En grafisk gengivelse af et blodkar med medicinen indeni og neuronerne, der ligger tæt på karret.
En af de helt store udfordringer for lægevidenskaben er at få medicin
helt ind i hjernens celler. Men ny forskning får løftet bommen og banet
sig vej til vores inderste.
Kroppen er nemlig udstyret så snedigt, at der bliver passet ekstra godt
på vores dyrebare hjerneceller. Man kan altså ikke bare pumpe medicin
ind i blodbanerne og så forvente, at den kommer ind i neuronerne - for
her står the Blood-Brain-Barrier - eller på dansk blod-hjerne barrieren
klar. Det er kroppens egen forsvarsmekanisme, der gør det ekstra svært
at trænge fra blodet og ind i hjernecellerne, fortæller Elisa Konofagou,
associate professor på Columbia Universitys afdeling for biomedicinske
ingeniører.
Hjernens grænsekontrol
Det er ikke sådan, at der ikke kan trænge noget som helst ind i vores
hjernes celler. Den har jo brug for brændstof og det brændstof kommer
fra blodet og kan sagtens komme gennem barrieren. Fedt-opløselige
stoffer som fx alkohol kan også passere barrieren ligesom andre stoffer
også kan komme igennem. Noget af dén medicin, der godt kan komme ind i
hjernen, udnytter blandt andet, at nogle stoffer godt kan passere. Men
der er stadig masser af medicin, der ikke kan passere barrieren og det
er et stort problem.
Grunden til, at hjernen har denne her blod-hjerne barriere er
beskyttelse mod eventuelt farlige stoffer og det er også kun fjendtligt
materiale, der ikke kan komme ind gennem barrieren som fx gift. Gift,
som den øvrige del af vores system er mere modtagelig overfor - for
resten af systemet er mere porøst og skrøbeligt og det er nemmere at få
medicin frem til de andre organer. Men altså ikke hjernen, der jo styrer
de øvrige organer og derfor har brug for den ekstra mur omkring
voldgraven.
Ultralydshat garneret med mikrobobler
For at slippe igennem kaffefiltret, den ekstra borgmur eller hvad vi
nu skal kalde denne her blod-hjerne barriere har forskerne fundet på en
måde at aflevere medicin til hjernens celler. Det lyder som en
Olsen-Banden film og fungerer da også helt mekanisk. Man skal bruge en
patient, nogle mikrobobbler og en ultralydshat. De her mikrobobbler er
meget små og den mindste er 8 gange mindre end den mindste blodkar.
Mikrobobblerne er lavet af gas og kommer ind i kroppen intravenøst
gennem et drop. Vi har nu altså fået mikrobobblerne ind i vores patient.
Men det er ikke det hele - der skal seriøse gadgets i brug.
Patienten skal nemlig have en lille slags hjelm på, en lille
ultralyds-hat. Denne her hat kan fokusere på et bestemt sted i hjernen.
Man behøver altså ikke blotlægge hjernen eller operere de her patienter
andet end måske barbere dem lidt på hovedet, der hvor hjelmen skal sidde
og det er altså en non-invasiv behandling. Mikrobobblerne er, fordi de
er blevet skudt ind gennem blodbanen, overalt i kroppen, men det er kun
oppe i det bestemte sted i hjernen, vi har vores ultralydskanon rettet
imod. Der bliver efterfølgende sendt ultralyd ind i lige præcis dét
område af hjernen, som man vil ramme, for ultralyden kan fokusere lidt
ligesom et kamera og ramme den mm af hjernen, som man er interesseret i.
Mekanisk tryk
Ideen er, at de her mikrobobbler bliver forstørrede eller brister og
at det tryk de giver, giver et tryk til blodkarrene, hvor barrieren
sidder så den slapper mere af. Og det er lige præcis det her tryk, der
skal gøre arbejdet.
Forskerne vil helst have, at mikroboblerne kun bliver forstørrede og
ikke brister, for det er det sikreste. Det her pres, som de forstørrede
mikrobobler giver får det her ekstra kaffefilter til at slappe af, det
gør bindingerne mellem de enkelte celler slappere og så kan molekylerne
suse fra blodkarret og ind I cellerne.
Forårsrengøring i hjernen
Grunden til, at forskerne har gang i mikrobobler og
ultralydshatte er, at de gerne vil afhjælpe nogle af de sygdomme, som
man har svært ved at designe medicin til at få over barrieren. En af de
sygdomme, forskeren håber at kunne hjælpe med at medicinere er mod
Alzherimers. Alzheimers rammer jo hukommelsen, der sidder i hippocampus.
Og forskerne håber at kunne lave, hvad man groft sagt kan kalde en
forårsrengøring i hjernen på Alzheimers-patienter.
En anden sygdom, forskerne vil kigge på er Parkinsons. I dag kan man
ifølge Elisa Konofagou få indopereret en slags hjerne-pacemaker, hvor
man sætter elektroder midt ind i hjernen. Det er en god teknik, men
temmelig invasiv, for man går rundt med en hjerne-pacemaker inde i
hjernen. Metoden med mikrobobler har været på forskernes tegnebræt siden
2001, hvor en gruppe fra Boston gik i gang med det, men Elisa Konofagou
og hendes kollegaers bidrag er, at man ikke behøver åbne op for
hjernen, men kan gøre det med denne her ultralyds-hat på.
Se video klip

Ingen kommentarer:
Send en kommentar