Reiki Healing

Reiki Healing er en blid og nænsom behandlings form til krop, sind og ånd!

Hvad er Reiki Healing?

Ordet Rei betyder universel og Ki betyder livsenergi.
Reiki defineres som den kraft, der virker og lever i alt skabt stof.
Reiki er en over 2500 år gammel japansk healings tradition.

Energien overføres ved håndpålæggelse.
Energien hjælper din egen krop til at helbrede sig selv.
Der giver en "hjælpende" hånd til immunforsvaret.

Klienten sidder på en stol eller ligger på en briks - altid fuldt påklædt.

En typisk behandling varer fra ½ til 1½ time.

Hvad kan Reiki Healing?

Støtter kroppens evne til at helbrede sig selv.
Giver fornyet kraft.
Virker mod alle smerter i krop, sind og ånd.
Virker på ubehag, søvnproblemer, fysiske og psykiske problemer, ubalancer, o.m.m.a.
Kan genoprette åndelig og mental ligevægt.
Renser kroppen for giftstoffer.
Er fantastisk effektiv mod stress.
Kan mindske bivirkninger fra medicin, og understøtter virkningen.
Er for krop, sind og sjæl og alt skabt!
Kan også meget mere!

OBS:
Tilbydes ikke til personer med pacemaker.
Erstatter ikke læge behandling og medicin.
Der gives ingen diagnose!

Har du fået lyst til at få en prøve behandling, eller vil du have mere info omkring Reiki Healing, så kontakt mig på Anny.Overby@gmail.com eller send en sms på 20729129

Din hjerne bestemmer hvad du ser

Kast et hurtigt blik rundt i rummet hvor du sidder. Medmindre du er helt alene, så vil dit blik strejfe ansigterne omkring dig. Ikke fordi du er nysgerrig eller mistænksom, men fordi din hjerne bestemmer. Omvendt bruger du ikke meget energi på at kigge på hvide vægge, eller den grå himmel udenfor.

Vores omverden bombarderer os med indtryk, og godt nok er den menneskelige hjerne stor, men den har alligevel sine begrænsninger.

- Bevidsthedsstudier har vist, at man kun kan opfatte tre-fire simple objekter i et blik. Det er meget få i forhold til, hvor mange indtryk der rammer øjet, fortæller Thomas Habekost, som er ekspert i kognition ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Han er netop nu aktuel som medforfatter af bogen Hjernen og Synet, som er udkommet i forbindelse med Hjerneugen 2010.

Hjernen guider dig
Ifølge Thomas Habekost er hjernens evne til at sortere sanseindtryk meget vigtig. Både fordi hjernen simpelthen ikke kan rumme mere, men også for at vi ikke skal drukne i indtryk. Derfor vælger hjernen hele tiden, hvad der er vigtigt for dig i situationen.

Sådan er du lykkelig i 30'erne, 40'erne og 50'er

Hver alder byder på nye udfordringer, glæder og sorger - og faktisk er det i slående grad de samme ting, projekter og ønsker, der fylder i løbet af de forskellige årtier.

30'erne er typisk det årti, hvor vi etablerer os, stifter familie og kører karrieren i stilling.

40'erne er det årti, hvor det, vi har nået i 30'erne, tages op til revision. Vi justerer vores mål, eller sætter os nogle helt nye, både på den karriere- og familiemæssige front.

I løbet af 50'erne begynder de fleste at læne sig lidt mere tilbage. Alderens komme begynder så småt at kunne mærkes, og hvis overgangsalderen ikke allerede har pustet dig i nakken, gør den det formentlig i løbet af dette årti.
Læs med nedenfor og få tre lykkebringende tips til hvert årti:

Lykkelig i 30'erne:

Sådan kan du blive mere lykkelig

10 mulige veje til større lykke.

1. Sig ja til dig selv
Du bliver ikke lykkelig, hvis du har negative tanker om dig selv. Forskning viser derimod, at hvis vi ofte gentager positive sætninger om os selv, begynder vi til sidst at tro på dem, for eksempel: Jeg er lykkelig, jeg er værd at elske, jeg har det godt, jeg er en god mor ...

2. Vær taknemmelig
Taknemmelighed gør dig glad, kærlig, tilgivende og mere entusiastisk, fordi du får set på dit liv i et positivt lys og i et større perspektiv. Brug et par minutter hver aften på at finde fem ting, du har været taknemmelig for i løbet af dagen. Det skal være fem nye ting hver gang – både store og små.

3. Stol på en højere magt
Livet er fuldt af uvished, vi bekymrer os og prøver at kontrollere alt i vores liv. Tro på at der findes noget større end os mennesker, og at universet er ude på at støtte dig. Skriv et brev til den højere magt om noget, du ønsker hjælp til, og gem brevet. Giv så slip, slap af og tro på, at universet støtter dig på alle mulige måder.

Bestem selv lykken

Vi ved godt, at vi ikke kan købe os til lykke, men vi kan blive væsentligt lykkeligere ved at arbejde med os selv. Lykken er et valg, og det er dig, der bestemmer!

Hvad er NLP?

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering.

Sagt på en anden måde: NLP er en alment brugbar viden om, hvordan vort nervesystem (Neuro) har et komplekst sprog (Lingvistisk) i form af indre billeder, lyde, følelser og ord, som det hele tiden bruger til at bearbejde virkeligheden med (Programmering).
På den måde danner vi vor egen opfattelse af virkeligheden – og det er denne opfattelse, snarere end virkeligheden selv, der har betydning for, hvordan vi fungerer.

Vi bruger alle sammen NLP hver dag. Vi laver billeder inde i hovedet, som vi ser for vort indre øje, ligesom vi afspiller lydbånd og hører det for vore indre ører, vi føler vore kropsfornemmelser og snakker med os selv om vore oplevelser i en indre dialog.
Det er den måde, vores hjerne repræsenterer oplevelser på, - det, som normalt tilsammen kaldes ”tænkning”.

Lykkens kemi i hjernen

Hvornår har du sidst følt lykke?

For det første er det forskelligt, hvad der giver os en følelse af lykke, og forskning tyder på, at det i høj grad er arveligt, om man tit eller sjældent føler sig lykkelig.

Lykkens kemi, det der sker der i hjernen, når man føler sig lykkelig ligger til gengæld nogenlunde fast.
Det kan have med forelskelse at gøre. Måske har du lige set et barn gøre noget, der gjorde dig ekstra glad. Det kan også være, at du lige har løbet en tur eller måske har du løst en særlig svær opgave.
Lykkefølelsen viser sig i et glimt, og i alle tilfældene har neurotransmitterene i din hjerne været på overarbejde.

De er en slags postbude, der springer fra den ene hjernecelle til den anden med en besked.
2 af de vigtigste neurotransmittere, når det handler om lykkefølelse, hedder serotonin og dopamin.

Forestil dig en besked, der løber langs en hjernecelle.
Når den kommer til enden af den, sendes neurotransmittere ud i hulrummet mellem de to hjerneceller.
Neurotransmitterne rammer den modsatte hjernecelle, sætter sig på nogle særlige kontakter - og så løber beskeden videre i den anden hjernecelle.

De her neurotransmittere er nødvendige for, at du kan føle lykke.