Dårlig søvn gør dig fed og syg

Du har større risiko for at blive fed og få sukkersyge, hvis du sover dårligt om natten eller ikke passer din søvn, viser nye undersøgelser

Hvis du sover uregelmæssigt, har du større risiko for både at blive fed og syg
 
Har du skiftende arbejdstider, eller bare går i seng på forskellige tidspunkter hver aften? Så har du større risiko for at blive fed eller få sukkersyge, end hvis du sover på samme tid hver nat. Det viser ny forskning, som en gruppe videnskabsfolk fra Californien står bag, og som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.
 
Forskerne har lavet forsøg på mus og fundet en sammenhæng mellem de proteiner, der styrer vores biologiske ur og stofskifte-receptorerne i kroppen. Folkene bag forsøgene mener derved at have fundet en forklaring på, hvorfor folk med uregelmæssig søvnrytme har større sandsynlighed for visse sygdomme og for overvægt, skriver Dagens Medicin.
 
Søvnrytmen er afgørende


Man har længe vidst, at kroppen arbejder forskelligt om natten fra om dagen, men det har hidtil været et mysterium, hvad der egentlig sker på celleplan. Men nu mener de amerikanske forskere at have fundet en nøgle til at løse mysteriet.



Nøglen hedder crytochromer, og det er det protein, der bremser kroppens aktivitet om natten og sætter den i gang om dagen. Forskningen i Californien viser, at det samme protein arbejder sammen med stofskiftereceptorerne. De er derigennem med til at regulere sukkeromsætningen i kroppen. Crytochromernes arbejde er derfor afgørende for, hvordan din krops indre ur regulerer dit stofskifte. Og går der rod i søvnrytmen, kan der hurtigt også blive rod i stofskiftet. Det er her, de alvorlige sygdomme som diabetes kan ramme.

Kan hjælpe allergipatienter


De receptorer i hjernen, der har at gøre med vores stofskifte, er dem der sigtes mod, når patienter får medicin mod allergi, astma og en række betændelsestilstande. Den nye opdagelse åbner for ny viden, der kan bruges til at udvikle nye lægemidler. Mange af de lægemidler, der bruges i dag, indeholder stereoidhormonerne glykocorticoider, der kan forstyrre stofskiftet og derfor forårsage diabetes, skriver Dagens Medicin.



Forsøgene er dog endnu kun udført på mus, så det er ikke lige om hjørnet, at den nye viden kan omsættes til behandling af menneskelige sygdomme.

Hvad er intelligens?

Hvem opfandt IQ-testen, og hvilke overvejelser har der ligget bag, hvad der afgør, om man kan betegnes som intelligent eller ej? Få nogle af svarene her.


En af de første, der forsøgte at definere og derefter måle menneskets mentale evner, var multividenskabsmanden Francis Galton, for øvrigt halvfætter til naturhistorikeren Charles Darwin.



Kan du arbejde er du intelligent

Galtons tese var, at der var to generelle faktorer, der adskilte den mere intelligente fra den mindre intelligente. Det ene var energien og evnen til at arbejde. Det andet var følsomhed og evnen til at skelne. For at eftervise sine teorier drev han i årene 1884- 1990 et studie i London. Men det slog den aldrig helt igennem. Det gjorde derimod den test, som Alfred Binét og Theodore Simon udviklede i 1905. Ønsket var at kunne måle franske skolebørns mentale alder og dermed finde de børn, som ikke var i stand til at følge med i skolen.



De intelligente er dygtige i skolen

Når Binét og Simon skulle beskrive deres syn på intelligensen, var det med disse ord: - At kunne vurdere vel, at kunne forstå vel og at kunne argumentere for sig. Næsten samtidig med Binét og Simon fandt psykologen Charles Spearman frem til, at der var et klart sammenfald mellem et menneskes evner inden for så vidt forskellige områder som oldtidskundskab, fransk, engelsk, matematik, tonehøjde og musik. Han mente, at der bag alle disse egenskaber lå en dybere evne. Den valgte han at kalde for den generelle intelligens (g-faktor).



Mental alder + kronologisk alder = IQ

Først da Louis William Stern i 1912 fandt på at sætte et menneskes mentale alder i relation til kronologisk alder, opnåede man en brugbar test af menneskets mentale evner: Intelligenskvotienten var født! G-faktoren tager udgangspunkt i, at hvis du er god til skolefag som matematik og sprog og har en god rumfornemmelse, har du sikkert også en høj IQ-score. Anderledes er det med amerikanske Howard Gardners teori om mange intelligenser. Han siger, at mennesket er i besiddelse af otte indbyrdes uafhængige intelligenser.



Intelligenserne kan overføres

Gardner siger, at intelligenserne eller modulerne, som han også kalder dem, er meget adskilte. Men danske forskere som Mogens Hansen påpeger, at der er rige muligheder for overførsel mellem de forskellige moduler, også kaldet transfer. Det sker gennem den del af vores hjerne, som rummer vores helt basale følelser. Derfor er det flere gange blevet påpeget, at f.eks. fysisk bevægelse og musik er med til at øge sansen for matematik og sprog.







Gardners otte intelligenser



•Sproglig



•Kropslig og kinæstetisk

•Logisk-matematisk

•Det personlige indre

•Musisk

•Følelsesmæssig

•Rumlig

•Intelligens for naturen

Gå efter dine drømme

Et helt nyt år venter med en tom kalender – hvad drømmer du om at fylde i den?


