Der er talrige gange fra Ernæringsrådet og Fødevarestyrelsen kommet skræmmende budskaber om, at antioxidanter og vitaminer er livsfarlige. Det er ikke let at være forbruger, når det fyger med modsatrettede anbefalinger og advarsler. Der er derfor grund til at forklare, hvad antioxidanter er, og hvor vigtige de er for vores sundhed og for at forebygge sygdom.
Hvad er antioxidanter?
Oxidation betyder iltning eller forharskning. Oxidation på celleplanet i kroppen kan til en vis grad sammenlignes med jern, der ruster. Det er en elektro-kemisk reaktion, som medfører skader, der kan resultere i svækkede og syge celler samt skader på de vigtige proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion – vores DNA. Resultatet kan blive svækkelse af cellen eller omdannelse af den til en kræftcelle, evt. celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen, kaldes antioxidanter.
Vi har dog brug for at kunne producere frie iltradikaler. Når noget kommer ind i kroppen, som den anser for skadeligt, fx virus eller bakterier, vil de hvide blodlegemer i vores immunforsvar bruge frie iltradikaler til at angribe og ødelægge det indtrængende med. Immunforsvaret igangsætter hele denne proces, men når fx et virus er blevet bekæmpet, er det vigtigt at stoppe processen igen. Ellers risikerer man at immunsystemet over- og fejlreagerer og angriber kroppens egne sunde væv. det kan vise sig ved allergi og autoimmune sygdomme.
Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor et af elektronerne, der forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med en uparret elektron bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet ”stjæle” en anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), DNA, fedt og proteiner i cellevægge og blodet. Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne afbryder de frie radikalers kædereaktion.
De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne. Fx angribes proteiner, cellemembraner og fedtstoffer i blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver oxiderede – forharskede – og cellen svækkes. De angriber bla. også LDL-kolesterol og forharsker det ved lipid-peroxidering, og så sætter det sig inden i pulsårerne som åreforkalkning, da kolesteroloxider er giftige. Oxideres – forharskes – LDL-kolesterol ikke, skader det ikke, men returnerer til leveren. Det er meget gavnligt i opretholdelsen af pulsårernes sundhed, og LDL er materialet, vi danner hormoner ud fra. Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket eller ramt af kræftsvulster.
De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA – de styrende æggehvidestoffer i cellen, arvemassen, og gør det ligesom mølædt. Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere DNA og opretholde cellens sundhed. Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer. Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med hudkræft, fx modermærkekræft.
I vores celler er det generne, der styrer, efter at de har fået proteinsignaler fra cellemembranen i cellevæggen. Vi har alle dårlige gener og muligt sygdomsfremkaldende gener, men ingen af dem fungerer, hvis de ikke bliver aktiveret – slået til. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke bliver slået til – turned on.
Antioxidanter modvirker skadelige processer og er med til at opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne beskytter. Herved bliver antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter, der så bliver ”genopfrisket” til antioxidanter af de andre antioxidanter i antioxidantnetværket.
Også aldring/ældning kan fremmes ved mangel på antioxidanter.
Behovet for antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske stoffer, der bruges på danske arbejdspladser, alle mulige tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.
Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader på især cellernes gener. Alderen forværrer denne tendens. Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige frie radikaler en meget stor rolle.
Antioxidant-netværket – synergi
En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der virker på forskellig måde og forstærker hinandens virkning betydeligt. Man kalder det synergi. Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre doser af mange af de enkelte antioxidanter.
Naturmedicinen Padma 28 er et udmærket eksempel på synergi. Der er 22 forskellige urter, kendt fra tibetansk medicin, der tilsammen udgør et meget kraftigt antioxidant netværk med en række positive virkninger i kroppen. Det samme gælder for bl.a. Longovital og Life Spice Vital, Essiac og Flor*Essence.
I bogen ”The Antioxidant Miracle” anses de vigtigste netværks antioxidanter for at være liponsyre (som man ikke må sælge i Danmark), E-vitamin, C-vitamin, coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række naturstoffer, bla. flavonoider fra grønt og frugt, pinjebark (pycnogenol) samt Gingko biloba, karotener og mineralet selen, der ikke en antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber og mangan, men for meget af alle disse mineraler er farligt.
Bær er meget rige på antioxidanter, især de mørke bær som fx aronia, blåbær, kirsebær, tranebær, solbær, da de blandt andet indeholder mange anthocyaniner.
Acai bær fra regnskoven i Brasilien er olivenlignende bær på palmetræer og har gennem indholdet af anthocyaniner, som der findes mere af end i nogen anden frugt, en fantastisk antioxidant kapacitet (ORAC value). De er meget rige på phytokemikalier. Det er Verdens mest antioxidantrige frugt. Der er 20 gange så mange antioxidanter i Acai i forhold til røde druer. der er også mange sunde fedtstoffer i Acai. Hvor man tidligere har hugget palmerne ned for at få fat i palmehjertet, hvilket slår træet ihjel, bevares palmerne nu, da Acai nu giver bønderne en meget større indtægt, så de kan bygge skoler, sygehuse etc. uden at hugge regnskoven ned. Acai er uden smag og kan blandt andet bruges mod smerter (inflammation). Vi kan altså hjælpe både os selv og regnskoven ved at bruge Acai, der findes som saft eller kapsler.
Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge, der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.
Et meget vigtigt enzym, der giver beskyttelse mod oxidativt stress fra de skadelige frie iltradikaler, er SOD-enzymet – Super Oxid Dismutase. Unge mennesker producerer i reglen tilstrækkeligt af SOD enzymet, men mængden af SOD og andre vigtige antioxidant enzymer bliver mindre med alderen, hvilket bidrager til aldersforandringer og sygdom. To enzympræparater har vist sig at kunne øge mængde af SOD i kroppen. SODzyme R er et ekstrakt af majs, soja og hvede, og GliSODin er et ekstrakt af Cantaloupe meloner, som er dyrket til at producere mere SOD end almindelige meloner. Glisodin kan købes i Danmark. Forskning har bekræftet dette.
Hvordan kan vi beskytte os mod de frie radikaler?
Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske. Amalgam – ”sølvet” – kviksølvet i tænderne – giver anledning til vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske, degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele tiden og hele tiden afgiver kviksølv. Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.
Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret). Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre.
Frisk luft og rent vand er også vigtigt. Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.
Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger dannelsen af frie radikaler.
Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft – se(x)ks om dagen, seks gange 100 gram grønt og frugt hver dag.
Jordoverfladen er fyldt med frie elektroner, men går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske og har brug for de ekstra elektroner fra jorden, blandt andet for at neutralisere de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.
Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.
Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.
Får vi nok antioxidanter?
Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen, der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof. Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.
Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav af kemiske stoffer - kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes hvert år, når man har fundet ud af, at de alligevel er skadelige for sundheden. Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i.
Det bedste er at tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx olivenblade, og frugter. Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse vigtige stoffer og antioxidanter. Også vitaminer skal være naturlige for at virke ordentligt.
Kunstigt E-vitamin (d-l-alfatokoferol) virker således ikke ret meget i forhold til det naturlige d-alfa-tokoferol, og kunstigt betakaroten, som fx blev brugt i en finsk undersøgelse, der viste, at rygere ikke kunne tåle betakaroten, kan endda være skadeligt. Ingen er blevet skadet af at spise gulerødder, der indeholder meget betakaroten.
Der er en oplagt tendens til, at man i de undersøgelser, der er tilrettelagt med henblik på at vise, at antioxidanter ikke virker eller kan være skadelige, netop har brugt kunstigt fremstillede vitaminer. Det er derfor vigtigt, når man køber kosttilskud, at vælge naturlige stoffer.
Et godt eksempel er netop E-vitamin, der ikke kun er et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og tocotrienoler. Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man i fire år gav enten tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre. Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt våben mod både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden elsker også tocotrienoler.
E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.
C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler, beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende immunsystem. Det er vigtigt for hudens kollagen og beskytter mod grå stær. Det er myter, at det giver nyresten og andre skader. Især mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for ekstra C-vitamin.
I store mængder virker C-vitamin giftigt på kræftceller, uden at skade normale celler.
Q10, er er et naturligt hjælpeenzym i vores krop, regenerer også E-vitamin i antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring af amyotrofisk lateralsclerose – ALS. Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for energiproduktionen i cellernes kraftværker – mitochondrierne – og måske især i hjertemusklerne.
Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre aminosyrer – cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge mængden af glutathion meget. Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for, at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængden af glutathion falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes. Mængden af gluthation kan øges ved at tage tilskud af aminosyren N-acetylcystein og især ved at tage tilskud af alfa-liponsyre.
Sammenfattende kan man konstatere, at antioxidant netværket med dets mange støtter older kroppens celler og kroppen selv i god stand, modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen, især glutathion.
Statslig vildledning
Det er derfor yderst betænkeligt, at man fra Ernæringsrådets og Fødevaredirektoratets side igen og igen fremfører dårlig forskning som absolutte sandheder og forsøger at skræmme befolkningen fra at bruge særdeles gavnlige kosttilskud. De utallige undersøgelser, der har vist positiv effekt på sundheden og ved sygdom, nævnes derimod ikke.
Så sent som den 15-3-2002 har fødevareministen meddelt Folketingets sundhedsudvalg, at der ikke er registeret skadelige virkninger efter indtagelse af kosttilskud i form af vitaminer og mineraler i Danmark.
I modsætning til dette er lægemidler skyld i mindst hver niende indlæggelse på danske sygehuse. Alene gigttabletter af typen ibuprofen m.fl. er årsag til mindst 350 dødsfald om året i Danmark, og de kan fås i håndkøb. Man fornemmer derfor en skjult dagsorden bag krigen mod antioxidanterne. Fødevareindustrien og medicinalindustrien har en meget stor indflydelse – for stor!
I det engelske lægetidssskrift The Lancet var der den 27 januar en ledende artikel, der slutter således: >It is time for the profession (lægerne) to accommodate the possibility that many nutritional products may have valuable therapeutic effects and to regain the creditablity of the public at large<. Oversat til dansk: >Det er på tide, at lægerne giver plads for og rum for muligheden af, at ernæringsprodukter (vitaminer, mineraler, kosttilskud) kan have værdifulde virkninger i behandlingen, og at de (lægerne) genvinder deres troværdighed i den brede befolkning<.
