I de senere år er meditation kommet helt ned på jorden. Du kan sagtens meditere uden nogen spirituelle eller religiøse undertoner og uden at være ekspert i avanceret yoga.
Genialt quickfix mod stress
Flere og flere mennesker bruger hver dag 10-30 minutter på at lukke øjnene og "være væk", "gå ind i sig selv", "lukke alt ude", eller hvordan de nu oplever meditationen. Ikke fordi de ikke har andet at lave, men fordi meditation giver dem ro, koncentration og overskud i deres travle hverdag. Et meget effektivt og moderne middel til at opnå en slags mental nulstilling: en bevidst tilstand af fred, som giver dem ny energi til at være på toppen, når de har brug for det.
Og bare vent, der bliver flere af dem. Meditation har nemlig også langt mere dybtvirkende effekter. Den piller ved en række kræfter i dit indre, som kan gavne din fysiske sundhed i en grad, så du forlænger din levetid. Det er præcis de kræfter, som yogadyrkere og munke har udnyttet i årtusinder.
Vestlige forskere fik for alvor øjnene op for meditationens fysiske virkninger, da Dalai Lama, leder af de tibetanske buddhister, i 1992 opfordrede forskere til at studere hans munke under meditation. Avancerede hjerneskanninger dokumenterer, at der sker mange gavnlige processer i hjernen under meditation, som er svære at opnå på anden vis.
Hjernen ændrer sig
Basalt set er meditation en systematisk måde at afspænde og berolige sindet på, lindre stress og uro og lade effekten forplante sig ud i kroppen. Alt sammen for at forbedre livskvaliteten. De fleste af os er faktisk udmærket i stand til at opnå meditationslignende tilstande uden at være klar over det. Som fx når vi kigger ind i et bål, ser ud over havet, mens tankerne flyver af sted. Eller lytter til stille musik eller fordyber os i en blændende roman.
Pointen ved meditation er, at man selv er i stand til at vælge, hvor og hvornår man vil i denne tilstand, og at nå dertil i løbet af få minutter, når det passer ind i ens dagsprogram.
Positive tanker fra venstre pandelap
Men hvad sker der så oppe i hjernen på os? Forskerne har bl.a. opdaget, at nogle hjerneområder bliver mere aktive, mens andre slapper af.
Den forreste del af hjernen bruger vi til at fokusere opmærksomheden på en bestemt opgave, og det hjerneområde bliver stimuleret af meditation - især i den venstre pandelap. Og det, mener forskerne, kan være med til at mindske angst og skabe mere positive tanker, som er blandt arbejdsopgaverne i denne del af hjernen.
Man kan sige, at meditation ændrer hjernen fra at være indstillet på en stresset kæmp eller flygttilstand til at blive mere afslappet og positiv.
Omvendt falder aktiviteten markant i hjernens isselap, som man bruger til at orientere sig i tid og sted. Det stemmer fint overens med, at ens rumopfattelse og afgrænsningen til omgivelserne sættes på vågeblus, så man får fornemmelsen af at glide i ét med universet. Det kan hjerneskanningerne af de mediterende munke bekræfte.
Meditation fremkalder altså en unik fysiologisk tilstand, hvor man opretholder et højt niveau af årvågenhed og funktion i bestemte dele af hjernen, samtidig med at den fremkalder dyb hvile og afspænding. Så der er ikke bare tale om almindelig hvile.
