Terorien om alt

http://www.youtube.com/watch?v=dbh5l0b2-0o&feature=share

Dit spejlbillede er din drømme-partner

Vi vælger en partner, der er ligesom os selv, indtil de minder os om, hvor gamle vi er.

 

 Vi vælger en partner, der ligner os selv, og det vil vi i endnu højere grad gøre i fremtiden. Jo flere forskellige grupperinger, der er i samfundet, jo mere rotter man sig sammen med ligesindede. Det er livsstilseksperten Henrik Vejlgaard nået frem til efter intensive studier af
sociale adfærdsmønstre i Vesten i hans bog ”På sporet af vores livsstile”, som blev udgivet i USA sidste år. Nu får danskerne fornøjelsen.

- Ved at se på vores sociale adfærdsmønstre – altså hvordan vi bevæger os i forhold til hinanden, kan man også se, hvorfor man vælger den partner, som man gør. Man udsender koder, og man afkoder i håb om at finde en, der ligner en selv, da man ønsker at ligne sin mage. Det er også forhold med ligesindede, der er stærkest. Vi bruger især tøj, så stil og smag bliver faktisk afgørende i forhold til kærlighed, siger Henrik Vejlgaard til alive.dk.

Du vælger partner med tøj Alle bruger deres tøjstil som kommunikation, vi kan slet ikke lade være. Udover at bruge tøjstile, som, uden vi tænker over det, ofte er knyttet til noget musik eller en aktivitet, så tager vi også helt tydelige symboler til hjælp.

- Vielsesringen er et af de stærkeste symboler. Den er nem at afkode, og alle kender den. Med sådan en siger man, hvilket forhold man lever i, og andre kan navigere efter den. Symboler har vi altid et personligt forhold til. Det kan også være mødre, der går med smykker, som man tydeligt kan se er lavet af deres børn – de vil også fortælle, hvem de er, siger Henrik Vejlgaard.

Vil ikke spejle os i alder Ifølge Henrik Vejlgaard bruger vi livet på at finde en partner, som ligner os, men der er en mekanisme, som kan få os til at vælge partneren fra igen. Det er, når vedkommende minder os om vores alder.

- Vi vil ikke mindes om forfald, og det kan selvfølgelig virke paradoksalt, at når man har fundet den, man ligner, så vil man pludselig ikke ligne vedkommende længere. Især mænd føler sig ofte yngre end kvinderne. Når en mand kigger på sin kone i sengen, og så ser en dame på 50 år, så tænker han, hun er gammel, så gammel er jeg da ikke. Jeg tror faktisk, at det er en af årsagerne skilsmisser, siger han.

 

Kilde: Oestrogen.dk

Vi er på vej gennem hjernens borgmur

En grafisk gengivelse af et blodkar med medicinen indeni og neuronerne, der ligger tæt på karret. 

En af de helt store udfordringer for lægevidenskaben er at få medicin helt ind i hjernens celler. Men ny forskning får løftet bommen og banet sig vej til vores inderste.

Kroppen er nemlig udstyret så snedigt, at der bliver passet ekstra godt på vores dyrebare hjerneceller. Man kan altså ikke bare pumpe medicin ind i blodbanerne og så forvente, at den kommer ind i neuronerne - for her står the Blood-Brain-Barrier  - eller på dansk blod-hjerne barrieren klar. Det er kroppens egen forsvarsmekanisme, der gør det ekstra svært at trænge fra blodet og ind i hjernecellerne, fortæller Elisa Konofagou, associate professor på Columbia Universitys afdeling for biomedicinske ingeniører.


Hjernens grænsekontrol

Det er ikke sådan, at der ikke kan trænge noget som helst ind i vores hjernes celler. Den har jo brug for brændstof og det brændstof kommer fra blodet og kan sagtens komme gennem barrieren. Fedt-opløselige stoffer som fx alkohol kan også passere barrieren ligesom andre stoffer også kan komme igennem. Noget af dén medicin, der godt kan komme ind i hjernen, udnytter blandt andet, at nogle stoffer godt kan passere. Men der er stadig masser af medicin, der ikke kan passere barrieren og det er et stort problem.

Grunden til, at hjernen har denne her blod-hjerne barriere er beskyttelse mod eventuelt farlige stoffer og det er også kun fjendtligt materiale, der ikke kan komme ind gennem barrieren som fx gift. Gift, som den øvrige del af vores system er mere modtagelig overfor - for resten af systemet er mere porøst og skrøbeligt og det er nemmere at få medicin frem til de andre organer. Men altså ikke hjernen, der jo styrer de øvrige organer og derfor har brug for den ekstra mur omkring voldgraven.


Ultralydshat garneret med mikrobobler

For at slippe igennem kaffefiltret, den ekstra borgmur eller hvad vi nu skal kalde denne her blod-hjerne barriere har forskerne fundet på en måde at aflevere medicin til hjernens celler. Det lyder som en Olsen-Banden film og fungerer da også helt mekanisk. Man skal bruge en patient, nogle mikrobobbler og en ultralydshat. De her mikrobobbler er meget små og den mindste er 8 gange mindre end den mindste blodkar. Mikrobobblerne er lavet af gas og kommer ind i kroppen intravenøst gennem et drop. Vi har nu altså fået mikrobobblerne ind i vores patient. Men det er ikke det hele - der skal seriøse gadgets i brug.

Patienten skal nemlig have en lille slags hjelm på, en lille ultralyds-hat. Denne her hat kan fokusere på et bestemt sted i hjernen. Man behøver altså ikke blotlægge hjernen eller operere de her patienter andet end måske barbere dem lidt på hovedet, der hvor hjelmen skal sidde og det er altså en non-invasiv behandling. Mikrobobblerne er, fordi de er blevet skudt ind gennem blodbanen, overalt i kroppen, men det er kun oppe i det bestemte sted i hjernen, vi har vores ultralydskanon rettet imod.  Der bliver efterfølgende sendt ultralyd ind i lige præcis dét område af hjernen, som man vil ramme, for ultralyden kan fokusere lidt ligesom et kamera og ramme den mm af hjernen, som man er interesseret i.


Mekanisk tryk

Ideen er, at de her mikrobobbler bliver forstørrede eller brister og at det tryk de giver, giver et tryk til blodkarrene, hvor barrieren sidder så den slapper mere af. Og det er lige præcis det her tryk, der skal gøre arbejdet.

Forskerne vil helst have, at mikroboblerne kun bliver forstørrede og ikke brister, for det er det sikreste. Det her pres, som de forstørrede mikrobobler giver får det her ekstra kaffefilter til at slappe af, det gør bindingerne mellem de enkelte celler slappere og så kan molekylerne suse fra blodkarret og ind I cellerne.

Forårsrengøring i hjernen

Grunden til, at forskerne har gang i mikrobobler og ultralydshatte er, at de gerne vil afhjælpe nogle af de sygdomme, som man har svært ved at designe medicin til at få over barrieren. En af de sygdomme, forskeren håber at kunne hjælpe med at medicinere er mod Alzherimers. Alzheimers rammer jo hukommelsen, der sidder i hippocampus. Og forskerne håber at kunne lave, hvad man groft sagt kan kalde en forårsrengøring i hjernen på Alzheimers-patienter.
En anden sygdom, forskerne vil kigge på er Parkinsons. I dag kan man ifølge Elisa Konofagou få indopereret en slags hjerne-pacemaker, hvor man sætter elektroder midt ind i hjernen. Det er en god teknik, men temmelig invasiv, for man går rundt med en hjerne-pacemaker inde i hjernen. Metoden med mikrobobler har været på forskernes tegnebræt siden 2001, hvor en gruppe fra Boston gik i gang med det, men Elisa Konofagou og hendes kollegaers bidrag er, at man ikke behøver åbne op for hjernen, men kan gøre det med denne her ultralyds-hat på.


Se video klip

Lær at meditere

Føler du, at hele din krop er spændt op af stress, så sæt tankerne fri med meditation.

Føler du, at hele din krop er spændt op af stress, så sæt tankerne fri med meditation.
Er du stresset, og har du ofte tankemylder og svært ved at falde i søvn? Så kan meditation måske være en løsning, der kan hjælpe dig til at skabe klarhed over dit liv.
Erhvervspsykologer og coaches hjælper mange mennesker med at forbedre deres stresstilstand ved hjælp af meditation. De har de seneste år oplevet, at flere og flere henvender sig til deme, fordi de føler sig stressede.
Giv slip på tankerneAt alt for ofte ræser vores tanker af sted, uden at vi er bevidste om, at de styrer vores valg i livet. Men hvis vi kan lære at give helt slip på tankerne, så frigør vi det fastlåste, stressede sind, og det bliver lettere, at finde nye, kreative løsninger på sine problemer.
Du skal regne med at bruge omkring 20 minutter på at meditere. Til at begynde med kan du sætte en alarm, men kroppen lærer hurtigt, hvor lang tid de 20 minutter føles. Men du kan også starte med 10 minutter til at starte med, for at vende dig til det.

Lær at meditere• Sluk alle telefoner, så du er sikker på ikke at blive forstyrret.

• Sæt dig på en almindelig stol, med hænderne i skødet og håndfladerne op.

• Hold ryggen ret, så flyder energien frit, og du opdager, hvis du er ved at falde i søvn.

• Tag et par dybe åndedrag, hvor du holder vejret til du ikke kan længere, helt ned i maven, og pust så ud med en aah-lyd

• Bliv opmærksom på lydene omkring dig, og accepter hver eneste lyd

• Træk opmærksomheden ind i dig selv, og observer tilstanden i dit indre. Er der mest uro, ro, bevægelse, stilhed?

• Få din bevidsthed fra sindet og ned i kroppen ved at sende opmærksomheden rundt i kroppen. Hver gang du mærker en spænding, tager du et dybt åndedræt ind, holder vejret, og giver
slip på spændingen med aahh-lyden.

• Fornem din krop mentalt, kropsdel efter kropsdel, og vær til stede i den: fødderne, ankler og lægge, lår, baller, underliv, hofter, mave, bryst, skuldre, overarme, underarme, hænder,
ryggen, nakken, hovedet.

• Bliv dernæst opmærksom på din vejrtrækning. Du skal ikke kontrollere eller ændre på vejrtrækningen, men blot observere den.

• Hver gang du ånder ind, trækker du ny energi ind i hele dit system, og hver gang du ånder ud, giver du slip på spændinger og gammel træthed.

• Mærk vejrtrækningen som en rytmisk, cyklisk flod og ebbe, som skyller ud og ind af dit system som en flodbølge af energi.

• Husk, at når du mediterer, forfølger du ikke tankerne, men lader dem flyde forbi.

• Hver gang du opdager, at du har fået en tanke, (og det får du) forlader du den blot igen, og vender din opmærksomhed tilbage til åndedrættet

• Vend nu opmærksomheden tilbage til din krop. Mærk, hvordan det er, at være stille indeni.

• Sid nu i stilhed og observer dit åndedræt

• Når du kan mærke, at du er færdig med at meditere, så brug et par minutter til at komme tilbage igen. Massér øjnene, stræk dig godt, og bring roen og klarheden med over i dit dagsbevidste liv.

 

Jeg tilbyder Meditation Reiki Healing 

fra:

30 min. til 200 kr.
1 time til 370 kr. og
1½ time til 450 kr.

 Bestil tid her

Mere info klik her

Styrken i det underbevidste sind - hvordan man bruger det

Hvordan har visionære som Napoleon Hill, Alias ​​Howe, Thomas Edison og Walt Disney er blevet så stor succes? Den teknik, du er ved at lære, vil besvare det spørgsmål ...
The Secret underbevidsthed Motion bruges af mange af verdens mest oplyste Folk

Men først, har du nogensinde spekuleret over, hvor gode ideer kommer fra?

Hvordan verdens mest produktive kunstnere, erhvervsfolk, tænkere og opfindere få inspiration til deres ideer, kreationer og resultater? Var det deres opdragelse? Er de bare rigtig heldige? Blev de velsignet med en gave, de fleste af os kun kan drømme om? Eller er der noget andet på arbejde?

Tilbage i 1937, personlig udvikling pioner Napoleon offentliggjort Hill 'Think And Grow Rich "en bog, som snart skulle gå på at blive en af ​​de mest indflydelsesrige publikationer af hele tiden. Bogen er fyldt med teknikker og instruktioner om, hvordan man kan udvikle et væld tankegang, og opnå succes ud over dine vildeste drømme. Dens indhold var så kraftig, at den dag i dag, 'Think And Grow Rich "er bredt anerkendt som et benchmark for alle andre bøger af slagsen. Du har sikkert læst det selv.

Men der var én bestemt teknik i bogen, som chokerede læsere. Det var så kontroversiel, i virkeligheden, var, at Hill selv i første omgang tilbageholdende med at selv afsløre det.

Denne teknik blev kaldt ...
 
De Usynlige Rådgiveres Visualiserings øvelser

I bogen Hill hævdede, at dette var hans ultimative teknik til sourcing færdigheder, ideer og inspiration.
Dette er, hvordan du gør det ...
Trin 1:
Lige før de går i seng om natten, luk øjnene, og se, i din fantasi, en gruppe mennesker siddende med dig rundt Rådets tabel. Husk, du kan invitere alle du har lyst til at sidde på Rådets bord.
Og når jeg siger alle, mener jeg nogen. De kunne være i en anden del af verden. De kunne være kendisser eller kendte politikere. De kunne endda være i live eller døde. Nu behøver du ikke bare have mulighed for at sidde blandt dem, du anser for at være stor, men du kan faktisk dominere gruppen, ved at tjene som formand. Det er, hvad Hill gjorde.
Trin 2:
Har en ENDELIGE FORMÅL for at afholde disse natlige møder i Rådet.
Hill forklarer hans endelige formål var "at genopbygge min egen karakter, så det ville udgøre en sammensat af figurerne i min imaginære rådgivere." Dit endelige formål kan være hvad som helst, du ønsker at ændre om dig selv eller dit liv. Eftersom alt dette sker i dit sind, din fantasi er den eneste begrænsning!
Trin 3:
Ring om Rådets medlemmer for den viden, du ønsker hver at bidrage med.

