regningerne.
Richard BransonRichard Branson med sit rumskib, som efter planen letter med rumturister i 2011
Foto: TV 2
Jag havde ingen fantastisk plan eller strategi. Navnet fandt jeg på i forbifarten.
For mig handler forretningsudvikling om at gøre noget, man kan være stolt over, at føre begavede mennesker sammen og skabe noget, som gør en reel forskel i andre menneskers liv."

2. Skab noget, der skiller sig ud fra mængden
"Selv om du har et levedygtigt produkt eller en tjeneste, så er det ikke let for et nystartet firma at overleve i den moderne verden. Du må gøre noget radikalt anderledes for at gøre indtryk. Se på de mest fremgangsrige firmaer de seneste 20 år - Microsoft, Google eller Apple for eksempel. De rystede en branche ved at lave noget, der aldrig var set før og ved kontinuerligt at komme med nyskabelser."

3. Skab noget, som alle involverede er stolte af
Richard Branson stands beFoto: Scanpix
Virksomheder består af mennesker, og de er deres største ressource. Vil du have succes, skal medarbejderne trives og motiveres af virksomhedens formål, ligesom partnere og kunder skal sætte pris på produktet eller tjenesten, lyder pointen fra Richard Branson.

4. Vær en god leder
"Som leder skal du være rigtigt god til at lytte. Du skal have din egen mening om tingene, men der er ingen grund til at tvinge dine holdninger ned over andre uden diskussion. Ingen har monopol på gode idéer.
Som chef skal du også være ekstremt dygtig til at rose dine ansatte. Giv aldrig negativ kritik offentligt, tab aldrig humøret, og berøm altid dine kolleger for et godt stykke arbejde.
Mennesker vokser, når de hyldes, og som regel behøver man ikke fortælle dem, når de begår fejl, for de ved det godt selv."

5. Vær synlig
"En god leder sidder ikke fast bag et skrivebord. Når jeg er ude, har jeg altid en notesblok i baglommen for at kunne skrive spørgsmål og gode idéer ned.
Uden omsvøbFoto: Børsens Forlag
Hvis jeg er ombord på et Virgin Atlantic-fly, sørger jeg for at hilse på alt personale. På den måde får jeg altid mindst ti forslag eller idéer. Hvis jeg ikke skrev dem ned, ville jeg formentlig kun huske én af dem dagen efter.
Når man bygger en virksomhed op fra ingenting er nøgleordet mange år fremover "overlevelse". Det er svært at overleve. Hvis det ikke lykkes, så husk på, at de fleste virksomheder mislykkes, og at man lærer mest af at mislykkes. Op på hesten og prøv igen!"

onsdag den 15. januar 2014

Koffein kan styrke din hukommelse

Et nyt studie viser, at koffein kan hjælpe dig til at huske bedre


Kaffe bønner

Humlen i et nyt forskningsprojekt er, at koffein i begrænsede mængder kan styrke din hukommelse.

En koffeinpille kan hjælpe dig med at huske bedre, hvis du ikke jævnligt indtager kaffe eller andre koffeinholdige fødevarer. Det viser et nyt amerikansk studium foretaget af forskere på Johns Hopkins University i Baltimore i USA.

Ifølge BBC tog forskerne spytprøver fra forsøgets deltagere, som dernæst blev bedt om at kigge på en serie af billeder. Efter de havde kigget på billederne, fik deltagerne udleveret enten en pille med 200mg koffein, der svarer til koffeinindholdet af en stor kop kaffe, eller en placebopille.
Herefter tog forskerne spytprøver igen efter en time, efter tre timer og igen efter et døgn for at måle deltagernes koffein. Næste dag blev deltagerne i begge grupper igen bedt om at kigge på de billeder, de havde set dagen forinden.
Styrker evnen til at genkende
Men for at teste deltagerne havde forskerne også inkluderet en række nye billeder og billeder, der var næsten identiske med dem fra dagen før, men med små ændringer.
Og her viste det sig, at den gruppe, der havde indtaget koffein, overordnet set var bedre til at skelne mellem de mange billeder.
Helt konkret var der flere fra koffeingruppen, der kunne kende forskel på de billeder, der var ændret en smule, mens de andre påstod, at billederne var identiske.
Guarana

