| Hobro by night udsigt til kirken |
Man kan modvirke tungsind ved at lade det negative erstatte af lyse tanker og positive handlinger.
Triste tanker skaber triste følelser. Men man kan lære at forstå de psykiske processer, der giver nedtrykthed, så man kan finde mere positive måder at opfatte situationen på.
Det mener Irene Oestrich, der er ph.d. og specialist i kognitiv psykologi, som bygger på et princip om, at vi kan lære os selv at gå nye veje, hvis vi får hjælp til at se, hvordan gamle tankemønstre førte til blindgyder.
»Det gælder om at lære nogle strategier, som skaber en sund og realistisk balance mellem lys og mørke«, siger hun.
Irene Oestrich har netop udgivet bogen ’Find livsglæden igen’, og grundlaget er, at vi ikke bliver triste og deprimerede, fordi det rent meteorologisk har været en sommer uden sol. Nedtryktheden vokser, fordi vi har gråvejr og tunge skyer inde i hovedet.
Når det hele er mørkt og trist»Hvis man tænker: »Det hele er mørkt og trist og nedtrykkende, jeg orker ikke noget«, bliver man undvigende, passiv og ude af stand til at skabe glæde og tilfredshed«.
»Hvis man derimod tænker: »Det er mørkt og regner, men jeg går alligevel en dejlig tur i parken og kontakter nogen eller hygger mig inden døre og inviterer til en film eller en eller anden fælles oplevelse«, så er sandsynligheden for, at man keder sig og bliver i dårligt humør, meget mindre«, siger Irene Oestrich.
»Vi ved, at det, der har indflydelse på glæde og lyst, er mangfoldigt, og både måden, man tænker på, og måden, man handler på, er afgørende. Det er afgørende, at man bevidst beslutter sig for at gøre noget godt for sig selv og andre, og at man har nogle stærke gennemgående tanker, der hindrer én i at bukke helt under«, siger psykologen.
Antidepressive livsstrategier
Uanset vejrlig og årstid mener Irene Oestrich, at vi alle har brug for at opbygge modstandskraft til at holde os selv glade og tilfredse.
»Forebyggelse er bedre end helbredelse, og det er vigtigt at udvikle nogle ’antidepressive’ livsstrategier, så der bliver opbygget glæde og robusthed, inden man bliver deprimeret«, siger Irene Oestrich.
»Den bedste vane, man kan udvikle, er at sørge for at have lyse tanker i hovedet som modgift mod alt det mørke, dystre og fortvivlende, der også findes i livet«.
10 veje til et lysere sind
1 Søg hjælp, når du har brug for det. Lid ikke i stilhed.
2 Tag et skridt ad gangen. Del problemer op i mindre bidder.
3 Sørg for at have positive aktiviteter i dit liv hver eneste dag.
4 Bliv opmærksom på dine tanker. Skriv dem ned, så du bagefter kan ændre både tanker og følelser.
5 Vær på vagt over for katastrofetanker ? de er langt fra sandheden.
6 Læg mærke til, hvilke tanker du tænker om dig selv.
7 Vær blid ved dig selv, og giv dig omsorg.
8 Sørg for at få søvn, spis sundt og motioner.
9 Del dine problemer med andre.
10 Hav tålmodighed. Du kan klare det.
Uddrag fra: ’Find livsglæden igen, af Irene Oestrich, Politikens Forlag, 250 kroner.
2 Tag et skridt ad gangen. Del problemer op i mindre bidder.
3 Sørg for at have positive aktiviteter i dit liv hver eneste dag.
4 Bliv opmærksom på dine tanker. Skriv dem ned, så du bagefter kan ændre både tanker og følelser.
5 Vær på vagt over for katastrofetanker ? de er langt fra sandheden.
6 Læg mærke til, hvilke tanker du tænker om dig selv.
7 Vær blid ved dig selv, og giv dig omsorg.
8 Sørg for at få søvn, spis sundt og motioner.
9 Del dine problemer med andre.
10 Hav tålmodighed. Du kan klare det.
Uddrag fra: ’Find livsglæden igen, af Irene Oestrich, Politikens Forlag, 250 kroner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar