onsdag den 9. februar 2011

Meditation ændrer hjernen

Stille og afslappende ser det ud, når nogen mediterer, men det er træning - bare ikke af muskler -  men af hjernen. Og ligesom musklerne, ændrer vores hjerne sig, alt efter hvilke områder vi bruger særlig meget. For eksempel ved at lære sprog, spille musik eller spille computerspil - eller gå til meditation.

Et voksende antal kurser i mindfulness, meditation og beslægtede teknikker lover både mindre stress, bedre præstationer, mere ro samt større selvtillid og overskud. Amerikanske forskere har undersøgt, hvad en af teknikkerne gør ved hjernen. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Psychiatry Research: Neuroimaging.

Forskerne fra Massachusetts General Hospital i Boston havde tidligere fundet en anderledes hjernestruktur blandt andet i områder, der vedrører opmærksomhed og forarbejdning af følelser, hos forsøgspersoner, der dyrkede meditation. Formålet med den nye undersøgelse var at dokumentere, at disse forskelle faktisk skyldes selve meditationen. 

Forskerne rekrutterede 16 førstegangs-deltagere på et otte-ugers kursus i 'Mindfulness-baseret stressreduktion'. På kurset arbejdes med nogle af de mest anvendte træningsprincipper indenfor mindfulness-meditation, som handler om at fornemme og registrere sine følelser, indtryk og sindstilstande neutralt, uden at dømme, og ad den vej blive bedre til at styre sine reaktioner.

Ud over ugentlige timer med forskellige øvelser, øvede deltagerne på egen hånd gennemsnitligt 27 minutter dagligt på metoden, blandt andet ved brug af lydmateriale.

MR-scannet
Ved hjælp af MR-scanninger inden og igen efter at de havde gennemført kurset, blev deltagernes hjerner målt i detaljer. 17 personer fra ventelisten til kommende kurser blev brugt som kontrolgruppe, det vil sige, at de blev scannet med tilsvarende mellemrum, men uden at have været på kursus.

Forskerne fandt ændringer i kursusdeltagernes hjernestruktur efter kurset, men ingen hos kontrolgruppen. Ændringerne var tydeligst i den grå hjernemasse i et område kaldet hippocampus, som har betydning for blandt andet hukommelse og indlæring. Der var også ændringer i områder, som ifølge forskerne kædes sammen med indlevelse og empati, selverkendelse og bearbejdningen af angst og stress.

Samtidigt rapporterede deltagerne også selv om færre stresssymptomer.

Flere ændringer
Ikke alle de ændringer, som forskerne i de tidligere forsøg havde fundet hos meditationsudøvere, kunne genfindes hos kursusdeltagerne, men forskerne foreslår, at nogle typer ændringer måske først viser sig efter længere tids træning.

Forskerne mener, at deres resultater anskueliggør det, som tilhængerne af mindfulness-meditationstræning længe har hævdet, nemlig at teknikken ikke blot giver en følelse af fredfyldthed og afspænding i øjeblikket, men at den også på længere sigt har en gavnlig virkning på psyken, for eksempel indlæring og hukommelse.

Forskerne håber, at teknikkens muligheder til at modvirke stress, også i for eksempel post-traumatisk stress syndrom, vil blive udforsket yderligere. De peger på, at vi her har en mulighed for selv aktivt at påvirke vores hjerne og ad den vej vores velbefindende og livskvalitet.

Ingen kommentarer: