Ud med penge – ind med glæde!

Indbyggerne i det lille kongedømme Bhutan i Himalaya er de første borgere i verden hvis samfundsindsats bliver målt og vejet i glæde og ikke i penge!

Nyt forskningsområde i fremgangStorbritanniens premierminister David Cameron taler om det, Frankrigs Nicolas Sarkozy har grebet idéen - og i USA har præsident Obama nedsat et panel af psykologer og økonomer til at undersøge hvordan amerikanerne kan få mere af det.

Danskerne har det ifølge meningsmålinger i rige mængder - og i det lille kongedømme Bhutan i Himalaya har man udskiftet BruttoNationalProduktet med en samlet udregning af hvor meget bhutanerne har af det, som FN også har udgivet en stor rapport om.
Det er noget som ifølge det britiske tidsskrift The Economist får større og større opmærksomhed i forskerkredse verden over. Og så er det emnet for Orienterings Weekendudsendelse: GLÆDE og LYKKE.

Danskerne de lykkeligste?I årtier har målestokken for velfærd været opgjort i penge og fritid. Jo mere vi havde af begge dele jo gladere. Lykkeundersøgelser placerer da også de skandinaviske lande, der har mest af begge dele øverst på verdensranglisten.

Men samtidig har OECD opgjort at den danske arbejdsstyrke er den mest udslidte blandt medlemslandene. Vores forbrug af antidepressiv medicin står også i stærk kontrast til udsagnet, der da også anfægtes af bl.a. programmets gæst, Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby.

Lykken er kortIfølge filosoffen Immanuel Kant er menneskets grundtilstand er smerte. Derfor er vi ikke gearet til nogen permanent lykke eller lyst. Lykken er derfor noget vi kun evner at opleve i kortere perioder eller øjeblikke.

Lykken - på latin: Fortuna - er fremkaldt af en udefrakommende begivenhed. Af skæbnen. Lottosedlen, lønforhøjelsen, forelskelsen. Men lykkefølelsen over at vinde en million eller flere, eller score den lækreste fyr på caféen er kortvarig. Alle eksperimenter og almindelig erfaring viser, at normaltilstanden i de fleste tilfælde indtræffer forholdsvis hurtigt igen.

Glæden kommer indefraHvis politikere, økonomer, regeringer, samfund eller nationer skal forsøge at øge menneskers velfærd r der ingen nemme løsninger. At opsætte et glædesindeks i stedet for et bruttonationalprodukt, som mål for glæde er en tom gestus. Medmindre det drejer sig om at iværksætte en løbende samfundsdebat om hvad der gør os glade - og så lytte til hinanden.
For glæden kommer indefra og er subjektiv.

Fra penge til glæde til pengeDerfor har programmets gæst da også en mistanke om, at den nye politiske fokusering på borgernes glæde i virkeligheden er et udtryk for, at der kan være penge at hente i foretagendet.
Glæde giver sundhed og sundhed er tidens store mantra for politisk styring. I en tid hvor vi bliver ældre og derfor koster mere på livsregningen lyder det tillokkende at gøre os gladere og dermed sundere og derfor billigere. Men det regnestykke er ikke simpelt. Nogle udregninger viser, at depressive, stillesiddende misbrugere i virkeligheden koster mindst for de dør hurtigst.

Sådan bliver du 60% lykkeligere

De fleste af os bruger det meste af vores tid på at undgå problemer og opnå glæde. Sagt på en anden måde, så vil vi jo alle sammen gerne være lykkelige og have et godt liv. Men gør vi nu også de ting i vores hverdag, der gør os glade på den lange bane?

Hvis vi ser på vores lykkeniveau, så viser det sig, at ca. 50 % af vores lykke er medfødt, 40 % er ting, vi selv kan gøre noget ved, som f.eks. at være taknemmelige, rose andre mennesker, bruge vores styrker noget mere, tænke positivt og optimistisk og have gode sociale relationer.

De sidste 10 % er materielle goder. Så 10 % procent af vores lykkeniveau er altså det, vi kan købe med penge. Studier viser, at lottemillionærer er på det samme niveau af lykke efter ca. 8 måneder, som før de vandt pengene. Selvfølgelig er vi vel alle enige om, at penge kan give følelsen af frihed, men der er ikke noget, der tyder på, at lykke kan købes med penge.

Med dette in mente kan det give stof til eftertanke, at mange mennesker bruger 90 % af deres tid på det, der kun giver dem 10 % af deres lykkeniveau.

Stop op og værdsæt dit livHvis lykken ikke findes i de materielle ting, hvor skal vi så lede? En af de ting, der gør mennesker mest glade og får dem til at føle sig godt tilpas, er sociale relationer. Faktisk viser det sig, at hvis vi bare har fem gode venner eller familiemedlemmer, vi kan betro os til og have det sjovt med, så er vi allerede 60% mere lykkelige, end hvis vi ikke har nogle.

Taknemmelighed er en anden ting, der gør mennesker glade. Ofte har vi så travlt med at tænke og planlægge fremad, at vi glemmer hvad vi har, og hvad vi allerede har opnået.

Nogen gange er det være sundt at stoppe op og tænke over, hvor godt vi egentligt har det lige nu, i stedet for hele tiden at stræbe efter noget større og bedre, end det vi allerede har. Ofte går det først op for os, hvor glade vi var for nogen eller noget, når vi har mistet det.

Slip din krop fri - helbred dig selv

Har du også ondt i ryggen - med jævne mellemrum. Dumt spørgsmål, for det har vi jo alle sammen. Men behøver det at være sådan - eller kan vi selv gøre noget for at komme skaden til livs, eller forhindre at problemet overhovedet opstår, som en naturlig del af vores liv.

Krop og sjælCarsten Møller er indehaver af Center for Alexanderteknik, hvor han nye lærere i teknikken, men også underviser klienter, der har brug for hjælp til at slippe af med fysiske smerter, typisk i form af ryglidelser, muskelsmerter og stemmeproblemer.

Alexandermetoden er ikke en behandlingsform, men en læreproces, hvor man ændrer 'elevernes' opfattelse af deres krop og via teknikker finder frem til en ny bevidsthed hos den enkelte.

Undervisning ikke behandlingMan taler ikke om behandling inden for Alexanderskolen, men om undervisning. Det er en international anerkendt teknik, som ikke er så udbredt herhjemme, som mange andre steder.

Og en teknik, som har vist sig ikke bare at have en positiv indvirkning på vores krop, men også på vores psyke for de to ting hænger nøje sammen og en del af de kropslidelser, som vi oplever som kroniske har en dyb sammenhæng med den måde vi opfatter og bruger vores krop på.

- Vi opfatter vores krop, som et hylster vi aktivt skal anstrenge os for at holde oprejst. men egentlig sker det helt af sig selv: Tyngdekraften sørger for at vi har benene på jorden og hovedet oppe og de intuitive mekanismer vi alle er udstyret med i forhold til vores krop sørger for resten. Når vi altså lige har fundet frem til dem igen.

Se på den to-årigeFor som regel mister vi den intuitive tilgang til kroppens funktion, som vi er født med og har som små. Se på en toårig, som kan gå og sidde helt ved egen hjælp: kroppen og ryggen er rank og hovedet sidder helt rigtigt!

Hvis du i udsendelsen lytter til de beskrivelser, som Carsten Møller giver af uhensigtsmæssige kropsholdninger, så kan du danne dig et billede af studieværtens fremtoning undervejs i samtalen!



Kilde: DR.dk

Hemmeligheden bag lykkelige forhold

Det handler ikke om at vinde, men om at være med

Hvis du er rede til at se bort fra de snævre egeninteresser og istedet gøre noget for din partner, bliver dit forhold længere.

 

Vi bruger det i flæng, når vi taler om kærlighed og parforhold: Commitment. Eller på dansk: At forpligte sig.

