Drop flinkeskolen og scor kassen

Er du altid den flinke og behagesyge på jobbet - drop det og scor karrieremuligheder og flere lønkroner.

Der er store karrieremuligheder i at droppe flinkeskolen - og så er der markant flere lønkroner at hente.

Er du en af de mange, der er opdraget til at andre skal kunne lide dig og derfor løber solen sort for at behage andre mennesker? I så fald går det formentlig hårdt ud over din karriere og din tilfredshed med dit arbejde. Se de gode råd om, hvordan du lægger flinkeskolen bag dig, og begynder at realisere dine ønsker og behov - og hvordan det vil påvirke din løn.

1: Smid flinkeskolen væk - skriv dine ønsker nedNej, det er ikke let! Det kan faktisk kræve en omlægning af hele din måde at tænke på, hvis du vil lægge flinkeskolen på hylden. Men, det kan lade sig gøre, hvis du selv griber styrepinden i dit liv, og bliver din egen chef.

Det første du kan gøre, er at skrive dine ønsker ned på en seddel. Hvad vil du gerne karrieremæssigt? Find et eller flere områder, hvor du er passioneret, og koncentrer dig om det.

Det bliver ofte nævnt som noget positivt, hvis man kan multitaske. Men ofte medfører multitasking også, at man mister fokus - og på den måde risikerer du at gøre mange ting halvt.

2: Fokusér

Når du har skrevet dine ønsker ned - det kan være konkrete ønsker på din nuværende arbejdsplads eller ønsker om et helt andet job - er der en del, der bliver lettere for dig.

Dine ønsker for jobbet, vil oftest pege i retning af nogle områder, hvor du er passioneret. Og når du er passioneret er det lettere for dig at overbevise andre mennesker om, at du har ret. Når du har en passion, tænker du formentlig heller ikke så meget over, hvad andre mennesker mener om dine ideer.

3: Bliv upopulær...

Nu er du i gang - du har skrevet dine ønsker ned, og nu handler det om at holde fast. Når du i modsætning til tidligere begynder at fortælle dine kolleger og chefer om, hvad du gerne vil, vil du møde modstand fra din omverden. Modstanden er naturlig, fordi omverdenen ikke er vant til, at du fortæller, hvad du mener. De er formentlig vant til, at du retter ind og forsøger at behage dem.

Men det er vigtigt at du tør blive upopulær. Det kan være rigtig svært, hvis du har været en duks hele dit liv. Når du har fundet din passion vil du have en tendensen til at komme med flere ideer, og kollegerne kan også blive irriterede over dine input - måske fordi det ikke er dem selv, der er kommet på så god en ide.

Men du har sluppet hensynsbetændelsen, og du skal bare holde fast i, at det ikke er vigtigt, om andre synes, din ide er god.

4: Drop det bløde sprog - kommunikér tydeligt

Når du dropper flinkeskolen, så handler det basalt set om, at turde sige, hvad man mener. Både når du lancerer dine egne holdninger og ideer, men også om andres ideer og synspunkter.

Og det gør du bedst ved at kommunikere klart og tydeligt.

Det er ikke så overbevisende, hvis en person står og vrider sig i hænderne med hovedet på skrå og med lav stemme siger: "Jeg øh... jeg har en ide"...

Du må med rank ryg og klar stemme sige, hvad du mener. Med et klart og tydeligt sprog, forstår folk også bedre, hvad du siger. Og på den måde vinder du respekt. Dermed begynder folk også at lytte til dig.

5: Små skridt ad gangen

Det lyder umiddelbart nemt. Men det kan være rigtig svært at slippe flinkeskolen. Derfor kan det være en god ide at tage små skridt ad gangen ligesom i fitnesscentret. I stedet for at fare ind i mødelokalet for at gennemføre din nye stil, kan du måske starte med at tage de første sværdslag derhjemme. Måske er du også den flinke og behagesyge derhjemme overfor din partner. Begyndt at formulere dine ønsker klarere og tydeligere derhjemme, og bred det så langsomt ud til også at omfatte arbejdspladsen.

6: Gevinsterne vælter ind

Når du begynder at have succes med at være chefen i dit eget liv, vil du hurtigt se, at dine anstrengelser bærer frugt.

Først og fremmest gør din passion, at du har lettere ved at overbevise dine omgivelser om, at det du vil, er det rigtige. Du får dermed federe opgaver, og kollegerne begynder at komme til dig på grund af din nyvundne respekt og dine ideer. Hvor du før var en lille hjælper, er du nu en person, de kan forhøre sig hos, hvis de mangler input.

Og gevinsterne stopper ikke her - det bliver nemlig også markant lettere for dig at forhandle din løn. Ved tidligere lønsamtaler har du måske i højere grad takket chefen for, at du overhovedet har et job. Nu er du passioneret for det, du foretager dig på jobbet, og derfor er det også lettere at argumentere for, hvorfor du skal have mere i løn. Og det får du. Du er nemlig blevet en bedre medarbejder efter du er begyndt at sætte dig dine egne målsætninger og udbrede dine synspunkter. Ligeledes er du ikke bange for at kræve mere i løn.

Kilde: Anne-Mette Michaelsen - Powerkvinderne.dk
Skrevet af Christian Kjær TV2.dk

Fordomme gør dig aggressiv

Blondiner er dumme, kvinder kan ikke parallelparkere, tykke mennesker er dovne, andengenerationsindvandrere er kriminelle. Fordomme, der lever i bedste velgående. Men fordomme har en negativ, varig effekt på de personer,d er er blevet sat i bås, viser ny forskning.

Der er blondiner, der er knap så kvikke. Nogle kvinder kan bare ikke parallelparkere. Der findes også tykke mennesker, der sikkert er lige så dovne som alle andre mennesker, og man kan også finde en andengenerationsindvandrer, der har begået en ulovlighed.

Men hvis man skærer dem alle over en kam, kan fordommene og diskrimination have en negativ, vedvarende effekt. Personer, der er blevet sat i bås, bliver nemlig påvirket af disse fordomme.

Tidligere undersøgelser har vist, at personer præsterede dårligt, hvis de følte, at de var blevet sat i bås. I en ny undersøgelse fra University of Toronto som netop er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology har psykologer undersøgt, hvad der sker efterfølgende.
"Vi ville se, om der er blivende effekter ved fordomme. Har det at blive diskrimineret for eksemepel en indvirkning selv efter at stereotypificeringen er sket?" spurgte lektor i psykologi, Michael Inzlicht.

Fordommene påvirkerForsøgspersoner skulle lave en række opgaver lige efter, de var blevet sat i bås. Efter de havde løst opgaverne blev deres evner til at kontrollere aggression, ikke spise for meget, tage rationelle beslutninger og at fokusere.

Svaret på forskerens spørgsmål er 'ja'. Stereotypificering har en blivende, negativ effekt.
"Virkningen af at skulle håndtere andres fordomme varer ved, selv efter personen, der har været udsat for fordommene, ikke længere er udsat for dem. Man er mere tilbøjelig til at blive aggressiv, når man har været udsat for fordomme. Personen mangler selvkontrol. Det er svært at tage gode, rationelle beslutninger og så er personer, der er blevet sat i bås mere tilbøjelige til at overspise usund mad," siger lektor Michael Inzlicht.

Kvinder er dårlige til matematikI et eksperiment i undersøgelsen skulle kvinder lave en matematikprøve. Kvinderne fik at vide, at prøven skulle bestemme, om de var dygtige og kloge til matematik eller ej, hvorved forskerne på en raffineret måde fik 'injiceret' opfattelsen af, at kvinder ikke er gode til matematik, hos kvinderne. En anden gruppe kvinder skulle lave samme opgave, men de fik støtte til at klare den stress, de eventuelt måtte opleve under prøven. Efterfølgende skulle begge grupper af kvinder lave opgaver, der skulle vise deres evner til at kontrollere aggression, fokus og selvkontrol.
 

"Disse opfølgeningsforsøge viste, at kvinderne, der følte sig diskrimineret, spiste mere end kvinderne i kontrolgruppen. De var mere fjendtlige end kontrolgruppen og præsterede ringere i forsøg, der skulle måle deres kognitive evner," siger Inzlicht.

Og det var ikke kun kvinder, der blev fremstillet som dårlige til matematik, der havde problemer efterfølgende. I andre tilsvarende opgaver, havde de personer, der blev diskrimineret, efterfølgende problemer med at styre temperamentet og spisevanerne.

Guide: sådan kan du justere humøret med farver

Sæt kulør på

Ligesom mange af os kan mærke at lyset om sommeren virker opløftende på vores sind og krop, har farver også stor betydning for vores velvære. Farver kan påvirke vores humør på mange forskellige måder,og det kan man sagtens tænke ind i sit hjem, i sit tøj eller sågar på sine negle!

Grøn
Grøn har eksempelvis en afslappende virkning på dig, og er god til at givde dig ro i krop og sind, så omgiv dig med grøn farve, hvis du er stresset.

Blå
Blå er efter sigende en farve, som giver overblik og glæde. Alle kender jo den glædesfølelse vi får indeni af den der helt dybblå himmel vi kan se, når skyerne forsvinder. Man siger sågar at blå er god mod depression.

GulGul kender vi fra solen og den signalerer fornyelse og livskraft. Gul er farven for fordybelse og den kan styrke din evne til at koncentrere dig.

RødDet er ikke for sjovt at vi føler os ekstra sexede når vi smører rød læbestift på eller ikæder os en rød kjole. Rød er nemlig lidenskabens farve, og en farve som giver dig energi og selvsikkerhed. Det spøjse ved den røde farve er den videnskabeligt beviste reaktion som man kan måle på kroppen, når vi omgiver os med rødt. Pulsen bliver hurtigere og hjerneaktiviteten stimuleres og det samme gør derfor også dit energiniveau.

Hvid
Hvid associerer vi med lys, og det forbindes med godhed og renhed. Kan forbindes med en god begyndelse.