onsdag den 4. december 2013

Fosforsyre afkalker knoglerne

Sodavandsdrankere får svage knogler


En ny undersøgelse blandt kvin­delige atleter viser, at cola og træning kan være en farlig cock­tail for knoglerne. Risikoen for knogleskørhed fordobles nemlig hos sodavandsdrikkende sports­kvinder.
Årsagen er ifølge forskere på Harvard University, at cola inde­holder fosforsyre, som har vist sig at hæmme optagelsen af kalk - knoglernes byggemateriale.

En anden mulig forklaring er, at der i dag drikkes 300 gange så meget cola, som for 30 år sigen. Og storforbruget af sodavand har først og fremmest trængt sig ind på mælkens domæne, skriver tidsskriftet Hippocrates.


Kilde: Health News 2007


Løsning:

B.EN Natural Cola
Tænk fremad - sandsynligvis verdens mest avancerede cola opskrift


Med B.EN NATURAL COLA har Berry.En nyfortolket ideen med cola og skabt en helt ny forfriskende drik. Overvej så også, at de enestående ingredienser fra vores premium næringsrige drik B.EN NATURAL ENERGY er blevet valgt som platform: værdifulde frugtjuices fra acerola, æble, blåbær, hyldebær, drue og granatæble til fremme af den frugtagtige smag. Den letgenkendelige colasmag fremkommer naturligt fra ekstrakter af vaniljebønne, sennepsfrø, lime, colanød, kakao, lakrids, kanel, citron, ingefær, appelsin, majsmynte, fyrrenåle, kardemomme, muskatblomme og nellike; Frisk kildevand såvel som en let perlende karbonisering med små champagne-lignende bobler gør B.ENNATURAL COLA til en let og perlende forfriskende drik. Desuden gør den lette og naturlige sødme uden saccarose, at B.EN NATURAL COLA er en kaloriereduceret drik med 30% færre kalorier og sukker i forhold til almindelig cola.

Kommer i shoppen fra den 6. dec. 2013 



Læs mere omkring denne unikke sodavand - klik her

tirsdag den 3. december 2013

Calciumcitrat meget bedre end calciumcarbonat i osteoporosis undersøgelser

Calciumcitrat absorberes bedre end calciumcarbonat og forebygger effektivt osteoporosis hos
kvinder i den første del af klimakteriet. Dette viser tre undersøgelser fra UT Southwestern Medical Center i Dallas, Texas (USA). 

"Det er velkendt, at calciumtilskud kan hjælpe med at forebygge knogletab hos ældre patienter", udtalte dr. Khashayar Sakhaee, en førende ekspert i mineralstofskifte. "Vi er interesserede i at finde ud af, hvilken formel, der er bedst egnet til at forebygge mod knogleskørhed og bevare knogletætheden hos kvinder i det tidlige klimakterium". 

To af undersøgelserne sammenlignede absorberingsraterne for calciumcitrat og calciumcarbonat. Sakhaee og kolleger analyserede data fra 15 tidligere offentliggjorte randomiserede undersøgelser, der vurderede biotilgængeligheden (den mængde calcium der absorberes fra kosttilskudet, og ikke den mængde calcium kosttilskuddet indeholder). 

I den anden undersøgelse sammenlignede dr. Howard Heller, hjælpeprofesor i intern medicin, og kolleger optagelsen af to receptfrie calciumcitrattilskud calciumcitrat med et calciumcarbonatpræparat. Forskerne målte stigningen af calciumkoncentrationen i blodet i stedet for at måle ændringen af calciumudskillelsen i urinen. 

En tredje undersøgelse, lavet af Sakhaee og kolleger, den første af sin slags, sammenlignede virkningen af calciumcitrat over for et placebo med hensyn til at forebygge mod knogletab i den tidlige periode af klimakteriet. 

Alle tre undersøgelser bekræftede fordelene ved calciumcitrat. Analysen af de 15 undersøgelser konkluderede, at calciumcitrat blev absorberet 22-27% bedre end calciumcarbonat, når det blev taget enten på fastende hjerte eller sammen med et mere biotilgængelig end calciumcarbonat; det absorberedes hurtigere og i større omfang. 

"Vores resultater viser, at calciumcarbonat selv under de mest favorable omstændigheder langt fra optages så godt som calciumcitrat". Heller udtalte: "Vi var overraskede over forskellen i de absorberede mængder idet calciumcitrat optages 2½ bedre end calciumcarbonat". 
måltid. 

Hellers undersøgelse konkluderede, at calciumcitrat var den tredje undersøgelse viste calciumcitrats fordele for kvinder i den tidlige fase af klimakteriet. 

I en to års undersøgelse fik 57 kvinder i det tidlige klimakterium og 6 kvinder i midterfasen enten 800 mg calciumcitrat eller et placebo daglig. De der tog calciumcitrat forhindrede knogletab ved at stabilisere knogletætheden i rygsøjle, underarm og den øverste del af lårbenet. Kvinder, som fik et placebo, havde et signifikant fald i tætheden i rygsøjle og underarm i den to års periode. 

Cal+ et helt unik kosttilskuds produkt der både smager godt og yderst effektivt! 
Læs mere om dette unikke Calcium kosttilskud, som netop er på citrat - klik her

Kan købes her

torsdag den 12. september 2013

Antioxidanter

Der er talrige gange fra Ernæringsrådet og Fødevarestyrelsen kommet skræmmende budskaber om, at antioxidanter og vitaminer er livsfarlige. Det er ikke let at være forbruger, når det fyger med modsatrettede anbefalinger og advarsler. Der er derfor grund til at forklare, hvad antioxidanter er, og hvor vigtige de er for vores sundhed og for at forebygge sygdom.

 Hvad er antioxidanter?


Oxidation betyder iltning eller forharskning. Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en  elektro-kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler samt skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion – vores DNA. Resultatet kan blive svækkelse af cellen eller omdannelse af den til en kræftcelle, evt. celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter.

Vi har dog brug for at kunne producere frie iltradikaler. Når noget kommer ind i kroppen, som den anser for skadeligt, fx virus eller bakterier, vil de hvide blodlegemer i vores immunforsvar bruge frie iltradikaler til at angribe og ødelægge det indtrængende med. Immunforsvaret igangsætter hele denne proces, men når fx et virus er blevet bekæmpet, er det vigtigt at stoppe processen igen. Ellers risikerer man at immunsystemet over- og fejlreagerer og angriber kroppens egne sunde væv. det kan vise sig ved allergi og autoimmune sygdomme.

 Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er  iltmolekyler, hvor et af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet,  er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med en uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet ”stjæle” en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), DNA, fedt og proteiner i cellevægge og blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.

De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne.  Fx angribes proteiner, cellemembraner og fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede – forharskede – og cellen svækkes. De angriber bla. også  LDL-kolesterol og forharsker det ved lipid-peroxidering, og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning, da kolesteroloxider er giftige. Oxideres – forharskes – LDL-kolesterol ikke, skader det ikke, men returnerer til leveren. Det er meget gavnligt i opretholdelsen af pulsårernes sundhed, og LDL er materialet, vi danner hormoner ud fra.   Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.

De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen, og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed. Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hud­kræft, fx modermærkekræft.

I vores celler er det generne, der styrer, efter at de har fået proteinsignaler fra cellemembranen i cellevæggen. Vi har alle dårlige gener og muligt sygdomsfremkaldende gener, men ingen af dem fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret – slået til. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver slået til – turned on.

Antioxidanter modvirker  skadelige processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter. Herved bliver antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter, der så bliver ”genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket.
Også aldring/ældning kan fremmes ved mangel på antioxidanter.

 Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske    arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.

Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader på især cellernes gener. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.

 Antioxidant-netværket   – synergi

 En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinandens virkning betydeligt. Man kalder det synergi.  Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af mange af de enkelte antioxidanter.

 Naturmedicinen Padma 28 er et udmærket eksempel på synergi. Der er 22 forskellige urter, kendt fra tibetansk medicin, der tilsammen udgør et meget kraftigt antioxidant netværk med en række positive virkninger i kroppen. Det samme gælder for bl.a. Longovital og Life Spice Vital, Essiac og Flor*Essence.

 I bogen ”The Antioxidant Miracle” anses de vigtigste netværks antioxidanter for at være liponsyre (som man ikke må sælge i Danmark), E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bla. flavonoider  fra grønt og frugt, pinjebark (pycnogenol) samt Gingko biloba, karotener og  mineralet selen, der ikke en  antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan, men for meget af alle disse mineraler er farligt.

 Bær er meget rige på antioxidanter, især de mørke bær som fx aronia, blåbær, kirsebær, tranebær, solbær, da de blandt andet indeholder mange anthocyaniner.

Acai bær fra regnskoven i Brasilien er olivenlignende bær på palmetræer og har gennem indholdet af anthocyaniner, som der findes mere af end i nogen anden frugt, en fantastisk antioxidant kapacitet (ORAC value). De er meget rige på phytokemikalier. Det er Verdens mest antioxidantrige frugt. Der er 20 gange så mange antioxidanter i Acai i forhold til røde druer. der er også mange sunde fedtstoffer i Acai. Hvor man tidligere har hugget palmerne ned for at få fat i palmehjertet, hvilket slår træet ihjel,  bevares palmerne nu, da Acai nu giver bønderne en meget større indtægt, så de kan bygge skoler, sygehuse etc. uden at hugge regnskoven ned. Acai er uden smag og kan blandt andet bruges mod smerter (inflammation). Vi kan altså hjælpe både os selv og regnskoven ved at bruge Acai, der findes som saft eller kapsler.

Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed. 

 Et meget vigtigt enzym, der giver beskyttelse mod oxidativt stress fra de skadelige frie iltradikaler, er SOD-enzymet – Super Oxid Dismutase. Unge mennesker producerer i reglen tilstrækkeligt af SOD enzymet, men mængden af SOD og andre vigtige antioxidant enzymer bliver mindre med alderen, hvilket bidrager til aldersforandringer og sygdom. To enzympræparater har vist sig at kunne øge mængde af SOD i kroppen. SODzyme R er et ekstrakt af majs, soja og hvede, og GliSODin er et ekstrakt af Cantaloupe meloner, som er dyrket til at producere mere SOD end almindelige meloner. Glisodin kan købes i Danmark. Forskning har bekræftet dette.  

 Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?

 Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske. Amalgam – ”sølvet” – kviksølvet i tænderne – giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden  afgiver kviksølv. Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.

Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre.

 Frisk luft og rent vand er også vigtigt. Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.

Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.

Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft – se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag.

Jordoverfladen er fyldt med frie elektroner, men går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske og har brug for de ekstra elektroner fra jorden, blandt andet for at neutralisere de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Får vi nok antioxidanter?

 Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof. Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.

 Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer -  kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fundet ud af, at de  alligevel er skadelige for sundheden. Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i.

Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter. Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter. Også vitaminer skal være naturlige for at virke ordentligt.

Kunstigt E-vitamin (d-l-alfatokoferol) virker således ikke ret meget i forhold til det naturlige d-alfa-tokoferol, og kunstigt betakaroten, som fx blev brugt i en finsk undersøgelse, der viste, at rygere ikke kunne tåle betakaroten, kan endda være skadeligt. Ingen er blevet skadet af at spise gulerødder, der indeholder meget betakaroten.

Der er en oplagt tendens til, at man i de undersøgelser, der er tilrettelagt med henblik på at vise, at antioxidanter ikke virker eller kan være skadelige, netop har brugt kunstigt fremstillede vitaminer. Det er derfor vigtigt, når man køber kosttilskud, at vælge naturlige stoffer.

Et godt eksempel er netop E-vitamin, der ikke kun er et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler. Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man i fire år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre. Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt våben mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler.
E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.

C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende immunsystem. Det er vigtigt for hudens kollagen og beskytter mod grå stær.  Det er myter, at det giver nyresten og andre skader.  Især mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for ekstra C-vitamin.

I store mængder virker C-vitamin giftigt på kræftceller, uden at skade normale celler.

 Q10, er er et naturligt hjælpeenzym i vores krop, regenerer også E-vitamin i antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring af amyotrofisk lateralsclerose – ALS. Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker – mitochondrierne – og måske især i hjertemusklerne.

 Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget.  Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængden af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes. Mængden af gluthation kan øges ved at tage tilskud af aminosyren  N-acetylcystein og især ved at tage tilskud af alfa-liponsyre.

 Sammenfattende kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter older kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.

Statslig vildledning

Det er derfor yderst betænkeligt, at man fra Ernæringsrådets og Fødevaredirektoratets side igen og igen fremfører dårlig forskning som absolutte sandheder og forsøger at skræmme befolkningen fra at bruge særdeles gavnlige kosttilskud. De utallige undersøgelser, der har vist positiv effekt på sundheden og ved sygdom, nævnes derimod ikke.
Så sent som den 15-3-2002 har fødevareministen meddelt Folketingets sundhedsudvalg, at der ikke er registeret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark.
I modsætning til dette er lægemidler skyld i mindst hver niende indlæggelse på danske sygehuse. Alene gigttabletter af typen ibuprofen m.fl. er årsag til mindst 350 dødsfald om året i Danmark, og de kan fås i håndkøb. Man fornemmer derfor en skjult dagsorden bag krigen mod antioxidanterne. Fødevareindustrien og medicinalindustrien har en meget stor indflydelse – for stor!

I det engelske lægetidssskrift The Lancet var der den 27 januar en ledende artikel, der  slutter således: >It is time for the profession (lægerne) to accommodate the possibility that many nutritional products may have valuable therapeutic effects and to regain the creditablity of the public at large<. Oversat til dansk: >Det er på tide, at lægerne giver plads for og rum for muligheden af, at ernæringsprodukter (vitaminer, mineraler, kosttilskud) kan have værdifulde virkninger  i behandlingen, og at de (lægerne) genvinder deres troværdighed i den brede befolkning<.

torsdag den 25. juli 2013

sundheds tips der passer til din alder

20´erne En sund livsstil i 20´erne gavner dit humør og dit energiniveau. Men derudover kan det også være godt for dit helbred i 40´erne og forebygge mod sygdomme som hjertekarsygdomme. Herudover holdes dit BMI også på et ’sundt’ niveau.

Tilskud: Spiser du ikke varieret, så indtag et almindeligt multivitamin-mineral produkt. Ved eksamenssituationer: Ginseng som tonikum, astragalus og omega-3-fedtsyrer. For huden: omega–6 om morgenen og B-vitaminkompleks.


30’erne Knoglernes opbygning har toppet. Stofskiftet reduceres en anelse, der skal til at tænkes i portionernes størrelse og sammensætningen på tallerknen skal ændres. Motion skal blive en del af hverdagen. Hav fokus på aerobe træningsformer såsom gang, løb, cykling uden spurt, svømning og dans. Styrketræning kan medvirke til at sikre knoglemassetætheden og opbygningen. For at holde forbrændingen i gang skal der et højere indhold af proteiner, animalske og vegetabilske (bønner, ærter og linser) på tallerkenen. En kødfri dag om ugen er godt for systemet.

Tilskud: Indtag multivitamin-mineraltilskud i perioder hvor du har travlt, får for lidt søvn eller spiser uregelmæssige måltider. Ved særlige mentale præsentationer kan du indtage lecithin granulat og ginseng om aftenen. Det kan også være nu, at du skal indkøbe og indtage dit første kalkprodukt.



40’erne En del glider umærkeligt igennem 40’erne. For andre er det et af de årtier, hvor de mærker mange ændringer fysisk og mentalt. Hormonniveauerne begynder at ændres. Den mandlige overgangsalder indtræder for de fleste i starten af 40’erne. For kvinderne er der nu flere menstruationscyklusser, hvor der ikke er ægløsning, hvilket ofte betyder fysiske og mentale reaktioner i kroppen. Fokus på styrketræning for at modvirke aldersbetingede muskeltab, der kan være op til to kg. pr. år ved fysisk inaktivitet. Udholdenhedstræningen skal gerne to gange ugentligt udføres med lidt høj puls. Motionsformer som inddrager mange muskelgrupper er at foretrække. Kosten skal portion justeres, og der skal skæres i det usunde fedt, mens det sunde fedt skal øges for at styrke led i hele kroppen, hjerne og for at virke anti-inflammatorisk. Skru op for grønt og frugt med stærke farver. Antioxidanterne medvirker til anti-age-processer i kroppen. Bælgfrugter, grove korn og grønsager understøtter hormonsystemet. Indtag friske krydderurter.

Tilskud: Hvis du indtager en ikke-kalkholdig kost, så spis kalktabletter og magnesium for at få stærkere knogler. Omega-3 er også vigtig, hvis der ikke spises fisk adskillige gange om ugen. Tag gerne rosenrod, ginseng, astragalus eller schizandra, hvis det mentale skal styrkes. Spiller hormonerne et puds, så er der flere tilskud til kvinder fx Dong quai eller Vitexagnus-castus. Til mænd hjælper rosenrod.


50’erne For mange kvinder betyder 50’erne, at overgangsalderen sætter ind eller er ved at være slut. Når de kvindelige hormoners niveau er markant reduceret påvirkes huden, musklerne og knoglerne.
Der gælder det tilsvarende for mænd samt et reduceret niveau af det mandlige kønshormon, testosteron. Fokuser på styrketræning og udholdenhedstræning og træn balance på et trappetrin eller et bræt og smidighed. Udstrækning er vigtig før og efter træning. Powerwalks, spinning, tennis eller badminton, svømning, cykling, løb eller yoga er gode og stimulerende motionsformer, der styrker mange muskelgrupper, knoglerne og kredsløbet. Brug enhver chance for at bevæge dig, og sørg for at løfte rigtigt. Stræk dig, og lav vejrtrækningsøvelser mange gange om dagen. Cellerne skal have masser af ilt. Maden som i 40’erne og spis lidt flere proteiner ved svindende muskelmasse.

Tilskud: D-vitamin i de mørke perioder på året. Indtag kalk, hvis du ikke spiser kalkholdige fødevarer. Magnesium virker afslappende på musklerne, hvis der er lidt uro i benene. Et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler om vinteren. Fibre og mælkesyrebakterier er godt for immunforsvaret og fordøjelsen. Omega-6 er godt for huden, og Omega-3. Har du som kvinde gener i forbindelse med overgangsalderen, så kan tilskud som humleblomstekstrakt, Dong Quai og soja hjælpe. Hvis du har udfordringer med søvnen, så indtag baldrian og citronmelisse.

60’erne 
Den senbiologiske alder kan sagtens skrues lidt tilbage med træning, kost og søvn. Styrketræningen skal være en helt fast del af det daglige og ugentlige program. Alle hverdagsopgaver, der indebærer muskeludfordrende bevægelser skal udnyttes optimalt. Styrkelse af muskulaturen omkring hofterne og lårmusklerne er vigtig for at modvirke fald. Balanceøvelser og 20-30 minutters udholdenhedstræning hver dag er væsentlige. Gang og gerne med små håndvægte, små løb eller regulært løb anbefales. Øvelser med elastikker i hjemmet. Svømning er godt for led og motorikken. Få rigeligt med søvn for at sikre restitutionen og regenerationen. Kosten skal være høj på protein, fiberrig og indeholde komplekse kulhydrater såsom fuldkorn, brune og røde ris, samt grønsager. Spis alle regnbuens farver af grønt og lidt mindre frugt.

Tilskud: Som tidligere og med supplement af ingefær, avokadoolie eller hyben, hvis leddene driller. Krill-olie er godt for led, hjernen, hjertet og hukommelsen. Havre eller bygklid er godt, hvis kolesterolet er højt. Mælkesyrebakterier for tarmens flora og styrkelse af immunforsvaret. D-vitamin, K2 og kalk og magnesium. Hvis du ikke spiser en varieret kost, så er et multivitamin-mineralkompleks fint.


70+ Spiser du sundt og varieret, dyrker regelmæssig og varieret motion, samt får rigeligt med søvn, så kan 70’erne være en god fortsættelse af 60’erne. Men der skal en del til at opretholde den samme muskelmasse som tidligere, og dagligt skal du styrke din balance og smidighed. Dans er godt.
Det øger koncentrationen, motorikken, koordineringen bliver bedre, og så er det sjovt. Romaskiner, cykling, løb, løse håndvægte og kredsløbsmaskiner kombineret med regulær styrketræning er en god cocktail. Den daglige hjernegymnastik er også en vigtig træningsform. Løs forskellige opgaver i aviser, blade eller fra internettet. Hjernen kan vokse hele livet, men den skal bruges ellers glemmes nogle af færdighederne.

Tilskud: Som i 60’erne. Hvis småt-spisende: Multivit/min året rundt, ekstra D-vitamin i de mørke måneder. Krill-olie. BioStrath for at styrke immunforsvaret, altså den del, som bekæmper infektioner. 

Her kan du købe kosttilskud til alle aldre:

Læs mere om firmaet og produkterne Berry,En her:

mandag den 24. juni 2013

Livet er et eko

Uanset hvad du ønsker at bringe ind i dit liv, skal du give det. Vil du have kærlighed? Så giv det. Vil du have påskønnelse? Så giv det. Vil du have forståelse? Så giv det. Ønsker du glæde og lykke? Så giv det til andre.
Du har evnen til at give så meget kærlighed, påskønnelse, forståelse og lykke til så mange mennesker hver eneste dag!


søndag den 6. januar 2013

Dit liv er dit eget ansvar

Glem alt om, hvad de andre tænker - det er dig, og det du føler, det handler om.



Dit liv er dit eget ansvar!


For mange kan det være nærmest invaliderende at slæbe rundt på det åg, det er, at tænke på alle andre - i stedet for at tænke på sig selv.
- Man er nødt til at tage ejerskab til sine egne frustrationer og lade være med at tage de andres måde at være på personligt, forklarer erhvervspsykologer.
Vi kender det ganske sikkert alle sammen: Frustrationen over, at man ikke bliver mødt af en forælder, at andre ikke deler glæden over dine valg i livet eller familiemedlemmer, der agerer på en måde, som du absolut ikke sympatiserer med.

- Du må tage ansvar for dig selv - det er dig, der styrer dit eget indre følelsesliv. Du kan faktisk arbejde på at blive så rummelig, at du kan rumme alle de ting ved eksempelvis din familie, som irriterer dig. Når du holder op med at reagere på disse ting og accepterer dine familiemedlemmer præcist som de er, så holder de gerne op med at trykke på dine knapper. For så har de fundet ud af, at du ikke lader dig påvirke - at du eksempelvis ikke bliver såret over noget de har sagt eller gjort - noget som jo ellers kan have enorm magt over en person:
- Så man kan sige, at rejsen og kunsten ligger i at komme hjem til sig selv, tage ansvar for alt dét, der foregår inde i dig og vælge hvad du vil, men lade være at tage ansvar for de andre - det er nemlig deres ansvar!
Tag det ikke personligtKunsten er ifølge erhvervspsykologer at træne sig selv i ikke at tage tingene personligt, og det er faktisk noget, man kan sætte sig for at lære.

- Du kan arbejde på at huske, at alt hvad der kommer fra andres side -  handlinger eller ord - som du bliver ked af, kun tilhører den person, der siger eller gør det. Og at du ikke nødvendigvis har tolket vedkommendes handling rigtigt. Og samtidig at dine følelser og reaktioner tilhører dig selv - og dermed har du valget i forhold til hvordan du vil reagere. Når vi agerer bevidst - fremfor at reagere ubevidst og per automatik, mestrer vi kunsten at hvile i os selv.
Man kan til gengæld ikke lære andre, at deres måde at være på eller reagere på, er forkert ifølge ens egen overbevisning.

-Det er ikke dit ansvar at ændre på andre mennesker, det kan godt være, at du synes, de burde ændre sig - men det er stadig ikke dit ansvar.
- Dermed siger du jo til den anden, at jeg vil have, at du skal opføre dig på en anden måde, for ellers bliver jeg ked af det eller irriteret. Og så kan du være helt sikker på fiasko. For nu har du jo givet ansvaret for dine følelser til det andet menneske, og så er du selv magtesløs. Og det er der jo iøvrigt ikke nogen, der gider slæbe rundt på - hvem gider bære rundt på andre menneskers følelser?

Lysten driver værketMan kan i det hele taget ikke forvente af andre, at de vil ændre på deres livsindstilling. Der skal være både lyst og interesse til stede, :
- Der skal være en lyst til at ændre på noget, andre skal være nysgerrige og række hånden ud ellers duer det ikke. Nogle gange skal der faktisk en livskrise til, før folk får øjnene op.
- Man kan og skal heller ikke forsøge at lave andre om. Du vil jo alligevel bare møde modstand, idet enhver ønsker frihed til være dem selv. Og, når du bliver irriteret på dem - er det dig, der skal arbejde med noget i dig. Lige så snart du begynder at lave om på andre, fordi du selv vil have det bedre inden i, så har du et problem. For alle dine følelser tilhører som bekendt dig selv.
 -Men det er en menneskelig rejse, og det tager tid at lære - men der er en enorm frihed i det, når man lærer at tage ansvar for eget følelsesliv samt at smide ansvaret for andres handlinger fra sig. Glem alt om, at de andre har ansvaret for hvordan du har det - opgiv at have projekter på andres vegne, så bliver du fri.