Men hvad indebærer det egentlig? Det satte en hold amerikanske psykologer sig for at finde ud af i et studie, der er publiceret i 'Journal of Personality and Social Psychology'.

173 par deltog i undersøgelsen, der strakte sig over 10 år. 21,5 procent af parrene blev skilt i løbet af den periode.

Og forskerne fandt ud af, at parforhold, hvor begge parter var villige til at ofre sig for hinanden og forholdets skyld, havde en betydeligt større sandsynlighed for at blive lange og lykkelige.

Deltagerne i studiet skulle for eksempel angive, om de var enige i udtalelser som: 'Jeg ønsker, at mit ægteskab forbliver stærkt, lige meget hvilke problemer der opstår', 'Mit ægteskab er vigtigere end noget andet i mit liv', 'At ofre noget for min partners skyld er ofte ikke besværet værd.'

Samtidig blev parrene optaget på video, så psykologer kunne bedømme deres indbyrdes adfærd.

Det handler ifølge forskerne om, man er villig til at give sig i konflikter, klar til ofre sig for det fælles bedste og for sin partners skyld.

Forpligtelse betyder at gøre, hvad der nu kræver for at få et godt forhold. Også selv om det altså indebærer kompromisser og ikke mindst masser af kommunikation, hvor det ikke handler om at vinde en diskussion, men om at lytte til hinanden.

Forsker: Alle deler en fælles bevidsthed

Ifølge den engelske biolog Rupert Sheldrake er bevidsthed og hukommelse ikke bare noget der foregår i menneskers egen hjerne. Hans teori siger at individer af samme art, har en fælles bevidsthed og hukommelse.

Sheldrakes teori om vores bevidsthed og hukommelse er anderledes og mere alternativ end den nuværende opfattelse i resten af den videnskabelige verden. Sheldrake mener at vores hukommelse og bevidsthed ikke er noget der foregår i vores egen hjerne, men via en fælles bevidsthed.



Bevidstheden kan ses som en sky af viden, der deles mellem individer af samme form eller art. Teorien hedder morfisk resonans og morfisk betyder form. Det vil sige at dem man minder mest om, og i øvrigt har et socialt forhold til, også er dem man deler bevidsthed med.



- Alle organismer tuner ind på kollektiv hukommelse og morfisk resonans er opbygget gennem lighed. Det mest chokerende og overraskende ved teorien er, at vores egen hukommelse ikke bliver opbevaret i vores hjerne, men via resonans med sig selv i fortiden, siger Rupert Sheldrake.



Han mener at hjernen ikke er et selvstændigt hukommelsescenter, men en slags radio der sender og modtager oplevelser fra vores selv i fortiden. Grunden til at dette sker, er at teorien er bygget på lighed og fælles form. Jo mere man ligner hinanden, jo mere har man en fælles bevidsthed og hukommelse. Idet os selv fra fortiden er den vi ligner mest, kan vores egne oplevelser fra fortiden hentes frem og dette er derfor vores hukommelse.



Telepati

For at kunne lave videnskabelige undersøgelser der støtter hans teori, forsker Sheldrake i telepati. Han siger at den mest almindelige form for telepati er telefontelepati. I et af hans forsøg viser han at folk har tendens til at kunne gætte hvem der ringer, med signifikant forskel i forhold til at det kan tilskrives tilfældigheder.



Et af hans andre eksempler på den fælles bevidsthed er IQ-tests. Efter at de havde været opfundet en årrække, blev folk bedre til at svare på dem. Denne tendens forklarer Sheldrake med, at idet der var mange der havde taget testen før, kom deres erfaringer i den fælles bevidsthed. De mennesker der efterfølgende tog testen havde derved nemmere ved at svare på opgaverne.



Hukommelse og bevidsthed er noget der har optaget mennesker i mange århundreder. Den nuværende teori der figurerer i den konventionelle videnskabelige verden er i en anden boldgade end Sheldrakes.



