søndag den 6. januar 2013

Dit liv er dit eget ansvar

Glem alt om, hvad de andre tænker - det er dig, og det du føler, det handler om.



Dit liv er dit eget ansvar!


For mange kan det være nærmest invaliderende at slæbe rundt på det åg, det er, at tænke på alle andre - i stedet for at tænke på sig selv.
- Man er nødt til at tage ejerskab til sine egne frustrationer og lade være med at tage de andres måde at være på personligt, forklarer erhvervspsykologer.
Vi kender det ganske sikkert alle sammen: Frustrationen over, at man ikke bliver mødt af en forælder, at andre ikke deler glæden over dine valg i livet eller familiemedlemmer, der agerer på en måde, som du absolut ikke sympatiserer med.

- Du må tage ansvar for dig selv - det er dig, der styrer dit eget indre følelsesliv. Du kan faktisk arbejde på at blive så rummelig, at du kan rumme alle de ting ved eksempelvis din familie, som irriterer dig. Når du holder op med at reagere på disse ting og accepterer dine familiemedlemmer præcist som de er, så holder de gerne op med at trykke på dine knapper. For så har de fundet ud af, at du ikke lader dig påvirke - at du eksempelvis ikke bliver såret over noget de har sagt eller gjort - noget som jo ellers kan have enorm magt over en person:
- Så man kan sige, at rejsen og kunsten ligger i at komme hjem til sig selv, tage ansvar for alt dét, der foregår inde i dig og vælge hvad du vil, men lade være at tage ansvar for de andre - det er nemlig deres ansvar!
Tag det ikke personligtKunsten er ifølge erhvervspsykologer at træne sig selv i ikke at tage tingene personligt, og det er faktisk noget, man kan sætte sig for at lære.

- Du kan arbejde på at huske, at alt hvad der kommer fra andres side -  handlinger eller ord - som du bliver ked af, kun tilhører den person, der siger eller gør det. Og at du ikke nødvendigvis har tolket vedkommendes handling rigtigt. Og samtidig at dine følelser og reaktioner tilhører dig selv - og dermed har du valget i forhold til hvordan du vil reagere. Når vi agerer bevidst - fremfor at reagere ubevidst og per automatik, mestrer vi kunsten at hvile i os selv.
Man kan til gengæld ikke lære andre, at deres måde at være på eller reagere på, er forkert ifølge ens egen overbevisning.

-Det er ikke dit ansvar at ændre på andre mennesker, det kan godt være, at du synes, de burde ændre sig - men det er stadig ikke dit ansvar.
- Dermed siger du jo til den anden, at jeg vil have, at du skal opføre dig på en anden måde, for ellers bliver jeg ked af det eller irriteret. Og så kan du være helt sikker på fiasko. For nu har du jo givet ansvaret for dine følelser til det andet menneske, og så er du selv magtesløs. Og det er der jo iøvrigt ikke nogen, der gider slæbe rundt på - hvem gider bære rundt på andre menneskers følelser?

Lysten driver værketMan kan i det hele taget ikke forvente af andre, at de vil ændre på deres livsindstilling. Der skal være både lyst og interesse til stede, :
- Der skal være en lyst til at ændre på noget, andre skal være nysgerrige og række hånden ud ellers duer det ikke. Nogle gange skal der faktisk en livskrise til, før folk får øjnene op.
- Man kan og skal heller ikke forsøge at lave andre om. Du vil jo alligevel bare møde modstand, idet enhver ønsker frihed til være dem selv. Og, når du bliver irriteret på dem - er det dig, der skal arbejde med noget i dig. Lige så snart du begynder at lave om på andre, fordi du selv vil have det bedre inden i, så har du et problem. For alle dine følelser tilhører som bekendt dig selv.
 -Men det er en menneskelig rejse, og det tager tid at lære - men der er en enorm frihed i det, når man lærer at tage ansvar for eget følelsesliv samt at smide ansvaret for andres handlinger fra sig. Glem alt om, at de andre har ansvaret for hvordan du har det - opgiv at have projekter på andres vegne, så bliver du fri.