1. Hvad vil du opnå, opleve, udrette og udleve i løbet af de næste 12 måneder? Lav en brainstorm. Skriv, skriv og skriv. Jo flere ideer, jo flere drømme, jo bedre er det. Ofte kommer dem, der virkelig tæller, først til allersidst i brainstormen.

2. Vælg de 10 mål, der vil have den største og mest positive indflydelse på dig og dit liv.

3. Skriv de 10 mål ned i jeg-form og i nutid. Eksempelvis ”Jeg tjener x-antal kr. om måneden”, ”Jeg spiser sundt og nærende 3 gange dagligt”, ”Jeg ser det gode i mig selv og mine omgivelser”, ”Jeg prioriterer socialt samvær” etc.

4. Gør dit mål SMART: Sandsynligt, Målbart, Aktuelt, Realistisk og Tidsbestemt.

5. Hvordan kommer du dertil? Hvad skal der til, for at du når i mål? Hvilke handlinger skal du foretage dig? Hvem skal du i dialog med? Hvor skal du være? Forestil dig, du er i mål – hvordan ser der ud omkring dig? Hvem er du sammen med? Hvem har du dannet teamwork med for at komme hertil?

6. Når du har skrevet alle 10 mål i jeg-form, i nutid og som SMART – og noteret, hvordan du kommer dertil – er det tid til at lave et visionboard. Visionboard er et visuelt billede af dine mål. Det kan være en tavle, et ark papir eller et maleri, du selv laver. Det gælder blot om at finde billeder, der for dig symboliserer dit mål. Fylder dit visionboard et A4-ark, kan du have det hængende på opslagstavlen. Du kan formatere det, så arket passer til forsiden af din kalender, bruge det som forside på mapper – eller lade det ligge i skuffen.

For nogle er det vigtigt at bruge tid på visionboardet dagligt, mens andre blot har brug for en reminder i ny og næ. Det vil arbejde i underbevidstheden, og fordi du har brugt tid på at tænke på de mål, der har den største og mest positive indflydelse på dig og dit liv, så bevæger du dig fra en drømmeverden til den virkelige verden.


Som coach hjælper jeg folk med deres drømme og mål, og bruger, bl.a. en Vision Collage /Board, i mine session. Her vil du også lære hvordan man at få det til at ske.
Man kan vælge at gøre det som enkelt person eller i en gruppe.

Ønskes der yderligere oplysninger, så kontakt mig på e-mail:
Anny.Overby@gmail.com

Drop din frygt – og find den ultimative livsglæde

Frygten hindrer os dagligt i at udleve vores inderste drømme. Se hvordan du overkommer din frygt.
Frygt forhindrer mange af os i nogensinde at få realiseret vores inderste drømme og udlevet vores passion. Vi lytter ikke til os selv og finder derfor ikke ud af, hvad vi egentlig har lyst til i livet.
Mange lever i en kasse med helt fasttømrede rammer – lad os kalde det for komfortzonen. Her har man sin tilværelse – sit job og sit privatliv. I kassen er der trygt, og man gør, som man plejer, uden at prøve noget nyt.

 Mange mennesker har svært ved at mærke efter, hvad de egentlig gerne vil. Og hvis du endelig finder din inderste passion, kan den være meget angstprovokerende at handle på, fordi det kræver, at du tør bevæge dig ud af din komfortzone. På den måde kommer du til at leve et liv i tryghed – men det er samtidig et liv, som er dikteret af frygten.
 
5 råd til, hvordan du overkommer frygten


1. Vær stille, og mærk efter

Der er først, når du tør være stille sammen med dig selv, du kan mærke, hvordan du har det, og hvad der er vigtigt for dig. Når du er stille med dig selv, kan du mærke din passion, og hvad dit hjerte drømmer om.

2. Stå frem som den, du er

Når du kan mærke, hvad der er vigtigt for dig, skal du turde stå frem som den, du er. Du skal turde fortælle alle andre mennesker om dine inderste drømme, samtidig med at du er opmærksom på, at jo mere du står ved dig selv, desto mere vil omverdenen reagere på dig. Det har ikke noget med dig at gøre, men sådan er det bare.

3. Bliv ven med frygten

Ofte er frygten et signal om, at noget er meget vigtigt for dig. Jo større frygt du føler, desto vigtigere vil det være for dig. Hvis du husker dig selv på, at frygten er et signal om, at noget er vigtigt for dig, kan du se den som en god ven, der fortæller dig, hvad der betyder noget for dig.

4. Brug frygten som drivkraft

Ligesom alle andre følelser, vi oplever i vores krop, indeholder frygt en masse energi. Hvis du prøver at vende frygten til noget positivt, kan du bruge den som drivkraft til at handle på dine mål. Tænk på, hvad dit mål er, og brug så frygten som drivkraft til at tage det næste lille skridt hen imod dit mål.

5. Træf et valg, og acceptér konsekvenserne

Alle valg har konsekvenser. Find ud af, hvad det vil koste dig, hvis du fortsætter det liv, du lever lige nu. Og tænk så på, hvad det vil give dig at overvinde frygten og gå efter din drøm. Det handler med andre ord om at handle på din drøm eller lade være og dermed acceptere, hvad der følger med af konsekvenser.


 Som coach, hjælper jeg folk med at finde ind til deres drømme og handle på at få dem til at gå i opfyldelse.