Det indikerer ifølge forskerne, at koffeinpillerne havde en positiv effekt på forsøgspersonernes evne til at skelne mellem nye og gamle billeder.
Koffein lader ifølge studiet til at styrke konsolideringen af testpersonernes hukommelser; altså den proces, der hjælper med at overføre informationer fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen.
- Koffein ser ud til at gøre hukommelsen skarpere, men ikke nødvendigvis bedre, siger læge Ashok Jansari fra University of East London, der har læst studiet, til BBC.
Alt med måde
Men selvom forskerne har påvist, at koffein påvirker hukommelsen positivt, fraråder forskeren bag studiet, professor Michael Yassa, at folk straks begynder at indtage koffein i store mængder.
- Alt med måde. Vores studie viser, at 200mg koffein er gavnligt for folk, der ikke normalt indtager koffein. Men vores studie indikerer samtidig, at effekten ikke bliver mere markant ved højere doser, siger Michael Yassa ifølge BBC.
Michael Yassa understreger, at træerne ikke vokser ind i himlen, for koffein i overdrevne mængder kan også medføre bivirkninger.
- Koffein kan medføre bivirkninger som rastløshed og angst hos nogle mennesker. Fordelene skal vejes op mod disse risici, siger Michael Yassa.

tirsdag den 7. januar 2014

Sådan påvirker dine følelser din krop

Dine følelser kan mærkes fysisk i din krop, og det er ikke uden grund




Dette foto fra Aalto universitet viser, hvordan deltagerne følte, at deres kroppe blev påvirket af de følelser, som forskerne påvirkede dem med.


Vore følelser påvirker fysisk vores krop på forskellige måder, som finske forskere nu har kortlagt. Gennem test af forsøgspersoner har forskerne stedfæstet, hvordan vore følelser er forbundet med kroppen.
På grafikken ses, hvordan de forskellige følelser mærkes i vores krop - baseret på interviews med forsøgsdeltagerne, som blev påvirket med forskellige følelser.
Følelser er en måde at sikre, at vores mentale og også kropslige tilstand kan klare de udfordringer, som omgivelserne påvirker os med. Det udmønter sig eksempelvis i, at angst kan opleves som smerter i brystet, mens forelskelse kan udløse varme, behagelige fornemmelser i hele kroppen.
Og de fleste følelser viser sig ifølge forskere fra Aalto Universitet faktisk bogstaveligt talt at blive oplevet gennem kroppen.
På tværs af kulturer
Undersøgelsen blev gennemført samtidigt blandt over 700 forsøgspersoner fra Finland, Sverige og Taiwan. Forskerne skabte forskellige følelsesmæssige tilstande hos deltagerne, hvorefter deltagerne på en computer med billeder af menneskekroppe blev bedt om at farve de kropsdele, hvor de følte stigende eller faldende aktivitet.
Forskerne fandt, at de mest almindelige følelser udløser stærke kropslige fornemmelser, og den kropslige kortlægning af disse fornemmelser viste sig at være forskellig for forskellige følelser.
Den kropslige fornemmelse af følelserne var imidlertid næsten den samme på tværs af forskellige vesteuropæiske og østasiatiske kulturer, hvilket beviser at følelser og deres tilsvarende kropslige udtryk er biologisk bestemt.
- Følelser justerer ikke kun vores mentale, men også vores kropslige tilstande. På den måde hjælper følelserne os til at reagere hurtigt på farer og også muligheder som behagelige sociale interaktioner. Bevidsthed om de tilsvarende kropslige forandringer kan efterfølgende udløse de bevidste følelsesmæssige fornemmelser som eksempelvis følelse af lykke, fortæller adjunkt Lauri Nummenmaa fra Aalto Universitet.
- Resultaterne har store konsekvenser for vores forståelse af virkningerne af følelser og deres kropslige grundlag. Og samtidig hjælper resultaterne os til at forstå forskellige følelsesmæssige forstyrrelser og giver os nye værktøjer til at stille diagnoser.
Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of National Academy of Sciences.

Kilde: EB

onsdag den 4. december 2013

Fosforsyre afkalker knoglerne

Sodavandsdrankere får svage knogler


En ny undersøgelse blandt kvin­delige atleter viser, at cola og træning kan være en farlig cock­tail for knoglerne. Risikoen for knogleskørhed fordobles nemlig hos sodavandsdrikkende sports­kvinder.
Årsagen er ifølge forskere på Harvard University, at cola inde­holder fosforsyre, som har vist sig at hæmme optagelsen af kalk - knoglernes byggemateriale.

En anden mulig forklaring er, at der i dag drikkes 300 gange så meget cola, som for 30 år sigen. Og storforbruget af sodavand har først og fremmest trængt sig ind på mælkens domæne, skriver tidsskriftet Hippocrates.