    Ideen her er at starte en diskussion med disse mennesker om et emne efter eget valg. Så hvis du ønsker at diskutere ledelse, kan du invitere
    Abraham Lincoln ...
    Hvis du ønsker at diskutere økonomisk succes, kan du medbringe i Warren Buffet ...
    Hvis du leder efter oplysning, kan du altid invitere Gandhi ...
    Hvis du leder efter ideer til at udvikle din forretning og gøre dit præg på verden, gå videre og opfordrer Richard Branson.
    Og hvis du har brug for nogle råd om, hvordan du kan forbedre dit liv og relationer ... måske spørge Oprah en ting eller to.
Hill oprindeligt havde betydet for den usynlige rådgivere være en imaginær øvelse. Du forestiller dig, du taler med succesrige mennesker, og man forestille sig dem give dig råd. Ikke meget at det rigtigt?
Men her er, hvor det bliver rigtig interessant. Efter et par gange for at prøve den imaginære Rådgivere øvelse, fandt Hill er det at være dybere, mere virkelige end han nogensinde troede muligt.
Han rapporterede, at efter et stykke tid, hver af de karakterer, han forestillede sig faktisk tog sig et liv i egen hånd. For eksempel nævner han, at Abraham Lincoln var altid sent og aldrig smilede. Hill selv mindede om en lejlighed, hvor to rådgivere i bestyrelseslokalet rent faktisk kom ind i et argument over et emne, der efterlod Hill mystificeret ...
Og ved flere lejligheder, ville de mennesker, han havde inviteret ofte give ham råd og oplysninger, som han aldrig kunne have vidst for sig selv.
Men hvordan var det muligt? Hvis alt dette blot foregik inde Hill i hovedet, hvordan kunne han være picturing, høre og lære ting uden for hans egen forståelse? Hvad der foregik her? Var Hill virkelig kommunikerer med disse mennesker på nogle andre tilværelsesplan? Eller havde han bare have en overaktiv fantasi?
Før du drager forhastede konklusioner, overveje dette ...
Napoleon Hill var ikke alene.
I århundreder har nogle af verdens mest succesfulde og indflydelsesrige personer rapporterede oplever lignende uforklarlige glimt af inspiration.
Mirakel, ville han vågne op fra disse nationale handlingsplaner ikke med en hovedpine, men med dusinvis af nye ideer og inspiration til hvordan vi kommer videre med sin forskning.
Interessant nok har Edison blevet citeret for at sige, "Ideer kommer fra rummet. Det er svært at tro, men det er sandt. Idéer kommer fra ud af rummet. "
Og så var der Elias Howe, opfinderen af ​​symaskinen. Du kan ikke vide dette, men Elias fik inspiration til at skabe sy-maskine fra en drøm. Her er hvordan han forklarer den drøm ...
"Jeg var i Afrika, og blev jagtet af vilde kannibaler. De fangede mig og satte mig i en kæmpe pot. Jeg holdt forsøger at komme ud, men de holdt tvinger mig tilbage i med spyd. "
Den Spears Howe så i sin drøm havde huller i tips. Det var denne smule af oplysninger, der gav ham ideen til symaskinen nål.
Walt Disney havde også sin egen usædvanlig metode til at komme med stærke ideer.
Når han havde en idé, ville Disney køre det igennem en omhyggelig 3-trins proces for at sikre hans idé altid vist sig unik, kraftfuld og gennemførlige.
Så hvad var det første skridt? Har han analyserer markedsvilkår? Undersøgelse af konkurrencen? Planlægge sit budget?
Nej, han ville simpelthen lukke øjnene og drømme.
Alle disse meget succesrige mennesker har én ting til fælles ...
De havde opdaget, hvordan man kan tappe en kraft uden for rammerne af deres sind, og trække det uendelige mængder af visdom, inspirationand succes.Og ved du hvad? Du kan gøre dette.
Husk, hvordan i filmen 'The Matrix', folk var i stand til øjeblikkeligt at hente færdigheder og evner ind i deres sind?
Hvad nu hvis det var ægte? Forestil dig, at for en anden ...
Du kunne blive en milliardær. En af verdens førende. En prisvindende maler. En opdagelsesrejsende. En fighter jet pilot. En superstjerne. En iværksætter. En martial arts mester. En bedst sælgende forfatter.
Du kan være hvem som helst, du want.Do noget, du ønsker. Se alt, hvad du ønsker.
Nå gæt hvad? The Matrix havde ret.
Hill, Edison, Howe og Disney havde ret.
Og der er en mand, der har taget det til et helt nyt niveau. En mand, der har brugt netop dette teknik til at starte en million-dollar forretning, blive en malermester og fotograf, og finde en soulmate 30 år yngre ...
... Og alle lige før hans 80 års fødselsdag.
En lille advarsel - du har sikkert aldrig set noget lignende før.
Den teknik, jeg taler om, er baseret på kvantefysik, teorien om de mange universer, og nye gennembrud på magten i det underbevidste sind.

Lær dig selv at tænke lyse tanker

Hobro by night udsigt til kirken

Man kan modvirke tungsind ved at lade det negative erstatte af lyse tanker og positive handlinger.

 Triste tanker skaber triste følelser. Men man kan lære at forstå de psykiske processer, der giver nedtrykthed, så man kan finde mere positive måder at opfatte situationen på.

Det mener Irene Oestrich, der er ph.d. og specialist i kognitiv psykologi, som bygger på et princip om, at vi kan lære os selv at gå nye veje, hvis vi får hjælp til at se, hvordan gamle tankemønstre førte til blindgyder.

»Det gælder om at lære nogle strategier, som skaber en sund og realistisk balance mellem lys og mørke«, siger hun. 

 Irene Oestrich har netop udgivet bogen ’Find livsglæden igen’, og grundlaget er, at vi ikke bliver triste og deprimerede, fordi det rent meteorologisk har været en sommer uden sol. Nedtryktheden vokser, fordi vi har gråvejr og tunge skyer inde i hovedet.

Når det hele er mørkt og trist
»Hvis man tænker: »Det hele er mørkt og trist og nedtrykkende, jeg orker ikke noget«, bliver man undvigende, passiv og ude af stand til at skabe glæde og tilfredshed«.

»Hvis man derimod tænker: »Det er mørkt og regner, men jeg går alligevel en dejlig tur i parken og kontakter nogen eller hygger mig inden døre og inviterer til en film eller en eller anden fælles oplevelse«, så er sandsynligheden for, at man keder sig og bliver i dårligt humør, meget mindre«, siger Irene Oestrich.

»Vi ved, at det, der har indflydelse på glæde og lyst, er mangfoldigt, og både måden, man tænker på, og måden, man handler på, er afgørende. Det er afgørende, at man bevidst beslutter sig for at gøre noget godt for sig selv og andre, og at man har nogle stærke gennemgående tanker, der hindrer én i at bukke helt under«, siger psykologen.

Antidepressive livsstrategier
Uanset vejrlig og årstid mener Irene Oestrich, at vi alle har brug for at opbygge modstandskraft til at holde os selv glade og tilfredse.

»Forebyggelse er bedre end helbredelse, og det er vigtigt at udvikle nogle ’antidepressive’ livsstrategier, så der bliver opbygget glæde og robusthed, inden man bliver deprimeret«, siger Irene Oestrich.

»Den bedste vane, man kan udvikle, er at sørge for at have lyse tanker i hovedet som modgift mod alt det mørke, dystre og fortvivlende, der også findes i livet«.

10 veje til et lysere sind

1 Søg hjælp, når du har brug for det. Lid ikke i stilhed.

2 Tag et skridt ad gangen. Del problemer op i mindre bidder.

3 Sørg for at have positive aktiviteter i dit liv hver eneste dag.

4 Bliv opmærksom på dine tanker. Skriv dem ned, så du bagefter kan ændre både tanker og følelser.

5 Vær på vagt over for katastrofetanker ? de er langt fra sandheden.

6 Læg mærke til, hvilke tanker du tænker om dig selv.

7 Vær blid ved dig selv, og giv dig omsorg.

8 Sørg for at få søvn, spis sundt og motioner.

9 Del dine problemer med andre.

10 Hav tålmodighed. Du kan klare det.

Uddrag fra: ’Find livsglæden igen, af Irene Oestrich, Politikens Forlag, 250 kroner.

En park i baghaven giver dig et »overbevisende« bedre helbred

Det kan være rart at trække i gummistøvlerne og gå en tur i den nærmeste skov.

Men faktisk er det meget mere end rart. En ny undersøgelse viser nemlig, at mennesker, der bor i nærheden af grønne områder, på mange punkter er sundere end andre.

Man har fundet ud af, at de, der bor mindre end 300 meter fra grønne områder, har et bedre helbred på en lang række områder sammenlignet med dem, der bor mere end en kilometer fra et grønt område.

Hvor sund er du?
Vi bliver både sundere og gladere af at bo ved en park eller skov, viser rapporten, der bygger på 14.566 danskeres egen vurdering af deres fysiske og psykiske helbred og brug af naturen.

Kilde: rapporten »SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark«.

»Hvis man bor tæt på et grønt område, bruger man det oftere, og når man bruger et grønt område, så får man mulighed for at bevæge sig og for at komme væk fra byens støj og larm, og det er noget, der påvirker vores mentale tilstand«.

»Man kan restituere og stresse af populært sagt«

Naturen skal ikke tolkes
Der er flere forklaringer på, hvorfor det giver øget livskvalitet at have natur i nærheden.
Den fysiske aktivitet, at møde mennesker og stresse af, der giver den gode effekt.

»I bund grund mener teorierne nogenlunde det samme – at vi skal koncentrere os mindre i naturen. I byen bliver man hele tiden bombarderet af indtryk – fra andre mennesker, butikker, reklamer, trafik osv. Vores hjerne skal behandle den information hele tiden, og det bliver vi trætte af«.

»De gode steder at restituere er naturlige omgivelser, fordi de indtryk er nemmere at tolke for hjernen.«

Ikke et spørgsmål om ulighed
Det er ofte dyrere at købe en bolig ved et grønt område. Derfor er det sandsynligt, at den øgede sundhed skyldes social ulighed. Men det afviser rapporten imidlertid.

»I undersøgelsen sammenligner de folk, der bor på Nørrebro med dem, der bor på Lolland, så der er meget store forskelle i huspriser uanset afstand til grønne områder.«

»De har fundet, at der er en lille tendens til social ulighed – at dem, der bor tættere på, er mere veluddannede. Men der er stadig en effekt, efter de har taget højde for det«


Billeder er fra vores terrasse!

Sådan får du masser af energi

Vil du gerne have mere energi?

Undersøgelser viser, at 30 % af os har et påfaldende lavere energiniveau fra oktober til marts end resten af året.


Hvorfor? På grund af mangel på dagslys. Men hvis du har lidt svært ved at nå alt det, du skal, når din energi er på sit højeste, så er det slet ikke til at bære, at skulle prøve med mindre.

Derfor er det nu - lige nu - tid til at booste energiniveauet, det bedste vi har lært. Og det betyder ikke overraskende at få nok vand og 8 timers søvn hver nat, men hvis det ikke er nok, så prøv...

1. At komme udenfor i dagslys hver dag. Du kan bare sidde på en bænk, men for ekstra effekt kan du gå eller løbe, så får du nemlig straks klaret punkt nummer 2.

2. Få rørt dig - gerne dagligt.

3. Spis din daglige D-vitamin. Det hjælper på humøret og energien og kræver ingen indsats fra din side, hvilket nogle gange er meget rart, ikke?

Kilde: TV2


Hvad jeg selv gør for at give mig selv energi...

Om morgenen for jeg en nærings bombe af et shot glas af Limu Plus

Den giver mig en følelse af overskud og velvære i krop, og bedre koncentration.

Limu Plus

Jeg vil skrive om Limu Plus i et indlæg på et tidspunkt, ellers gå ind på linket om Limu Plus.

Har du spørgsmål til mig omkring Limu Plus, så skriv til mig her: Kontakt mig

Hilsen

Anny Overby

Småbørnsmødre vil være chefer i egen butik

Mange kvinder drømmer om mere fleksibilitet i hverdagen

Kilde: TV2

Mange kvindelige direktører i Danmark multitasker med madpakker og regnskaber. Blandt landets iværksættere er der en klar overrepræsentation af kvinder i 30'erne, der går i gang, mens de har små børn. Og hele 11 procent af de kvindelige iværksættere herhjemme er enlige mødre. Det skriver Avisen.dk.

Til sammenligning går mænd i gang med iværksætteriet i en tidligere alder, hvor de endnu ikke har fået børn. Og færre alenefædre har mod på iværksætterlivet. Det viser nye tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

"Det er flot at se, at enlige mødre udviser virkelig mod og lyst sammenlignet med mænd, der er enlige forsørgere," siger Anders Hoffmann, der er vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, til Avisen.dk.

"Enlige mødre med børn starter som iværksættere typisk i det små og i brancher, der kan kombineres med at have børn," siger han.

Mænd er bedre til at overleveTrods den høje rate af kvinder, der starter eget firma, er mandlige iværksættere ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen bedre til at skabe vækst og holde biksen i live.

Derfor har styrelsen taget initiativ til en landsdækkende kvindekampagne, der i uge 46 skal inspirere kvinderne til at sætte turbo på væksten.

"Det er vigtigt, at kvinderne ikke spænder ben for sig selv og deres egen vækst. Derfor skal de være bevidste om mulighederne for sparring om og hjælp til eksempelvis økonomi, salg og markedsføring," siger Anders Hoffmann.

Chef-titlen giver fleksibilitetI netværket Women In Business DK, der lige nu tæller 350 betalende brugere, genkender formand Trine Tveen Nielsen tendensen.

"Mange kvinder drømmer om at blive selvstændige. At flere af dem er alenemødre må hænge sammen med, at cheftitlen giver en vis fleksibilitet. Men der er altså også en risiko for, at de kommer til at arbejde dobbelt så meget til halvt så meget, hvis de ikke passer på," siger hun til Avisen.dk.

Trine Tveen Nielsen, der selv driver et reklamebureau, opfordrer også kvinderne til at netværke.

"Som chef i egen butik er det livsvigtigt at kende andre stærke kvinder dybere end på visitkortet. I stedet for at bruge penge på en reklame i avisen, vil jeg råde selvstændige kvinder til at melde sig ind i et netværk, hvor de kan finde både samarbejdspartnere og nye kunder, lyder det gode råd," siger hun.
_________________________________________________________________________________

Kunne du tænke dig at være chef i egen butik?
Det behøver ikke være en fysisk butik, den kan også være på nettet...

Har du brug for en vejleder/coach som kan hjælpe dig med at finde din niche?
Så er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Så klik her: Kontakt mig

 Hilsen

Anny Overby

På healingkursus: Brysterne er i vejen

Jeg læste i EKSTRABLADET på nettet denne historie, som jeg synes jeg gerne vil dele her på min blog. Da jeg selv er Reiki Healer, og var nysgerrig over at læse denne artikel, blev jeg bekræftet at det virker! 

Læs artiklen her:

Seniorreporter John Mynderup har været til massage, zoneterapi, tarmskylning og nu er han sammen med sine yngre kollega, journalist Nanna Teckemeier taget til healing.

Reikimester Lisel Vad Olsson under mødet med Ekstra Bladets journalister.

Kære Ekstra Bladet!

Jeg vil hermed gerne udfordre enhver journalist/reporter og/eller videnskabsmand til at komme på 

Reiki-kursus hos mig med en ven/kollega, for at vise verden, at enhver kan lære at heale med en universel kærligheds-energi, kaldet Reiki.

I må komme med kamera og det hele og det eneste jeg beder om er, at I laver en ærlig reportage/fortælling om oplevelsen på kurset, som bliver sendt ud til offentligheden.

Jeg tilbyder dette, simpelthen for, at sprede det gode budskab om, at vi alle har potentialet til at heale os selv og hinanden, fysisk og psykisk og dermed være til hjælp for hinanden, os selv og jorden.

Håber I tager imod udfordringen..

Hilsen

Reikimester Lisel

Sådan en glad invitation fik vi for nogle måneder siden her på avisen og jeg var kæk nok til at svare, at det kunne jeg da godt tænke mig at prøve. Jeg spurgte min dygtige og gode kollega, journalist Nanna Teckemeier om hun havde lyst til at deltage i sceancen. Det ville hun godt.

To kursusdage blev arrangeret, og få timer før, vi for første gang skulle møde Reikimester Lisel Vad Olsson, tog vi os en lille snak. Vi blev enige om, at hvis vi pludselig blev bedt om at tage tøjet af, eller den ene skulle stikke noget op i den anden, så ville vi trykke på stopknappen og stige af.

Vi drog med åbent sind af sted og mødte en høj, slank og smuk kvinde med smalle, lange hænder og et varmt smil.

Lokalerne lå på tredje sal. Stearinlysene var tændt. Briksen klar. Vi tog skoene af og satte os foran hende. Vi talte om alt muligt inden for healing i den næste halve time.

Hun foretog senere to såkaldte indvielser af os. Stillede sig bag os, mens vi sad med lukkede øjne og slappede af. Jeg tror nok, hun pustede let på mit hår, efter at hun havde lagt sine hænder nogle minutter på mine skuldre.

Brysterne i vejen

Vi mistede fornemmelsen for tid. Vi trænede øvelser på briksen . Først Nanna. Så mig.

- Brysterne er i vejen, når man skal heale på hjertet, sagde Lisel Vad Olsson.
 Det sagde hun sgu'. Den bemærkning har jeg aldrig hørt i Ekstra Bladets slyngelstue.
Jeg lagde min højre hånd mellem Nannas bryster og den venstre hånd så langt ned mod skridtet, jeg kunne uden at virke flabet. Jeg stod sådan nogle minutter. Healingen var i gang.

- Kan I mærke noget? spurgte Lisel.
Jeg havde en kvik bemærkning på læberne, men undlod at fyre den af. Jeg syntes ikke tidspunktet var det rette. Vi var begge blevet alvorlige og koncentrerede.

- Neeeej, sagde vi begge. Øvelsen gentog sig. Og hver gang flyttede jeg venstre hånd tættere på hendes hoved, mens højre hånd lå fast og lunede sig mellem hendes bryster.

- John, prøv at lad være med at være så koncentreret. Opfat dig selv som en parabol, der henter stråler i rummet og bringer dem videre. Vær mere afslappet, sagde hun.

Vi kunne mærke varmen. Det var behageligt.
Vi øvede og trænede de forskellige healingsgreb på hinanden.

Healing uden fysisk kontakt

Vi prøvede også at heale hinanden uden den fysiske berøring. Jeg havde nævnt over for Lisel, at jeg havde lidt ondt i ryggen, lige der hvor ryggen sidder fast på bækkenet. Jeg lagde mig op på briksen på maven, og så gik både Lisel og Nanna i gang med at heale mig 20-30 centimeter over stedet.

Efter tre-fire minutter - hvis det overhovedet tog så lang tid - følte jeg pludselig en stærk varme. Det var som om ryggen på det healede sted blev fuldstændig afslappet. Og smerten forsvandt. De to healere blev ved lidt endnu. Jeg rejste mig fra briksen, og smerten var vitterligt væk.

- Lisel, tror du ikke, smerten forsvandt, fordi min forpinte lever og de to hårdtarbejdende nyrer og de andre indre organer bare fik lov at slappe af og fandt ro på en god måde?

- Nej, du mærkede også en stærk varme. Er det ikke rigtigt? spurgte hun mig.

- Jo, svarede jeg.

Varme i ansigtet

Nanna havde en næsten tilsvarende oplevelse, da hun lå på briksen på ryggen. Lisel healede hende i ansigtet uden at røre hende. Nanna kunne mærke en pludselig opstået, behagelig varme i ansigtet.

Lisel fortalte os efter kurset, at vi nu var i stand til at give healing til os selv, andre mennesker, dyr, planter og vand, bare ved at lægge vore hænder på modtageren og lade energien strømme.
Hun sagde også, at det kan tage op til 21 dage for energien at forplante sig helt i krop og sind, og at det var vigtigt for os at bruge Reiki så meget som overhovedet muligt.

Hvis man glemmer at bruge det, føles det som om, det 'ikke virker'. Det er derfor vigtigt at holde kontakten til Reiki ved lige, hvis man vil blive ved med at have det fulde udbytte af den, fortalte Lisel.

- Lidt ligesom en muskel – jo mere du træner den/bruger den, jo stærkere vil den føles, sagde hun.

Konklusion er enkel. Mødet med Lisel var positivt. Hun lærte os forskellige øvelser til at heale os selv og andre. Vi slappede af. Hver gang vi lå på briksen, faldt vi hen, et par gange i søvn. Vi mærkede ikke de store mirakler, men dog noget lidt uforklarligt. God varme. 

Det er jo altid dejligt at blive nusset lidt. Ingen af os to journalister var klar over, at man kunne heale vand og planter. Det lyder lidt tosset.

Er du klar til selv at få ro i sindet og kroppen?

Så er det Reiki Healing, oplev ren luksus for din krop og sind.

Så kontakt mig via sms på mobil 20 729 129

Og jeg vil kontakte dig for at lave en aftale.

Hilsen Anny

Læs mere på min side om Reiki Healing & Meditation

http://meditationsreikihealing.blogspot.com/p/behandlinger.html

Tør du springe ud som den bedste version af dig selv?

Sådan bliver du dig selv

Det burde være noget af det simpleste i livet: At være sig selv. Men faktisk kræver det en stor portion vilje, refleksion og mod. Når det lykkes at være autentisk, bliver livet til gengæld både nemmere og smukkere


Lev i nuet, sig din mening, udlev dine drømme, og tænk ikke så meget over, hvad andre tænker. Enhver, der har haft en selvhjælpsbog i hånden, kender til de centrale ingredienser i den cocktail af lykkeligt liv, vi alle drømmer om. Alligevel er der rigtig mange, der stopper op og ændrer på de ting i livet, der ikke fungerer. Det kræver stort mod at gøre det – og man skal være villig til at ofre det, det kræver.

Pas på med at udskyde Det kender Pernille Aalund også til. Direktøren fra Aller Press har haft utallige job, mænd og boliger i sit liv, og ofte er luksus blevet skiftet ud med økonomisk uvished – men det er ifølge Aalund det hele værd.
– Vi skal være meget omhyggelige med at vælge de veje, vi går, og hele tiden spørge os selv, om det nu er det, vi gerne vil. Jeg plejer altid at spørge mig selv, om det er her, jeg gerne vil være om fem år – og det gælder både parforhold, job, bolig og livets andre forhold. Man skal helt ind og mærke efter og give sin krop tid og ro til at komme med et svar og så handle derefter, siger hun.

Autenticitet er det nye sort Man skal ikke forsøge at lave sig selv om for at please andre, og noget tyder på, at vi er på vej ind i en tidsalder, hvor det er mere accepteret at skille sig lidt ud.
– At turde være sig selv er en stor styrke, og autenticitet er en mega-trend. I mange år har det handlet om ensretning. Nu giver vi plads til typerne. Min kæreste kører gerne til bageren iført nattøj og med min pels over. Han er fuldstændig ligeglad med, hvad andre mennesker tænker, og det håber jeg, vi kommer til at se mere af i fremtiden, siger Pernille Aalund, som aldrig har kunnet andet end at være sig selv og sætter en ære i at give den værdi videre til sine børn.

Bryd vanerne og få overskudMen er det ikke også let, når man hedder Pernille Aalund?
– Ja, jeg er et overskudsmenneske. Og det er jeg, fordi jeg ikke går på kompromis. Jeg har ikke nogen stor uddannelse, og jeg har ikke altid haft, hvad jeg gerne ville have, men jeg har altid sat mig klare mål og forsøgt at træffe de rigtige valg. Da jeg var gravid med mit første barn, havde jeg ingen penge, men jeg ville bare have en bestemt barnevogn. Derfor tog jeg job som rengøringsassistent i Illums Bolighus, indtil jeg havde penge nok. Jeg lagde en plan og nåede mit mål, siger Pernille Aalund:
– Det er drænende ikke at leve det liv, man fortjener.

Pernille Aalunds gode rådFold dine hænder, som du plejer, og fold dem derefter med den anden tommel øverst. Det vil uden tvivl føles helt forkert, men gør det alligevel – og hver dag, indtil det føles rigtigt. Det tager
typisk mellem 20 og 60 dage at acceptere en ny tilstand, f.eks. at folde hænderne omvendt. Øvelsen vil gøre dig bedre til at håndtere forandringer og forstå processen bag.

 

Kilde: femina.dk

Bliv bedre til at hjælpe andre kvinder

Faldt nærmest over denne artikel omkring kvinder, for nu er jeg jo selv en kvinde, og derfor vil jeg også kunne lære noget af den. Så god læse fornøjelse!

Om Kvindenetværk

Nogle gange er kvinde virkelig kvinde værst. Vi spænder ben for os selv og hinanden og skal lære, at jo mere vi giver – jo mere får vi igen


Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright er kendt for at have sagt, at der findes en særlig plads i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden. I så fald må der ifølge arbejdsmarkeds- og netværksekspert Soulaima Gourani være trangt. For faktisk er kvinder rigtig dårlige til at hjælpe hinanden til succes:

– Hvis en kvinde får hjælp til et projekt, en opgave eller til at få et job, så er det i 9 ud af 10 tilfælde af en mand. Kvinder kan næsten ikke holde det ud, hvis en kvinde, de kender, får succes, ser for godt ud eller tjener for mange penge – for de føler, at det sætter dem i et dårligere lys, siger Soulaima Gourani.
 
Vil selv være dronningOgså psykolog Mette Holm mener, at kvinde ofte er kvinde værst:

– Vores måde at konkurrere på er mere subtil og egentlig mere ubehagelig. Vi har svært ved at hjælpe hinanden af et ærligt hjerte, fordi vi vil have noget tilbage. Og fordi vi ikke ønsker at blive overhalet af andre kvinder.

Vi kan altså godt hjælpe nogen, der er svagere, men ikke nogen, der er på samme niveau eller højere. Vi vil selv være dronning. Det er et meget ikke-fl atterende træk, og det handler i bund og grund om vores eget selvværd, siger hun.
 
Netværk er en adfærdMen hvorfor er det så, der findes så mange kvindenetværk i Danmark?

– Fordi kvinder godt kan lide at være sammen. Men de vil helst være sammen med nogle, der ligner dem, så de laver netværk for samme faggrupper som dem selv i stedet for nogle, der komplementerer dem. De udveksler måske lidt erfaringer, men de hjælper ikke hinanden til at få en stor opgave eller et nyt job.

Netværk er en adfærd, ikke noget, man får via medlemskab. Det hjælper heller ikke noget at have 800 connections på LinkedIn. Det er meget bedre at finde 18-20 virkelig gode personer, som man kan netværke med. Ikke dine veninder, men mennesker, der har noget og kan noget, du har brug for, forklarer Soulaima Gourani.

Lær af andre– Hvis du vil rykke dig, gælder det om at være sammen med mennesker, du kan se op til og lære af, siger Mette Holm. At sige: ”Hende der, hun er godt nok sej! Hende kan jeg virkelig lære noget af!”

 

 

Kilde: Femina

Stoffer, der får smilet frem

Signalstoffer og hormoner som fx dopamin, serotonin og melatonin sættes i forbindelse med godt humør og en sund psykisk balance.

Motion, en naturlig døgnrytme med masser af dagslys og et sundt søvnmønster er nogle af de aktiviteter, der har dokumenteret effekt på signalstoffer og hormoner. Her får du et overblik over, hvad man indtil nu ellers ved om de forskellige stoffer, og hvad de gør ved dig.

Lykkehormon

Serotonin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Er essentielt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem.
Sådan påvirker det dig: Serotonin har stor betydning for humør, døgnrytme, søvn og sexlyst.

Dopamin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Styrer til dels kommunikationen i centralnervesystemet.
Sådan påvirker det dig: Dopamin spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik samt for vores opmærksomhed, læring og motivation.

Melatonin: et hormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen. Styres blandt andet af lyset.
Sådan påvirker det dig: Melatonin udskilles ved aftenstid og har derfor essentiel betydning for vores døgnrytme. Faktisk kan man få melatonin på recept mod netop søvnforstyrrelser.

Noradrenalin: et signalstof, der produceres i binyrerne. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.
Sådan påvirker det dig: Noradrenalin er vigtigt for vores reaktionsevne og spiller også en stor rolle i forhold til opmærksomhed og koncentration. Ubalance i mængden af noradrenalin kan give depression.

Adrenalin: et signalstof, der produceres i binyremarven. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.
Sådan påvirker det dig: Adrenalin optimerer funktionen af kredsløb, stofskifte og centralnervesystem i situationer, hvor hjernen melder om fare. Høje adrenalinniveauer gør dig vågen, men for meget kan give depression.

Oxytocin: et hormon, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Produceres i meget større mængder hos kvinder end mænd.
Sådan påvirker det dig: Oxytocin er det såkaldte kærlighedshormon, der udløses under orgasme og nærhed. Har positiv effekt på fødsel, amning, blodtryk, pulsen, din smertetærskel og stress.

Endorfin: et hormon, der udskilles fra hypofysen og rygmarven. Endorfin er sammensat af ordet endogen, der betyder indre, og ordet morfin.
Sådan påvirker det dig: Endorfin er smertestillende og giver en følelse aflyst og energi. Udskilles ved hård træning og arbejde, succes, forelskelse, sex og latter.

Stress gør dig til misbruger

Det var supersmart, at endorfinerne kunne holde stenalderkvinden frisk og godt tilpas efter en fødsel, så hun kunne beskytte sit barn mod kulde og vilde dyr. Men det er mindre smart, når vi som nutidsmennesker misbruger vores endorfinproduktion.

Det er det, der sker, når vi ikke mærker kroppens faresignaler i fx en meget stresset arbejdsperiode, hvor vi har overskredet vores grænser for mange gange og ignoreret udmattelsen. Vi bliver så at sige bedøvet af endorfinerne, så vi ikke mærker, at kroppen og hjernen er på vej mod sammenbrud. Kroppen tror, vi er i en farlig situation, og derfor tvinger den os til at fortsætte.

At ignorere udmattelsen vil på kort sigt give søvnproblemer og generelle problemer med at falde til ro. Mens effekten på lang sigt fx kan være kroniske skader i hjernen.




Kilde : iform.dk

Meditation gør dig glad

Hvis du efter en lang vinter føler dig lidt nede, kan meditation bruges til at komme i bedre humør igen

En ny undersøgelse viser, at du rent faktisk bliver gladere af at tømme hovedet, mens du sidder i lotusstilling. Bliv klogere på meditation her.

Meditation påvirker vores krop. Det tyder mange undersøgelser på. Studier under meditation har fundet ændret aktivitet i hjernen, øget grad af afslapning, øget koncentration og nedsat aktivitet i det sympatiske nervesystem - som ofte sættes i relation til stress. Og så er der desuden fundet reduceret muskelspænding, puls og blodtryk under meditationen.

Henning Daverne, hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet og Speakers Clubfor satte sig for at dokumentere virkningen af meditation.

72 dages meditationEn gruppe forsøgspersonerne blev delt i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. De gennemgik alle en række forskellige opgaver blandt andet i forhold til deres hjernekapacitet, stressniveau og lykke.

Herefter påbegyndte forsøgsgruppen et forløb på 72 dage, hvor de skulle meditere hver dag. Og efterfølgende skulle de alle gentage opgaverne for at sammenligne forskellen.

Undersøgelsen viste at deltagerne, som mediterede, oplevede en større glæde vurderet ved en spørgeskemaundersøgelse end kontrolgruppen, der ikke havde mediteret hver dag.

Fundet af subjektiv velbefindende er ikke uventet, idet mange spontant rapporterer om at have det bedre efter, at de er begyndt at meditere.

Altså bliver du gladere af at meditere! Så på med vanten og ned i lotusstilling, hvis vinteren har taget hårdt på humøret!

5 lette trin til mere energi

Når du skal meditere, skal du finde dig et sted, hvor du kan slappe helt af og ikke bliver forstyrret

Har du nogen sinde siddet og kigget ud ad vinduet efter en lang dag på arbejdet med mange møder og nydt at tænke på absolut ingen ting? I så fald har du faktisk allerede prøvet at meditere.

Nogle mener, at meditation er noget newage-pjank, som kun dyrkes af hengemte syrehoveder og buddhistiske munke svævende en meter over jorden.

Overhovedet ikke. Meditation er simpelt hen en teknik til at slappe af og samle ny energi. Det er en effektiv måde at deponere bøvlet fra arbejdspladsen i bevidsthedens fjernlager på.

Samtidig handler meditation om at være 100 procent til stede i øjeblikket. Uanset om du snitter grønsager eller leger med dine børn, kan du engagere dig fuldstændig i det, du foretager dig, frem for at spekulere over selvangivelsen.

Og så er det let at meditere. Start med disse fem enkle trin:

Find et godt stedFørste skridt er at finde nogle omgivelser, hvor du ikke bliver forstyrret. Det kan være et afsides rum i dit hjem eller på dit arbejde tidligt om morgenen. Du skal helst have løstsiddende tøj på. Joggingbukser og en T-shirt er bedst, men bare du løsner tøjet, er det bedre end ingenting.

Sæt dig på en pude på gulvet eller i en stol med lige ryglæn. Du behøver ikke at indtage lotusstilling, men du skal sidde opret uden at lude. Fokusér på et objekt i nærheden, eller luk øjnene let - hvad du nu synes, der føles bedst. Det vigtigste er at slappe så meget som muligt af.

Vi ved, hvad du tænker: "Hvis nogen beder mig om at sidde stille på det tidspunkt af morgenen med lukkede øjne, sover jeg fastere end Arne Melchior i Folketinget." Det er okay, hvis det sker en gang imellem. Det viser bare, at du er helt afslappet. Men ikke hver gang. Det kaldes ikke at meditere, men at tage sig en lur.

Tænk på dit åndedrætNår du sidder godt, så prøv at lukke alt andet end dit åndedræt ude. Der findes flere måder at gøre det på. Mens du langsomt ånder ind og ud, kan du for eksempel tænke ved dig selv: "Jeg ånder ind, jeg ånder ud, jeg ånder ind, jeg ånder ud."

Nogle foretrækker kun at lægge mærke til udåndingerne, andre at fokusere på et ord eller en sætning, der giver særlig mening for dem. Det kan være din kærestes navn, et par linier fra en populær sang eller for den sags skyld temaet fra din yndlingsreklame på tv.

Det er lige meget, hvilken metode du anvender, så længe du holder opmærksomheden på dit åndedræt og undgår at blive bekymret over de opgaver, der venter bagefter. Du skal have en følelse af, at intet haster. Hvert åndedrag skal være som en miniferie.

En lille advarsel: At fokusere 100 procent på dit åndedræt er ikke så nemt, som det lyder. Første gang du mediterer, vil du blive chokeret over, hvor meget "støj" der er i din hjerne. Mange er kun i stand til at koncentrere sig totalt to eller tre åndedrag ad gangen i begyndelsen, før tankerne glider over på bordplanen til aftenens fest, eller hvor de har lagt deres bilnøgler.

Hvis du har det sådan, er der ingen grund til bekymring. Det sker for alle, men det bliver bedre efterhånden.

Afvis tankerneNår en tanke trænger sig på - som den uundgåeligt vil - skal du ikke blive frustreret, men bevidst anerkende, at den er der. Omdiriger derefter venligt, men bestemt opmærksomheden til dit åndedræt. Gentag dit mantra for dig selv, for eksempel: "Jeg ånder ind, jeg ånder ud."

Når du anerkender en tanke, er det vigtigt, at du undgår at blive stresset eller frustreret over den. Du kan for eksempel sige: "Nå, ja," til dig selv og trække mentalt på skuldrene. Bemærk tanken, og vend derefter tilbage til åndedrættet. Du skal ikke forcere noget, det vil distrahere dig yderligere.

Bare vær til stedeDu bør koncentrere dig om dit åndedræt i et kvarter. Hvis det er vanskeligt i starten, så begynd med fem minutter ad gangen, og øg perioden hen ad vejen.

Når tiden er gået, så skynd dig ikke tilbage til dit arbejde, eller hvad du nu er i gang med. En for hurtig returrejse til hverdagen giver også stress. Bliv i stedet siddende et par minutter, og tillad efterhånden forskellige tanker at dukke op i dit hoved. Hvis der er plads nok, der hvor du er, kan du rejse dig og lave et par minutters gående meditation, hvor du både fokuserer på åndedrættet og på dine fødder, der rører jorden.

Forvent ikke frelseDaglig meditation vil ikke tænde forklarelsens lys i hovedet på dig. Du skal altså ikke forvente at nå til nye erkendelser eller finde skjulte sandheder.

Hvad du til gengæld godt kan regne med, er, at efterhånden som du bliver rutineret i meditationens kunst, vil den koncentration og sjælefred, du oplever, sprede sig til resten af din tilværelse.

Som tiden går, vil du gradvist få mere energi og mod på livet, ligesom du vil blive bedre til at håndtere stress.

Kilde: iform.dk

Otte veje til et bedre selvværd

Det kan være svært at lære at elske sig selv, men ikke desto mindre er det essentielt, mener forfatter og psykolog Jørn Beckmann. Her får du otte selvstyrkende råd fra hans seneste bog ”Kunsten at elske sig selv”. 

 
1. Undgå at handle for at behage andre, så bliver du uafhængig og opnår følelsen af at hvile i dig selv. Dine omgivelser vil dermed oplever dig velafbalanceret, hvilket igen får dem til at føle sig bedre til mode og få mere lyst til at kontakte dig.

2. Undgå at dømme andre eller hævde dig. Når du viser kærlighed over for dine medmennesker, har det den positive sidegevinst, at du samtidig opbygger dit selvbillede.

3. Vis mod, det kræver mod at få verden til at bevæge sig. Og det styrker din selvopfattelse.

4. Giv dig selv gode oplevelser, overskrid de gængse rammer og leg formålsløst. Det øger din livskvalitet – og styrker dermed din tro på dig selv.

5. Lær at nyde dit eget selskab. At være sammen med sig selv betyder, at du for en stund giver afkald på alle ydre påvirkninger, f.eks. fjernsyn, radio, venner eller familie.

6. Sæt dig mål, små såvel som store, det vigtigste er, at du aktivt tager stilling til dit liv – og handler derefter. Indgå evt. en kontrakt med dig selv. Tilgiv, når du fejler og beløn dig selv, når du gør ting, der er gode for dig.

7. Erkend at du er sårbar, men øv dig i at opfatte dine medmennesker positivt, så bliver du ikke blive såret over noget, der ikke er.

8. Det kan være svært at lære at elske sig selv, men lad det ikke forhindre dig ikke i at begynde. Gør det langsomt, gør det i små skridt, gør det glædesfyldt, gør det!

Solen gør os klog

Ikke nok med at mange af os får vinterdepressioner i de mørke måneder fordi vi får for lidt sollys - ny forskning viser, at mangel på sollys også kan sænke vores kognitive funiktion. 

 
Vi ved det godt. Når solen skinner, er det lidt lettere at være glad. Nu har amerikanske forskere bevist, at ikke kun er det nemmere at være glad. Mangel på sollys kan sænke den kognitive funktion hos deprimerede. Så solen gør det også lettere at være klog.

14.474 mennesker var allerede en del af en igangværende undersøgelse om risikoen for blodpropper. Ved at kigge på dem, og specielt på de individer som havde vist tegn på depression, og ved at sammenligne dem med antallet af solskinstimer har et hold forskere fra University of Alabama i Birmingham fundet frem til, at der hos de mennesker, som led af depression, var en meget højere sandsynlighed for kognitiv svækkelse, når det var overskyet.

Når solen var væk, scorede den deprimerede langt dårligere, når det gjaldt korttidshukommelse og evne til at orientere sig, end ellers. Ikke kun har solen en effekt på vores produktion af hormonerne serotonin og melatonin, hormoner som har effekt på vores humør. Med øget lys er der også øget blodgennemstrømning i hjernen, hvilket øger de kognitive evner.



Kilde: ScienceDaily.

De livsglade lever længere

At man er glad for at leve, er vigtig for livskvaliteten. Men nu viser en undersøgelse, at det også har betydning for, hvor længe man lever.

Hvis du ikke synes, livet er værd at leve, har du større risiko for at dø inden for de næste få år. Det viser et japansk studie. Forskerne undersøgte 43.391 mænd og kvinder mellem 40 og 79 år. De blev fulgt i syv år, og i den periode døde lidt flere end 3000 personer.

De japanske forskere undersøgte, hvordan »glæde ved livet« påvirker risikoen for at dø. Og selv efter at de havde justeret for andre faktorer, viste det sig, at de, der følte mindre glæde ved livet, havde 50 pct. større risiko for at dø. Mest af selvmord og hjerte-kar-sygdomme.

Sådan forstår du din drøm

Hvis du bruger tid på dine drømme, vil du blive klogere på, hvem du selv er. Et aktivt drømmearbejde giver dig samtidig mulighed for at udvikle nye sider af dig selv, så du kan opnå større ro og glæde i tilværelsen

Personerne i din drøm er som hovedregel sider af dig selv. Sider, du har svært ved at genkende som dine, eller som du er helt ubevidst om. Det gælder både personer, du kender i virkeligheden, kendte personer og ukendte personer. Hvis du kigger på din opfattelse af de pågældende personer, vil du blive klogere på dig selv.

Følelserne i din drøm er dine følelser. ved at genkende dem fra situationer og omstændigheder i dit liv vil det blive klarere for dig, hvad du kan ændre for at få et liv med højere livskvalitet.

Under arbejdet med drømmen kommer du også ofte i kontakt med de følelser, som ligger skjult bag drømmens symboler og handlingsforløb. Oplevelsen af de følelser er forløsende i sig selv og kan give adgang til hidtil fortrængte følelser og erindringer, og dermed ny forståelse, der atter kan forløse og sætte bunden energi fri.

Dagsresten er det, der knytter nattens drøm til den foregående dags oplevelser. Noget du har set, følt eller tænkt, eller en oplevelse eller en samtale, du har deltaget i. Ved at kigge nærmere på dagsresten kan du gennem drømmen blive bevidst om noget ubevidst, som er knyttet til den pågældende situation.


Arketypiske symboler
Ofte dukker der arketypiske symboler op i vores drømme. De kan ses som udtryk for noget almenmenneskeligt, men skal stadig sammenholdes med vores private opfattelse af det enkelte symbol.

Kvinde: Følelser, intuition, omsorg, det moderlige og accepterende.

Mand: Handlekraft, retning, mål, det faderlige og konkurrerende.

Barn: Udviklingsmuligheder på godt og ondt - at man er klar, eller at man trækker det i langdrag.

Dyr: Instinktive sider, som ofte er blevet fortrængt i større eller mindre grad.

Nøgen: Man er klar til at vise sig, som man er for andre. Positivt.

Fjende: Skyggesider, som er svære at anerkende ved én selv.

Døden: Transformation og forvandling. Positivt.

Ild: Forvandling i større målestok.

Vand: Følelser og deres tilstande - alt afhængig af vandets forekomst.

Hus: Symbol for drømmeren selv - f.eks. kælderen som det ubevidste og entreen som selvopfattelsen.



Kilde: Kirsten Borum

Meditation ændrer hjernen

Stille og afslappende ser det ud, når nogen mediterer, men det er træning - bare ikke af muskler -  men af hjernen. Og ligesom musklerne, ændrer vores hjerne sig, alt efter hvilke områder vi bruger særlig meget. For eksempel ved at lære sprog, spille musik eller spille computerspil - eller gå til meditation.

Et voksende antal kurser i mindfulness, meditation og beslægtede teknikker lover både mindre stress, bedre præstationer, mere ro samt større selvtillid og overskud. Amerikanske forskere har undersøgt, hvad en af teknikkerne gør ved hjernen. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Psychiatry Research: Neuroimaging.

Forskerne fra Massachusetts General Hospital i Boston havde tidligere fundet en anderledes hjernestruktur blandt andet i områder, der vedrører opmærksomhed og forarbejdning af følelser, hos forsøgspersoner, der dyrkede meditation. Formålet med den nye undersøgelse var at dokumentere, at disse forskelle faktisk skyldes selve meditationen. 

Forskerne rekrutterede 16 førstegangs-deltagere på et otte-ugers kursus i 'Mindfulness-baseret stressreduktion'. På kurset arbejdes med nogle af de mest anvendte træningsprincipper indenfor mindfulness-meditation, som handler om at fornemme og registrere sine følelser, indtryk og sindstilstande neutralt, uden at dømme, og ad den vej blive bedre til at styre sine reaktioner.

Ud over ugentlige timer med forskellige øvelser, øvede deltagerne på egen hånd gennemsnitligt 27 minutter dagligt på metoden, blandt andet ved brug af lydmateriale.

MR-scannet
Ved hjælp af MR-scanninger inden og igen efter at de havde gennemført kurset, blev deltagernes hjerner målt i detaljer. 17 personer fra ventelisten til kommende kurser blev brugt som kontrolgruppe, det vil sige, at de blev scannet med tilsvarende mellemrum, men uden at have været på kursus.

Forskerne fandt ændringer i kursusdeltagernes hjernestruktur efter kurset, men ingen hos kontrolgruppen. Ændringerne var tydeligst i den grå hjernemasse i et område kaldet hippocampus, som har betydning for blandt andet hukommelse og indlæring. Der var også ændringer i områder, som ifølge forskerne kædes sammen med indlevelse og empati, selverkendelse og bearbejdningen af angst og stress.

Samtidigt rapporterede deltagerne også selv om færre stresssymptomer.

Flere ændringer
Ikke alle de ændringer, som forskerne i de tidligere forsøg havde fundet hos meditationsudøvere, kunne genfindes hos kursusdeltagerne, men forskerne foreslår, at nogle typer ændringer måske først viser sig efter længere tids træning.

Forskerne mener, at deres resultater anskueliggør det, som tilhængerne af mindfulness-meditationstræning længe har hævdet, nemlig at teknikken ikke blot giver en følelse af fredfyldthed og afspænding i øjeblikket, men at den også på længere sigt har en gavnlig virkning på psyken, for eksempel indlæring og hukommelse.

Forskerne håber, at teknikkens muligheder til at modvirke stress, også i for eksempel post-traumatisk stress syndrom, vil blive udforsket yderligere. De peger på, at vi her har en mulighed for selv aktivt at påvirke vores hjerne og ad den vej vores velbefindende og livskvalitet.

Slip af med dine traumer - og lev længere

Vi har dem alle sammen – store bekymringer eller epokegørende stressfyldte oplevelser – kan mine børn klar sig selv, hvorfor blev jeg kørt ned eller hvad skal der ske, når jeg er kræftsyg?
For noget tid siden kom det frem, at store bekymringer og krav fra ens nære – partneren, børnene, familien er dårlige for vores hjerte.

Vær i sync
Sandsynligheden for at få hjerteproblemer er simpelthen større, når man ikke er i sync med ens nære relationer.  Og det har stor betydning, siger Rikke Lund, lektor på institut for sundhedvidenskab og leder af undersøgelsen:
- Store bekymringer er lige så slemt for ens hjerte, som hvis man ryger eller drikker for meget, siger Rikke Lund.

Kom af med traumer og stress – og bliv sundere
- En af de metoder man kan bruge til at forlige sig med store stressfyldte oplevelser, og muligvis også mindske sin bekymring, er ved hjælp af expressive writing, siger Professor ved psykoonkologisks forskningsenhed ved Århus Universitet, Bobby Zachariae.
Expressive writing bliver brugt i forskellige forsøg, der netop nu kører på Århus universitet. Det går ud på, at man i flere sessioner af 20 minutter skriver om en oplevelse, der har stresset  i særlig grad.

Få tankerne ned på papiret
Hvad man skriver om, hvordan man fremstår og om der er grammatiske fejl, er uden betydning – blot skal man skrive alle 20 minutter. Ideen er, at man ved at skrive om oplevelsen, skaber en samlet fortælling, og så kan man rent videnskabeligt måle at folk får det bedre – mindre stress og dermed færre hjerteproblemer.
- En anden grund til, vi ser det virker, er muligvis også, at det giver folk ordene til at fortælle omgivelserne om deres situation, og når vi bliver bedre til at fortælle om traumatiske eller stressfyldte oplevelser mindsker det vores stress – og dermed forbedres vores helbred, tilføjer Professor Bobby Zachariae.

Coaching kan være en hjælp til denne proces.

Taknemmelighed – et lykkeredskab

En af de beviste metoder til at blive lykkeligere er at udvise taknemmelighed i hverdagen. At være taknemmelig for de gode ting, som man sætter pris på. Det er bevist, at personer som bruger tid på at være taknemmelige føler sig lykkeligere. At være taknemmelig vil sige at udvise en enten indre eller ydre glæde eller begejstring over hændelser, som både kan være sket i eget eller andres liv.

Der er mange måder at udvise taknemmelig på, og det vigtigste er at finde en metode, som passer ind i ens hverdag og derfor nemmere kan blive en god vane. Taknemmelighed kan både vises udadtil og vendes indad. Ydre taknemmelighed indebære ofte at glæden over en hændelse vises

Her er nogle bud på forskellige måder at gøre det på:

• Sige tak – At sige tak hver gang nogen gør noget for en som at holde døren, hente kaffe eller andre tjenester. Det kan medvirke til at man bliver mere opmærksom på alle de mennesker som hjælper en i løbet af dagen,
• Taknemmelighedsbrev – Skrive et brev til en man holder af og fortælle hvorfor man er taknemmelig for at netop denne person er i dit liv.
• Taknemmelighedsbøn – Uanset om man er religiøs eller ej, så kan man anvende bøn, som et lykkeredskab. Man bruger en stille stund til at tænke over alle de ting, som man er taknemmelig for og sige tak for at de er i ens liv. Det kan man eksempelvis gøre på vej til og fra arbejde, når man skal til at sove eller imens man spiser.

Det lyder nemt og ligetil og det er det også. Men ligesom med at spise sundt og dyrke motion, så er det nemt at komme i gang, men svært at holde ved lige. Derfor er det vigtigt at indarbejde taknemmelighed som en god vane i hverdagen. For at kunne gøre det, er det vigtigt at bruge et redskab som man kan lide og passer til ens individuelle stil. Derfor er første skridt at finde en metode til at udvise taknemmelighed, som man kan lide, og derefter oparbejde en vane, så det bliver en naturlig del af hverdagen.