Slip din krop fri - helbred dig selv

Har du også ondt i ryggen - med jævne mellemrum. Dumt spørgsmål, for det har vi jo alle sammen. Men behøver det at være sådan - eller kan vi selv gøre noget for at komme skaden til livs, eller forhindre at problemet overhovedet opstår, som en naturlig del af vores liv.

Krop og sjælCarsten Møller er indehaver af Center for Alexanderteknik, hvor han nye lærere i teknikken, men også underviser klienter, der har brug for hjælp til at slippe af med fysiske smerter, typisk i form af ryglidelser, muskelsmerter og stemmeproblemer.

Alexandermetoden er ikke en behandlingsform, men en læreproces, hvor man ændrer 'elevernes' opfattelse af deres krop og via teknikker finder frem til en ny bevidsthed hos den enkelte.

Undervisning ikke behandlingMan taler ikke om behandling inden for Alexanderskolen, men om undervisning. Det er en international anerkendt teknik, som ikke er så udbredt herhjemme, som mange andre steder.

Og en teknik, som har vist sig ikke bare at have en positiv indvirkning på vores krop, men også på vores psyke for de to ting hænger nøje sammen og en del af de kropslidelser, som vi oplever som kroniske har en dyb sammenhæng med den måde vi opfatter og bruger vores krop på.

- Vi opfatter vores krop, som et hylster vi aktivt skal anstrenge os for at holde oprejst. men egentlig sker det helt af sig selv: Tyngdekraften sørger for at vi har benene på jorden og hovedet oppe og de intuitive mekanismer vi alle er udstyret med i forhold til vores krop sørger for resten. Når vi altså lige har fundet frem til dem igen.

Se på den to-årigeFor som regel mister vi den intuitive tilgang til kroppens funktion, som vi er født med og har som små. Se på en toårig, som kan gå og sidde helt ved egen hjælp: kroppen og ryggen er rank og hovedet sidder helt rigtigt!

Hvis du i udsendelsen lytter til de beskrivelser, som Carsten Møller giver af uhensigtsmæssige kropsholdninger, så kan du danne dig et billede af studieværtens fremtoning undervejs i samtalen!



Kilde: DR.dk

Hemmeligheden bag lykkelige forhold

Det handler ikke om at vinde, men om at være med

Hvis du er rede til at se bort fra de snævre egeninteresser og istedet gøre noget for din partner, bliver dit forhold længere.

 

Vi bruger det i flæng, når vi taler om kærlighed og parforhold: Commitment. Eller på dansk: At forpligte sig.

Men hvad indebærer det egentlig? Det satte en hold amerikanske psykologer sig for at finde ud af i et studie, der er publiceret i 'Journal of Personality and Social Psychology'.

173 par deltog i undersøgelsen, der strakte sig over 10 år. 21,5 procent af parrene blev skilt i løbet af den periode.

Og forskerne fandt ud af, at parforhold, hvor begge parter var villige til at ofre sig for hinanden og forholdets skyld, havde en betydeligt større sandsynlighed for at blive lange og lykkelige.

Deltagerne i studiet skulle for eksempel angive, om de var enige i udtalelser som: 'Jeg ønsker, at mit ægteskab forbliver stærkt, lige meget hvilke problemer der opstår', 'Mit ægteskab er vigtigere end noget andet i mit liv', 'At ofre noget for min partners skyld er ofte ikke besværet værd.'

Samtidig blev parrene optaget på video, så psykologer kunne bedømme deres indbyrdes adfærd.

Det handler ifølge forskerne om, man er villig til at give sig i konflikter, klar til ofre sig for det fælles bedste og for sin partners skyld.

Forpligtelse betyder at gøre, hvad der nu kræver for at få et godt forhold. Også selv om det altså indebærer kompromisser og ikke mindst masser af kommunikation, hvor det ikke handler om at vinde en diskussion, men om at lytte til hinanden.

Forsker: Alle deler en fælles bevidsthed

Ifølge den engelske biolog Rupert Sheldrake er bevidsthed og hukommelse ikke bare noget der foregår i menneskers egen hjerne. Hans teori siger at individer af samme art, har en fælles bevidsthed og hukommelse.

Sheldrakes teori om vores bevidsthed og hukommelse er anderledes og mere alternativ end den nuværende opfattelse i resten af den videnskabelige verden. Sheldrake mener at vores hukommelse og bevidsthed ikke er noget der foregår i vores egen hjerne, men via en fælles bevidsthed.



Bevidstheden kan ses som en sky af viden, der deles mellem individer af samme form eller art. Teorien hedder morfisk resonans og morfisk betyder form. Det vil sige at dem man minder mest om, og i øvrigt har et socialt forhold til, også er dem man deler bevidsthed med.



- Alle organismer tuner ind på kollektiv hukommelse og morfisk resonans er opbygget gennem lighed. Det mest chokerende og overraskende ved teorien er, at vores egen hukommelse ikke bliver opbevaret i vores hjerne, men via resonans med sig selv i fortiden, siger Rupert Sheldrake.



Han mener at hjernen ikke er et selvstændigt hukommelsescenter, men en slags radio der sender og modtager oplevelser fra vores selv i fortiden. Grunden til at dette sker, er at teorien er bygget på lighed og fælles form. Jo mere man ligner hinanden, jo mere har man en fælles bevidsthed og hukommelse. Idet os selv fra fortiden er den vi ligner mest, kan vores egne oplevelser fra fortiden hentes frem og dette er derfor vores hukommelse.



Telepati

For at kunne lave videnskabelige undersøgelser der støtter hans teori, forsker Sheldrake i telepati. Han siger at den mest almindelige form for telepati er telefontelepati. I et af hans forsøg viser han at folk har tendens til at kunne gætte hvem der ringer, med signifikant forskel i forhold til at det kan tilskrives tilfældigheder.



Et af hans andre eksempler på den fælles bevidsthed er IQ-tests. Efter at de havde været opfundet en årrække, blev folk bedre til at svare på dem. Denne tendens forklarer Sheldrake med, at idet der var mange der havde taget testen før, kom deres erfaringer i den fælles bevidsthed. De mennesker der efterfølgende tog testen havde derved nemmere ved at svare på opgaverne.



Hukommelse og bevidsthed er noget der har optaget mennesker i mange århundreder. Den nuværende teori der figurerer i den konventionelle videnskabelige verden er i en anden boldgade end Sheldrakes.



- Hukommelse er en fysisk ændring af nerveceller i hjernens udseende. De spor hjernecellerne danner er grundlaget for vores hukommelse, beskriver neurobiolog og institutleder for neurobiologi og farma, Albert Gjedde. Når han taler om fælles bevidsthed, mener han, at mange af de oplevelser mennesker har, er sammen med andre mennesker. Gennem de fælles oplevelser kan personer have en fælles bevidsthed.



Et anderledes verdensbillede

Når man har en så radikalt anderledes teori, mener den videnskabelige verden, at man kan kræve meget sikre beviser før man konkluderer noget. Forskerne der tror på den almindelige opfattelse af hukommelse mener derfor, at Sheldrakes resultater ikke er overbevisende nok.

Sheldrake mener at den videnskabelige verden er for etableret.



- Den videnskabelige verden er bygget på et materialistisk verdensbillede, hvor min teori hæver sig over dette, siger han.



Hvorvidt der er noget om Sheldrakes teorier, eller forskningsverdenen har ret i at være påpasselige overfor hans teorier kan være svært at vurdere.



Du kan teste Sheldrakes teorier, og se om du har telepatiske evner via hans hjemmeside.