- Hukommelse er en fysisk ændring af nerveceller i hjernens udseende. De spor hjernecellerne danner er grundlaget for vores hukommelse, beskriver neurobiolog og institutleder for neurobiologi og farma, Albert Gjedde. Når han taler om fælles bevidsthed, mener han, at mange af de oplevelser mennesker har, er sammen med andre mennesker. Gennem de fælles oplevelser kan personer have en fælles bevidsthed.



Et anderledes verdensbillede

Når man har en så radikalt anderledes teori, mener den videnskabelige verden, at man kan kræve meget sikre beviser før man konkluderer noget. Forskerne der tror på den almindelige opfattelse af hukommelse mener derfor, at Sheldrakes resultater ikke er overbevisende nok.

Sheldrake mener at den videnskabelige verden er for etableret.



- Den videnskabelige verden er bygget på et materialistisk verdensbillede, hvor min teori hæver sig over dette, siger han.



Hvorvidt der er noget om Sheldrakes teorier, eller forskningsverdenen har ret i at være påpasselige overfor hans teorier kan være svært at vurdere.



Du kan teste Sheldrakes teorier, og se om du har telepatiske evner via hans hjemmeside.

Dårlig søvn gør dig fed og syg

Du har større risiko for at blive fed og få sukkersyge, hvis du sover dårligt om natten eller ikke passer din søvn, viser nye undersøgelser

Hvis du sover uregelmæssigt, har du større risiko for både at blive fed og syg
 
Har du skiftende arbejdstider, eller bare går i seng på forskellige tidspunkter hver aften? Så har du større risiko for at blive fed eller få sukkersyge, end hvis du sover på samme tid hver nat. Det viser ny forskning, som en gruppe videnskabsfolk fra Californien står bag, og som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.
 
Forskerne har lavet forsøg på mus og fundet en sammenhæng mellem de proteiner, der styrer vores biologiske ur og stofskifte-receptorerne i kroppen. Folkene bag forsøgene mener derved at have fundet en forklaring på, hvorfor folk med uregelmæssig søvnrytme har større sandsynlighed for visse sygdomme og for overvægt, skriver Dagens Medicin.
 
Søvnrytmen er afgørende


Man har længe vidst, at kroppen arbejder forskelligt om natten fra om dagen, men det har hidtil været et mysterium, hvad der egentlig sker på celleplan. Men nu mener de amerikanske forskere at have fundet en nøgle til at løse mysteriet.



Nøglen hedder crytochromer, og det er det protein, der bremser kroppens aktivitet om natten og sætter den i gang om dagen. Forskningen i Californien viser, at det samme protein arbejder sammen med stofskiftereceptorerne. De er derigennem med til at regulere sukkeromsætningen i kroppen. Crytochromernes arbejde er derfor afgørende for, hvordan din krops indre ur regulerer dit stofskifte. Og går der rod i søvnrytmen, kan der hurtigt også blive rod i stofskiftet. Det er her, de alvorlige sygdomme som diabetes kan ramme.

Kan hjælpe allergipatienter


De receptorer i hjernen, der har at gøre med vores stofskifte, er dem der sigtes mod, når patienter får medicin mod allergi, astma og en række betændelsestilstande. Den nye opdagelse åbner for ny viden, der kan bruges til at udvikle nye lægemidler. Mange af de lægemidler, der bruges i dag, indeholder stereoidhormonerne glykocorticoider, der kan forstyrre stofskiftet og derfor forårsage diabetes, skriver Dagens Medicin.



Forsøgene er dog endnu kun udført på mus, så det er ikke lige om hjørnet, at den nye viden kan omsættes til behandling af menneskelige sygdomme.

Hvad er intelligens?

Hvem opfandt IQ-testen, og hvilke overvejelser har der ligget bag, hvad der afgør, om man kan betegnes som intelligent eller ej? Få nogle af svarene her.


En af de første, der forsøgte at definere og derefter måle menneskets mentale evner, var multividenskabsmanden Francis Galton, for øvrigt halvfætter til naturhistorikeren Charles Darwin.



Kan du arbejde er du intelligent

Galtons tese var, at der var to generelle faktorer, der adskilte den mere intelligente fra den mindre intelligente. Det ene var energien og evnen til at arbejde. Det andet var følsomhed og evnen til at skelne. For at eftervise sine teorier drev han i årene 1884- 1990 et studie i London. Men det slog den aldrig helt igennem. Det gjorde derimod den test, som Alfred Binét og Theodore Simon udviklede i 1905. Ønsket var at kunne måle franske skolebørns mentale alder og dermed finde de børn, som ikke var i stand til at følge med i skolen.



De intelligente er dygtige i skolen

Når Binét og Simon skulle beskrive deres syn på intelligensen, var det med disse ord: - At kunne vurdere vel, at kunne forstå vel og at kunne argumentere for sig. Næsten samtidig med Binét og Simon fandt psykologen Charles Spearman frem til, at der var et klart sammenfald mellem et menneskes evner inden for så vidt forskellige områder som oldtidskundskab, fransk, engelsk, matematik, tonehøjde og musik. Han mente, at der bag alle disse egenskaber lå en dybere evne. Den valgte han at kalde for den generelle intelligens (g-faktor).



Mental alder + kronologisk alder = IQ

Først da Louis William Stern i 1912 fandt på at sætte et menneskes mentale alder i relation til kronologisk alder, opnåede man en brugbar test af menneskets mentale evner: Intelligenskvotienten var født! G-faktoren tager udgangspunkt i, at hvis du er god til skolefag som matematik og sprog og har en god rumfornemmelse, har du sikkert også en høj IQ-score. Anderledes er det med amerikanske Howard Gardners teori om mange intelligenser. Han siger, at mennesket er i besiddelse af otte indbyrdes uafhængige intelligenser.



Intelligenserne kan overføres

Gardner siger, at intelligenserne eller modulerne, som han også kalder dem, er meget adskilte. Men danske forskere som Mogens Hansen påpeger, at der er rige muligheder for overførsel mellem de forskellige moduler, også kaldet transfer. Det sker gennem den del af vores hjerne, som rummer vores helt basale følelser. Derfor er det flere gange blevet påpeget, at f.eks. fysisk bevægelse og musik er med til at øge sansen for matematik og sprog.







Gardners otte intelligenser



•Sproglig



•Kropslig og kinæstetisk

•Logisk-matematisk

•Det personlige indre

•Musisk

•Følelsesmæssig

•Rumlig

•Intelligens for naturen

Gå efter dine drømme

Et helt nyt år venter med en tom kalender – hvad drømmer du om at fylde i den?


1. Hvad vil du opnå, opleve, udrette og udleve i løbet af de næste 12 måneder? Lav en brainstorm. Skriv, skriv og skriv. Jo flere ideer, jo flere drømme, jo bedre er det. Ofte kommer dem, der virkelig tæller, først til allersidst i brainstormen.

2. Vælg de 10 mål, der vil have den største og mest positive indflydelse på dig og dit liv.

3. Skriv de 10 mål ned i jeg-form og i nutid. Eksempelvis ”Jeg tjener x-antal kr. om måneden”, ”Jeg spiser sundt og nærende 3 gange dagligt”, ”Jeg ser det gode i mig selv og mine omgivelser”, ”Jeg prioriterer socialt samvær” etc.

4. Gør dit mål SMART: Sandsynligt, Målbart, Aktuelt, Realistisk og Tidsbestemt.

5. Hvordan kommer du dertil? Hvad skal der til, for at du når i mål? Hvilke handlinger skal du foretage dig? Hvem skal du i dialog med? Hvor skal du være? Forestil dig, du er i mål – hvordan ser der ud omkring dig? Hvem er du sammen med? Hvem har du dannet teamwork med for at komme hertil?

6. Når du har skrevet alle 10 mål i jeg-form, i nutid og som SMART – og noteret, hvordan du kommer dertil – er det tid til at lave et visionboard. Visionboard er et visuelt billede af dine mål. Det kan være en tavle, et ark papir eller et maleri, du selv laver. Det gælder blot om at finde billeder, der for dig symboliserer dit mål. Fylder dit visionboard et A4-ark, kan du have det hængende på opslagstavlen. Du kan formatere det, så arket passer til forsiden af din kalender, bruge det som forside på mapper – eller lade det ligge i skuffen.

For nogle er det vigtigt at bruge tid på visionboardet dagligt, mens andre blot har brug for en reminder i ny og næ. Det vil arbejde i underbevidstheden, og fordi du har brugt tid på at tænke på de mål, der har den største og mest positive indflydelse på dig og dit liv, så bevæger du dig fra en drømmeverden til den virkelige verden.


Som coach hjælper jeg folk med deres drømme og mål, og bruger, bl.a. en Vision Collage /Board, i mine session. Her vil du også lære hvordan man at få det til at ske.
Man kan vælge at gøre det som enkelt person eller i en gruppe.

Ønskes der yderligere oplysninger, så kontakt mig på e-mail:
Anny.Overby@gmail.com

Drop din frygt – og find den ultimative livsglæde

Frygten hindrer os dagligt i at udleve vores inderste drømme. Se hvordan du overkommer din frygt.
Frygt forhindrer mange af os i nogensinde at få realiseret vores inderste drømme og udlevet vores passion. Vi lytter ikke til os selv og finder derfor ikke ud af, hvad vi egentlig har lyst til i livet.
Mange lever i en kasse med helt fasttømrede rammer – lad os kalde det for komfortzonen. Her har man sin tilværelse – sit job og sit privatliv. I kassen er der trygt, og man gør, som man plejer, uden at prøve noget nyt.

 Mange mennesker har svært ved at mærke efter, hvad de egentlig gerne vil. Og hvis du endelig finder din inderste passion, kan den være meget angstprovokerende at handle på, fordi det kræver, at du tør bevæge dig ud af din komfortzone. På den måde kommer du til at leve et liv i tryghed – men det er samtidig et liv, som er dikteret af frygten.
 
5 råd til, hvordan du overkommer frygten


1. Vær stille, og mærk efter

Der er først, når du tør være stille sammen med dig selv, du kan mærke, hvordan du har det, og hvad der er vigtigt for dig. Når du er stille med dig selv, kan du mærke din passion, og hvad dit hjerte drømmer om.

2. Stå frem som den, du er

Når du kan mærke, hvad der er vigtigt for dig, skal du turde stå frem som den, du er. Du skal turde fortælle alle andre mennesker om dine inderste drømme, samtidig med at du er opmærksom på, at jo mere du står ved dig selv, desto mere vil omverdenen reagere på dig. Det har ikke noget med dig at gøre, men sådan er det bare.

3. Bliv ven med frygten

Ofte er frygten et signal om, at noget er meget vigtigt for dig. Jo større frygt du føler, desto vigtigere vil det være for dig. Hvis du husker dig selv på, at frygten er et signal om, at noget er vigtigt for dig, kan du se den som en god ven, der fortæller dig, hvad der betyder noget for dig.

4. Brug frygten som drivkraft

Ligesom alle andre følelser, vi oplever i vores krop, indeholder frygt en masse energi. Hvis du prøver at vende frygten til noget positivt, kan du bruge den som drivkraft til at handle på dine mål. Tænk på, hvad dit mål er, og brug så frygten som drivkraft til at tage det næste lille skridt hen imod dit mål.

5. Træf et valg, og acceptér konsekvenserne

Alle valg har konsekvenser. Find ud af, hvad det vil koste dig, hvis du fortsætter det liv, du lever lige nu. Og tænk så på, hvad det vil give dig at overvinde frygten og gå efter din drøm. Det handler med andre ord om at handle på din drøm eller lade være og dermed acceptere, hvad der følger med af konsekvenser.


 Som coach, hjælper jeg folk med at finde ind til deres drømme og handle på at få dem til at gå i opfyldelse.