Føler du, at hele din krop er spændt op af stress, så sæt tankerne fri med meditation.
Føler du, at hele din krop er spændt op af stress, så sæt tankerne fri med meditation.Er du stresset, og har du ofte tankemylder og svært ved at falde i søvn? Så kan meditation måske være en løsning, der kan hjælpe dig til at skabe klarhed over dit liv.
Erhvervspsykologer og coaches hjælper mange mennesker med at forbedre deres stresstilstand ved hjælp af meditation. De har de seneste år oplevet, at flere og flere henvender sig til deme, fordi de føler sig stressede.
Giv slip på tankerneAt alt for ofte ræser vores tanker af sted, uden at vi er bevidste om, at de styrer vores valg i livet. Men hvis vi kan lære at give helt slip på tankerne, så frigør vi det fastlåste, stressede sind, og det bliver lettere, at finde nye, kreative løsninger på sine problemer.
Du skal regne med at bruge omkring 20 minutter på at meditere. Til at begynde med kan du sætte en alarm, men kroppen lærer hurtigt, hvor lang tid de 20 minutter føles. Men du kan også starte med 10 minutter til at starte med, for at vende dig til det.
Lær at meditere• Sluk alle telefoner, så du er sikker på ikke at blive forstyrret.
• Sæt dig på en almindelig stol, med hænderne i skødet og håndfladerne op.
• Hold ryggen ret, så flyder energien frit, og du opdager, hvis du er ved at falde i søvn.
• Tag et par dybe åndedrag, hvor du holder vejret til du ikke kan længere, helt ned i maven, og pust så ud med en aah-lyd
• Bliv opmærksom på lydene omkring dig, og accepter hver eneste lyd
• Træk opmærksomheden ind i dig selv, og observer tilstanden i dit indre. Er der mest uro, ro, bevægelse, stilhed?
• Få din bevidsthed fra sindet og ned i kroppen ved at sende opmærksomheden rundt i kroppen. Hver gang du mærker en spænding, tager du et dybt åndedræt ind, holder vejret, og giver
slip på spændingen med aahh-lyden.
• Fornem din krop mentalt, kropsdel efter kropsdel, og vær til stede i den: fødderne, ankler og lægge, lår, baller, underliv, hofter, mave, bryst, skuldre, overarme, underarme, hænder,
ryggen, nakken, hovedet.
• Bliv dernæst opmærksom på din vejrtrækning. Du skal ikke kontrollere eller ændre på vejrtrækningen, men blot observere den.
• Hver gang du ånder ind, trækker du ny energi ind i hele dit system, og hver gang du ånder ud, giver du slip på spændinger og gammel træthed.
• Mærk vejrtrækningen som en rytmisk, cyklisk flod og ebbe, som skyller ud og ind af dit system som en flodbølge af energi.
• Husk, at når du mediterer, forfølger du ikke tankerne, men lader dem flyde forbi.
• Hver gang du opdager, at du har fået en tanke, (og det får du) forlader du den blot igen, og vender din opmærksomhed tilbage til åndedrættet
• Vend nu opmærksomheden tilbage til din krop. Mærk, hvordan det er, at være stille indeni.
• Sid nu i stilhed og observer dit åndedræt
• Når du kan mærke, at du er færdig med at meditere, så brug et par minutter til at komme tilbage igen. Massér øjnene, stræk dig godt, og bring roen og klarheden med over i dit dagsbevidste liv.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar