onsdag den 24. februar 2010

Sådan kan du blive mere lykkelig


10 mulige veje til større lykke.

1. Sig ja til dig selv
Du bliver ikke lykkelig, hvis du har negative tanker om dig selv. Forskning viser derimod, at hvis vi ofte gentager positive sætninger om os selv, begynder vi til sidst at tro på dem, for eksempel: Jeg er lykkelig, jeg er værd at elske, jeg har det godt, jeg er en god mor ...

2. Vær taknemmelig
Taknemmelighed gør dig glad, kærlig, tilgivende og mere entusiastisk, fordi du får set på dit liv i et positivt lys og i et større perspektiv. Brug et par minutter hver aften på at finde fem ting, du har været taknemmelig for i løbet af dagen. Det skal være fem nye ting hver gang – både store og små.

3. Stol på en højere magt
Livet er fuldt af uvished, vi bekymrer os og prøver at kontrollere alt i vores liv. Tro på at der findes noget større end os mennesker, og at universet er ude på at støtte dig. Skriv et brev til den højere magt om noget, du ønsker hjælp til, og gem brevet. Giv så slip, slap af og tro på, at universet støtter dig på alle mulige måder.

Bestem selv lykken


Vi ved godt, at vi ikke kan købe os til lykke, men vi kan blive væsentligt lykkeligere ved at arbejde med os selv. Lykken er et valg, og det er dig, der bestemmer!

mandag den 22. februar 2010

Hvad er NLP?


NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering.

Sagt på en anden måde: NLP er en alment brugbar viden om, hvordan vort nervesystem (Neuro) har et komplekst sprog (Lingvistisk) i form af indre billeder, lyde, følelser og ord, som det hele tiden bruger til at bearbejde virkeligheden med (Programmering).
På den måde danner vi vor egen opfattelse af virkeligheden – og det er denne opfattelse, snarere end virkeligheden selv, der har betydning for, hvordan vi fungerer.

Vi bruger alle sammen NLP hver dag. Vi laver billeder inde i hovedet, som vi ser for vort indre øje, ligesom vi afspiller lydbånd og hører det for vore indre ører, vi føler vore kropsfornemmelser og snakker med os selv om vore oplevelser i en indre dialog.
Det er den måde, vores hjerne repræsenterer oplevelser på, - det, som normalt tilsammen kaldes ”tænkning”.

lørdag den 20. februar 2010

Lykkens kemi i hjernen


Hvornår har du sidst følt lykke?

For det første er det forskelligt, hvad der giver os en følelse af lykke, og forskning tyder på, at det i høj grad er arveligt, om man tit eller sjældent føler sig lykkelig.

Lykkens kemi, det der sker der i hjernen, når man føler sig lykkelig ligger til gengæld nogenlunde fast.
Det kan have med forelskelse at gøre. Måske har du lige set et barn gøre noget, der gjorde dig ekstra glad. Det kan også være, at du lige har løbet en tur eller måske har du løst en særlig svær opgave.
Lykkefølelsen viser sig i et glimt, og i alle tilfældene har neurotransmitterene i din hjerne været på overarbejde.

De er en slags postbude, der springer fra den ene hjernecelle til den anden med en besked.
2 af de vigtigste neurotransmittere, når det handler om lykkefølelse, hedder serotonin og dopamin.

Forestil dig en besked, der løber langs en hjernecelle.
Når den kommer til enden af den, sendes neurotransmittere ud i hulrummet mellem de to hjerneceller.
Neurotransmitterne rammer den modsatte hjernecelle, sætter sig på nogle særlige kontakter - og så løber beskeden videre i den anden hjernecelle.

De her neurotransmittere er nødvendige for, at du kan føle lykke.