Bliv bedre til at hjælpe andre kvinder

Faldt nærmest over denne artikel omkring kvinder, for nu er jeg jo selv en kvinde, og derfor vil jeg også kunne lære noget af den. Så god læse fornøjelse!

Om Kvindenetværk

Nogle gange er kvinde virkelig kvinde værst. Vi spænder ben for os selv og hinanden og skal lære, at jo mere vi giver – jo mere får vi igen


Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright er kendt for at have sagt, at der findes en særlig plads i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden. I så fald må der ifølge arbejdsmarkeds- og netværksekspert Soulaima Gourani være trangt. For faktisk er kvinder rigtig dårlige til at hjælpe hinanden til succes:

– Hvis en kvinde får hjælp til et projekt, en opgave eller til at få et job, så er det i 9 ud af 10 tilfælde af en mand. Kvinder kan næsten ikke holde det ud, hvis en kvinde, de kender, får succes, ser for godt ud eller tjener for mange penge – for de føler, at det sætter dem i et dårligere lys, siger Soulaima Gourani.
 
Vil selv være dronningOgså psykolog Mette Holm mener, at kvinde ofte er kvinde værst:

– Vores måde at konkurrere på er mere subtil og egentlig mere ubehagelig. Vi har svært ved at hjælpe hinanden af et ærligt hjerte, fordi vi vil have noget tilbage. Og fordi vi ikke ønsker at blive overhalet af andre kvinder.

Vi kan altså godt hjælpe nogen, der er svagere, men ikke nogen, der er på samme niveau eller højere. Vi vil selv være dronning. Det er et meget ikke-fl atterende træk, og det handler i bund og grund om vores eget selvværd, siger hun.
 
Netværk er en adfærdMen hvorfor er det så, der findes så mange kvindenetværk i Danmark?

– Fordi kvinder godt kan lide at være sammen. Men de vil helst være sammen med nogle, der ligner dem, så de laver netværk for samme faggrupper som dem selv i stedet for nogle, der komplementerer dem. De udveksler måske lidt erfaringer, men de hjælper ikke hinanden til at få en stor opgave eller et nyt job.

Netværk er en adfærd, ikke noget, man får via medlemskab. Det hjælper heller ikke noget at have 800 connections på LinkedIn. Det er meget bedre at finde 18-20 virkelig gode personer, som man kan netværke med. Ikke dine veninder, men mennesker, der har noget og kan noget, du har brug for, forklarer Soulaima Gourani.

Lær af andre– Hvis du vil rykke dig, gælder det om at være sammen med mennesker, du kan se op til og lære af, siger Mette Holm. At sige: ”Hende der, hun er godt nok sej! Hende kan jeg virkelig lære noget af!”

 

 

Kilde: Femina

Stoffer, der får smilet frem

Signalstoffer og hormoner som fx dopamin, serotonin og melatonin sættes i forbindelse med godt humør og en sund psykisk balance.

Motion, en naturlig døgnrytme med masser af dagslys og et sundt søvnmønster er nogle af de aktiviteter, der har dokumenteret effekt på signalstoffer og hormoner. Her får du et overblik over, hvad man indtil nu ellers ved om de forskellige stoffer, og hvad de gør ved dig.

Lykkehormon

Serotonin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Er essentielt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem.
Sådan påvirker det dig: Serotonin har stor betydning for humør, døgnrytme, søvn og sexlyst.

Dopamin: et signalstof, der produceres i hjernestammen. Styrer til dels kommunikationen i centralnervesystemet.
Sådan påvirker det dig: Dopamin spiller en væsentlig rolle i forhold til vores motorik samt for vores opmærksomhed, læring og motivation.

Melatonin: et hormon, der produceres i koglekirtlen i hjernen. Styres blandt andet af lyset.
Sådan påvirker det dig: Melatonin udskilles ved aftenstid og har derfor essentiel betydning for vores døgnrytme. Faktisk kan man få melatonin på recept mod netop søvnforstyrrelser.

Noradrenalin: et signalstof, der produceres i binyrerne. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.
Sådan påvirker det dig: Noradrenalin er vigtigt for vores reaktionsevne og spiller også en stor rolle i forhold til opmærksomhed og koncentration. Ubalance i mængden af noradrenalin kan give depression.

Adrenalin: et signalstof, der produceres i binyremarven. Er et stresshormon, der spiller en væsentlig rolle i kroppens stress-kamp-flugtmekanisme.
Sådan påvirker det dig: Adrenalin optimerer funktionen af kredsløb, stofskifte og centralnervesystem i situationer, hvor hjernen melder om fare. Høje adrenalinniveauer gør dig vågen, men for meget kan give depression.

Oxytocin: et hormon, der dannes i hypothalamus i mellemhjernen. Produceres i meget større mængder hos kvinder end mænd.
Sådan påvirker det dig: Oxytocin er det såkaldte kærlighedshormon, der udløses under orgasme og nærhed. Har positiv effekt på fødsel, amning, blodtryk, pulsen, din smertetærskel og stress.

Endorfin: et hormon, der udskilles fra hypofysen og rygmarven. Endorfin er sammensat af ordet endogen, der betyder indre, og ordet morfin.
Sådan påvirker det dig: Endorfin er smertestillende og giver en følelse aflyst og energi. Udskilles ved hård træning og arbejde, succes, forelskelse, sex og latter.

Stress gør dig til misbruger

Det var supersmart, at endorfinerne kunne holde stenalderkvinden frisk og godt tilpas efter en fødsel, så hun kunne beskytte sit barn mod kulde og vilde dyr. Men det er mindre smart, når vi som nutidsmennesker misbruger vores endorfinproduktion.

Det er det, der sker, når vi ikke mærker kroppens faresignaler i fx en meget stresset arbejdsperiode, hvor vi har overskredet vores grænser for mange gange og ignoreret udmattelsen. Vi bliver så at sige bedøvet af endorfinerne, så vi ikke mærker, at kroppen og hjernen er på vej mod sammenbrud. Kroppen tror, vi er i en farlig situation, og derfor tvinger den os til at fortsætte.

At ignorere udmattelsen vil på kort sigt give søvnproblemer og generelle problemer med at falde til ro. Mens effekten på lang sigt fx kan være kroniske skader i hjernen.




Kilde : iform.dk

Meditation gør dig glad

Hvis du efter en lang vinter føler dig lidt nede, kan meditation bruges til at komme i bedre humør igen

En ny undersøgelse viser, at du rent faktisk bliver gladere af at tømme hovedet, mens du sidder i lotusstilling. Bliv klogere på meditation her.

Meditation påvirker vores krop. Det tyder mange undersøgelser på. Studier under meditation har fundet ændret aktivitet i hjernen, øget grad af afslapning, øget koncentration og nedsat aktivitet i det sympatiske nervesystem - som ofte sættes i relation til stress. Og så er der desuden fundet reduceret muskelspænding, puls og blodtryk under meditationen.

Henning Daverne, hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet og Speakers Clubfor satte sig for at dokumentere virkningen af meditation.

72 dages meditationEn gruppe forsøgspersonerne blev delt i en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. De gennemgik alle en række forskellige opgaver blandt andet i forhold til deres hjernekapacitet, stressniveau og lykke.

Herefter påbegyndte forsøgsgruppen et forløb på 72 dage, hvor de skulle meditere hver dag. Og efterfølgende skulle de alle gentage opgaverne for at sammenligne forskellen.

Undersøgelsen viste at deltagerne, som mediterede, oplevede en større glæde vurderet ved en spørgeskemaundersøgelse end kontrolgruppen, der ikke havde mediteret hver dag.

Fundet af subjektiv velbefindende er ikke uventet, idet mange spontant rapporterer om at have det bedre efter, at de er begyndt at meditere.

Altså bliver du gladere af at meditere! Så på med vanten og ned i lotusstilling, hvis vinteren har taget hårdt på humøret!