torsdag den 20. januar 2011

Taknemmelighed – et lykkeredskab


En af de beviste metoder til at blive lykkeligere er at udvise taknemmelighed i hverdagen. At være taknemmelig for de gode ting, som man sætter pris på. Det er bevist, at personer som bruger tid på at være taknemmelige føler sig lykkeligere. At være taknemmelig vil sige at udvise en enten indre eller ydre glæde eller begejstring over hændelser, som både kan være sket i eget eller andres liv.

Der er mange måder at udvise taknemmelig på, og det vigtigste er at finde en metode, som passer ind i ens hverdag og derfor nemmere kan blive en god vane. Taknemmelighed kan både vises udadtil og vendes indad. Ydre taknemmelighed indebære ofte at glæden over en hændelse vises
Her er nogle bud på forskellige måder at gøre det på:
  • Sige tak – At sige tak hver gang nogen gør noget for en som at holde døren, hente kaffe eller andre tjenester. Det kan medvirke til at man bliver mere opmærksom på alle de mennesker som hjælper en i løbet af dagen,
  • Taknemmelighedsbrev – Skrive et brev til en man holder af og fortælle hvorfor man er taknemmelig for at netop denne person er i dit liv.
  • Taknemmelighedsbøn – Uanset om man er religiøs eller ej, så kan man anvende bøn, som et lykkeredskab. Man bruger en stille stund til at tænke over alle de ting, som man er taknemmelig for og sige tak for at de er i ens liv. Det kan man eksempelvis gøre på vej til og fra arbejde, når man skal til at sove eller imens man spiser.
Det lyder nemt og ligetil og det er det også. Men ligesom med at spise sundt og dyrke motion, så er det nemt at komme i gang, men svært at holde ved lige. Derfor er det vigtigt at indarbejde taknemmelighed som en god vane i hverdagen. For at kunne gøre det, er det vigtigt at bruge et redskab som man kan lide og passer til ens individuelle stil. Derfor er første skridt at finde en metode til at udvise taknemmelighed, som man kan lide, og derefter oparbejde en vane, så det bliver en naturlig del af hverdagen.

torsdag den 13. januar 2011

Meditation påvirker generne

Luk øjnene og træk vejret dybt. Luk tankerne ude for en stund og meditér!
Det råd får mange, der er ramt af stress og sygdomme – og forskning viser, at de meditative pusterum virker.

Generne aktiveres
Når mennesker mediterer, kan man måle tydelige fysiske forandringer. Blodtrykket falder, pulsen falder, åndedrættet falder og stofskiftet falder.
Men den meditative afspændingstilstand påvirker også vores gener.
En amerikansk undersøgelse har vist, at mennesker, der har mediteret i mange år, viser forandringer i 2200 gener. Og selv hos folk i en gruppe, der har mediteret i blot otte uger, kan man se en forandring i 1561 gener.

Modvirker stress og ældning
Det er de gener, der reducerer stress og modvirker betændelse og ældning, som bliver påvirket og aktiveret under meditation.
Hos gruppen i forsøget, som aldrig havde mediteret, var der ingen forskel at spore i generne.
Herbert Benson er hjertespecialist ved Havard Medical School. Han tog initiativet til forsøget i 2008, og hans hold undersøgte alle kroppens 50.000 gener på personerne i de tre grupper.
- Vi har kapaciteten til at bruge vores sind til at holde tjek med de fundamentale byggesten i vores krop, nemlig RNA og DNA, siger Herbert Benson i programmet 'Sjæl og videnskab' på DR2.

Hjernen forandres
Også hjernen bliver påvirket af meditation.
Det er i den frontale del af hjernen og hjernestammen, der sker en forandring. Altså stedet som styrer opmærksomheden, og hjernestammen som blandt andet styrer åndedrættet og hjerterytmen.

Info om Meditations Reiki Healing