Kilde: Health News 2007


Løsning:

B.EN Natural Cola
Tænk fremad - sandsynligvis verdens mest avancerede cola opskrift


Med B.EN NATURAL COLA har Berry.En nyfortolket ideen med cola og skabt en helt ny forfriskende drik. Overvej så også, at de enestående ingredienser fra vores premium næringsrige drik B.EN NATURAL ENERGY er blevet valgt som platform: værdifulde frugtjuices fra acerola, æble, blåbær, hyldebær, drue og granatæble til fremme af den frugtagtige smag. Den letgenkendelige colasmag fremkommer naturligt fra ekstrakter af vaniljebønne, sennepsfrø, lime, colanød, kakao, lakrids, kanel, citron, ingefær, appelsin, majsmynte, fyrrenåle, kardemomme, muskatblomme og nellike; Frisk kildevand såvel som en let perlende karbonisering med små champagne-lignende bobler gør B.ENNATURAL COLA til en let og perlende forfriskende drik. Desuden gør den lette og naturlige sødme uden saccarose, at B.EN NATURAL COLA er en kaloriereduceret drik med 30% færre kalorier og sukker i forhold til almindelig cola.

Kommer i shoppen fra den 6. dec. 2013 



Læs mere omkring denne unikke sodavand - klik her

tirsdag den 3. december 2013

Calciumcitrat meget bedre end calciumcarbonat i osteoporosis undersøgelser

Calciumcitrat absorberes bedre end calciumcarbonat og forebygger effektivt osteoporosis hos
kvinder i den første del af klimakteriet. Dette viser tre undersøgelser fra UT Southwestern Medical Center i Dallas, Texas (USA). 

"Det er velkendt, at calciumtilskud kan hjælpe med at forebygge knogletab hos ældre patienter", udtalte dr. Khashayar Sakhaee, en førende ekspert i mineralstofskifte. "Vi er interesserede i at finde ud af, hvilken formel, der er bedst egnet til at forebygge mod knogleskørhed og bevare knogletætheden hos kvinder i det tidlige klimakterium". 

To af undersøgelserne sammenlignede absorberingsraterne for calciumcitrat og calciumcarbonat. Sakhaee og kolleger analyserede data fra 15 tidligere offentliggjorte randomiserede undersøgelser, der vurderede biotilgængeligheden (den mængde calcium der absorberes fra kosttilskudet, og ikke den mængde calcium kosttilskuddet indeholder). 

I den anden undersøgelse sammenlignede dr. Howard Heller, hjælpeprofesor i intern medicin, og kolleger optagelsen af to receptfrie calciumcitrattilskud calciumcitrat med et calciumcarbonatpræparat. Forskerne målte stigningen af calciumkoncentrationen i blodet i stedet for at måle ændringen af calciumudskillelsen i urinen. 

En tredje undersøgelse, lavet af Sakhaee og kolleger, den første af sin slags, sammenlignede virkningen af calciumcitrat over for et placebo med hensyn til at forebygge mod knogletab i den tidlige periode af klimakteriet. 

Alle tre undersøgelser bekræftede fordelene ved calciumcitrat. Analysen af de 15 undersøgelser konkluderede, at calciumcitrat blev absorberet 22-27% bedre end calciumcarbonat, når det blev taget enten på fastende hjerte eller sammen med et mere biotilgængelig end calciumcarbonat; det absorberedes hurtigere og i større omfang. 

"Vores resultater viser, at calciumcarbonat selv under de mest favorable omstændigheder langt fra optages så godt som calciumcitrat". Heller udtalte: "Vi var overraskede over forskellen i de absorberede mængder idet calciumcitrat optages 2½ bedre end calciumcarbonat". 
måltid. 

Hellers undersøgelse konkluderede, at calciumcitrat var den tredje undersøgelse viste calciumcitrats fordele for kvinder i den tidlige fase af klimakteriet. 

I en to års undersøgelse fik 57 kvinder i det tidlige klimakterium og 6 kvinder i midterfasen enten 800 mg calciumcitrat eller et placebo daglig. De der tog calciumcitrat forhindrede knogletab ved at stabilisere knogletætheden i rygsøjle, underarm og den øverste del af lårbenet. Kvinder, som fik et placebo, havde et signifikant fald i tætheden i rygsøjle og underarm i den to års periode. 

Cal+ et helt unik kosttilskuds produkt der både smager godt og yderst effektivt! 
Læs mere om dette unikke Calcium kosttilskud, som netop er på citrat - klik her

Kan købes her

torsdag den 12. september 2013

Antioxidanter

Der er talrige gange fra Ernæringsrådet og Fødevarestyrelsen kommet skræmmende budskaber om, at antioxidanter og vitaminer er livsfarlige. Det er ikke let at være forbruger, når det fyger med modsatrettede anbefalinger og advarsler. Der er derfor grund til at forklare, hvad antioxidanter er, og hvor vigtige de er for vores sundhed og for at forebygge sygdom.

 Hvad er antioxidanter?


Oxidation betyder iltning eller forharskning. Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en  elektro-kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler samt skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion – vores DNA. Resultatet kan blive svækkelse af cellen eller omdannelse af den til en kræftcelle, evt. celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter.

Vi har dog brug for at kunne producere frie iltradikaler. Når noget kommer ind i kroppen, som den anser for skadeligt, fx virus eller bakterier, vil de hvide blodlegemer i vores immunforsvar bruge frie iltradikaler til at angribe og ødelægge det indtrængende med. Immunforsvaret igangsætter hele denne proces, men når fx et virus er blevet bekæmpet, er det vigtigt at stoppe processen igen. Ellers risikerer man at immunsystemet over- og fejlreagerer og angriber kroppens egne sunde væv. det kan vise sig ved allergi og autoimmune sygdomme.

 Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er  iltmolekyler, hvor et af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet,  er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med en uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet ”stjæle” en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), DNA, fedt og proteiner i cellevægge og blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.

De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne.  Fx angribes proteiner, cellemembraner og fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede – forharskede – og cellen svækkes. De angriber bla. også  LDL-kolesterol og forharsker det ved lipid-peroxidering, og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning, da kolesteroloxider er giftige. Oxideres – forharskes – LDL-kolesterol ikke, skader det ikke, men returnerer til leveren. Det er meget gavnligt i opretholdelsen af pulsårernes sundhed, og LDL er materialet, vi danner hormoner ud fra.   Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.

De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen, og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed. Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hud­kræft, fx modermærkekræft.

I vores celler er det generne, der styrer, efter at de har fået proteinsignaler fra cellemembranen i cellevæggen. Vi har alle dårlige gener og muligt sygdomsfremkaldende gener, men ingen af dem fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret – slået til. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver slået til – turned on.

Antioxidanter modvirker  skadelige processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter. Herved bliver antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter, der så bliver ”genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket.
Også aldring/ældning kan fremmes ved mangel på antioxidanter.

 Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske    arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.

Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader på især cellernes gener. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

 Antioxidant-netværket   – synergi

 En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinandens virkning betydeligt. Man kalder det synergi.  Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af mange af de enkelte antioxidanter.

 Naturmedicinen Padma 28 er et udmærket eksempel på synergi. Der er 22 forskellige urter, kendt fra tibetansk medicin, der tilsammen udgør et meget kraftigt antioxidant netværk med en række positive virkninger i kroppen. Det samme gælder for bl.a. Longovital og Life Spice Vital, Essiac og Flor*Essence.

 I bogen ”The Antioxidant Miracle” anses de vigtigste netværks antioxidanter for at være liponsyre (som man ikke må sælge i Danmark), E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bla. flavonoider  fra grønt og frugt, pinjebark (pycnogenol) samt Gingko biloba, karotener og  mineralet selen, der ikke en  antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan, men for meget af alle disse mineraler er farligt.

 Bær er meget rige på antioxidanter, især de mørke bær som fx aronia, blåbær, kirsebær, tranebær, solbær, da de blandt andet indeholder mange anthocyaniner.

Acai bær fra regnskoven i Brasilien er olivenlignende bær på palmetræer og har gennem indholdet af anthocyaniner, som der findes mere af end i nogen anden frugt, en fantastisk antioxidant kapacitet (ORAC value). De er meget rige på phytokemikalier. Det er Verdens mest antioxidantrige frugt. Der er 20 gange så mange antioxidanter i Acai i forhold til røde druer. der er også mange sunde fedtstoffer i Acai. Hvor man tidligere har hugget palmerne ned for at få fat i palmehjertet, hvilket slår træet ihjel,  bevares palmerne nu, da Acai nu giver bønderne en meget større indtægt, så de kan bygge skoler, sygehuse etc. uden at hugge regnskoven ned. Acai er uden smag og kan blandt andet bruges mod smerter (inflammation). Vi kan altså hjælpe både os selv og regnskoven ved at bruge Acai, der findes som saft eller kapsler.

Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed. 

 Et meget vigtigt enzym, der giver beskyttelse mod oxidativt stress fra de skadelige frie iltradikaler, er SOD-enzymet – Super Oxid Dismutase. Unge mennesker producerer i reglen tilstrækkeligt af SOD enzymet, men mængden af SOD og andre vigtige antioxidant enzymer bliver mindre med alderen, hvilket bidrager til aldersforandringer og sygdom. To enzympræparater har vist sig at kunne øge mængde af SOD i kroppen. SODzyme R er et ekstrakt af majs, soja og hvede, og GliSODin er et ekstrakt af Cantaloupe meloner, som er dyrket til at producere mere SOD end almindelige meloner. Glisodin kan købes i Danmark. Forskning har bekræftet dette.  

 Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?

 Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske. Amalgam – ”sølvet” – kviksølvet i tænderne – giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden  afgiver kviksølv. Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.

Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre.

 Frisk luft og rent vand er også vigtigt. Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.

Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.

Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft – se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag.

Jordoverfladen er fyldt med frie elektroner, men går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske og har brug for de ekstra elektroner fra jorden, blandt andet for at neutralisere de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Får vi nok antioxidanter?

 Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof. Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.

 Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer -  kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fundet ud af, at de  alligevel er skadelige for sundheden. Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i.

Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter. Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter. Også vitaminer skal være naturlige for at virke ordentligt.

Kunstigt E-vitamin (d-l-alfatokoferol) virker således ikke ret meget i forhold til det naturlige d-alfa-tokoferol, og kunstigt betakaroten, som fx blev brugt i en finsk undersøgelse, der viste, at rygere ikke kunne tåle betakaroten, kan endda være skadeligt. Ingen er blevet skadet af at spise gulerødder, der indeholder meget betakaroten.

Der er en oplagt tendens til, at man i de undersøgelser, der er tilrettelagt med henblik på at vise, at antioxidanter ikke virker eller kan være skadelige, netop har brugt kunstigt fremstillede vitaminer. Det er derfor vigtigt, når man køber kosttilskud, at vælge naturlige stoffer.

Et godt eksempel er netop E-vitamin, der ikke kun er et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler. Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man i fire år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre. Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt våben mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler.
E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.

C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende immunsystem. Det er vigtigt for hudens kollagen og beskytter mod grå stær.  Det er myter, at det giver nyresten og andre skader.  Især mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for ekstra C-vitamin.

I store mængder virker C-vitamin giftigt på kræftceller, uden at skade normale celler.

 Q10, er er et naturligt hjælpeenzym i vores krop, regenerer også E-vitamin i antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring af amyotrofisk lateralsclerose – ALS. Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker – mitochondrierne – og måske især i hjertemusklerne.

 Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget.  Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængden af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes. Mængden af gluthation kan øges ved at tage tilskud af aminosyren  N-acetylcystein og især ved at tage tilskud af alfa-liponsyre.

 Sammenfattende kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter older kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.

Statslig vildledning

Det er derfor yderst betænkeligt, at man fra Ernæringsrådets og Fødevaredirektoratets side igen og igen fremfører dårlig forskning som absolutte sandheder og forsøger at skræmme befolkningen fra at bruge særdeles gavnlige kosttilskud. De utallige undersøgelser, der har vist positiv effekt på sundheden og ved sygdom, nævnes derimod ikke.
Så sent som den 15-3-2002 har fødevareministen meddelt Folketingets sundhedsudvalg, at der ikke er registeret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark.
I modsætning til dette er lægemidler skyld i mindst hver niende indlæggelse på danske sygehuse. Alene gigttabletter af typen ibuprofen m.fl. er årsag til mindst 350 dødsfald om året i Danmark, og de kan fås i håndkøb. Man fornemmer derfor en skjult dagsorden bag krigen mod antioxidanterne. Fødevareindustrien og medicinalindustrien har en meget stor indflydelse – for stor!

I det engelske lægetidssskrift The Lancet var der den 27 januar en ledende artikel, der  slutter således: >It is time for the profession (lægerne) to accommodate the possibility that many nutritional products may have valuable therapeutic effects and to regain the creditablity of the public at large<. Oversat til dansk: >Det er på tide, at lægerne giver plads for og rum for muligheden af, at ernæringsprodukter (vitaminer, mineraler, kosttilskud) kan have værdifulde virkninger  i behandlingen, og at de (lægerne) genvinder deres troværdighed i den brede befolkning<.