Fordomme gør dig aggressiv

Blondiner er dumme, kvinder kan ikke parallelparkere, tykke mennesker er dovne, andengenerationsindvandrere er kriminelle. Fordomme, der lever i bedste velgående. Men fordomme har en negativ, varig effekt på de personer,d er er blevet sat i bås, viser ny forskning.

Der er blondiner, der er knap så kvikke. Nogle kvinder kan bare ikke parallelparkere. Der findes også tykke mennesker, der sikkert er lige så dovne som alle andre mennesker, og man kan også finde en andengenerationsindvandrer, der har begået en ulovlighed.

Men hvis man skærer dem alle over en kam, kan fordommene og diskrimination have en negativ, vedvarende effekt. Personer, der er blevet sat i bås, bliver nemlig påvirket af disse fordomme.

Tidligere undersøgelser har vist, at personer præsterede dårligt, hvis de følte, at de var blevet sat i bås. I en ny undersøgelse fra University of Toronto som netop er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Personality and Social Psychology har psykologer undersøgt, hvad der sker efterfølgende.
"Vi ville se, om der er blivende effekter ved fordomme. Har det at blive diskrimineret for eksemepel en indvirkning selv efter at stereotypificeringen er sket?" spurgte lektor i psykologi, Michael Inzlicht.

Fordommene påvirkerForsøgspersoner skulle lave en række opgaver lige efter, de var blevet sat i bås. Efter de havde løst opgaverne blev deres evner til at kontrollere aggression, ikke spise for meget, tage rationelle beslutninger og at fokusere.

Svaret på forskerens spørgsmål er 'ja'. Stereotypificering har en blivende, negativ effekt.
"Virkningen af at skulle håndtere andres fordomme varer ved, selv efter personen, der har været udsat for fordommene, ikke længere er udsat for dem. Man er mere tilbøjelig til at blive aggressiv, når man har været udsat for fordomme. Personen mangler selvkontrol. Det er svært at tage gode, rationelle beslutninger og så er personer, der er blevet sat i bås mere tilbøjelige til at overspise usund mad," siger lektor Michael Inzlicht.

Kvinder er dårlige til matematikI et eksperiment i undersøgelsen skulle kvinder lave en matematikprøve. Kvinderne fik at vide, at prøven skulle bestemme, om de var dygtige og kloge til matematik eller ej, hvorved forskerne på en raffineret måde fik 'injiceret' opfattelsen af, at kvinder ikke er gode til matematik, hos kvinderne. En anden gruppe kvinder skulle lave samme opgave, men de fik støtte til at klare den stress, de eventuelt måtte opleve under prøven. Efterfølgende skulle begge grupper af kvinder lave opgaver, der skulle vise deres evner til at kontrollere aggression, fokus og selvkontrol.
 

"Disse opfølgeningsforsøge viste, at kvinderne, der følte sig diskrimineret, spiste mere end kvinderne i kontrolgruppen. De var mere fjendtlige end kontrolgruppen og præsterede ringere i forsøg, der skulle måle deres kognitive evner," siger Inzlicht.

Og det var ikke kun kvinder, der blev fremstillet som dårlige til matematik, der havde problemer efterfølgende. I andre tilsvarende opgaver, havde de personer, der blev diskrimineret, efterfølgende problemer med at styre temperamentet og spisevanerne.