fredag den 16. december 2011

Terorien om alt

http://www.youtube.com/watch?v=dbh5l0b2-0o&feature=share

onsdag den 14. december 2011

Dit spejlbillede er din drømme-partner

Vi vælger en partner, der er ligesom os selv, indtil de minder os om, hvor gamle vi er.

 

 Vi vælger en partner, der ligner os selv, og det vil vi i endnu højere grad gøre i fremtiden. Jo flere forskellige grupperinger, der er i samfundet, jo mere rotter man sig sammen med ligesindede. Det er livsstilseksperten Henrik Vejlgaard nået frem til efter intensive studier af
sociale adfærdsmønstre i Vesten i hans bog ”På sporet af vores livsstile”, som blev udgivet i USA sidste år. Nu får danskerne fornøjelsen.

- Ved at se på vores sociale adfærdsmønstre – altså hvordan vi bevæger os i forhold til hinanden, kan man også se, hvorfor man vælger den partner, som man gør. Man udsender koder, og man afkoder i håb om at finde en, der ligner en selv, da man ønsker at ligne sin mage. Det er også forhold med ligesindede, der er stærkest. Vi bruger især tøj, så stil og smag bliver faktisk afgørende i forhold til kærlighed, siger Henrik Vejlgaard til alive.dk.

Du vælger partner med tøj Alle bruger deres tøjstil som kommunikation, vi kan slet ikke lade være. Udover at bruge tøjstile, som, uden vi tænker over det, ofte er knyttet til noget musik eller en aktivitet, så tager vi også helt tydelige symboler til hjælp.

- Vielsesringen er et af de stærkeste symboler. Den er nem at afkode, og alle kender den. Med sådan en siger man, hvilket forhold man lever i, og andre kan navigere efter den. Symboler har vi altid et personligt forhold til. Det kan også være mødre, der går med smykker, som man tydeligt kan se er lavet af deres børn – de vil også fortælle, hvem de er, siger Henrik Vejlgaard.

Vil ikke spejle os i alder Ifølge Henrik Vejlgaard bruger vi livet på at finde en partner, som ligner os, men der er en mekanisme, som kan få os til at vælge partneren fra igen. Det er, når vedkommende minder os om vores alder.

- Vi vil ikke mindes om forfald, og det kan selvfølgelig virke paradoksalt, at når man har fundet den, man ligner, så vil man pludselig ikke ligne vedkommende længere. Især mænd føler sig ofte yngre end kvinderne. Når en mand kigger på sin kone i sengen, og så ser en dame på 50 år, så tænker han, hun er gammel, så gammel er jeg da ikke. Jeg tror faktisk, at det er en af årsagerne skilsmisser, siger han.

 

Kilde: Oestrogen.dk